Opdateret med kommentar fra Erling Böttcher (nederst)

I sidste uge fortalte Radio 4 om lærer Erling Böttcher, som er blevet sygemeldt ovenpå en langvarig konflikt med en gruppe elever i en af sine klasser. 

Eleverne havde gentagne gange skrevet ’Free Palestine’ på både tavler og toiletter og sat klistermærker op. Erling Böttcher bad dem lade være med henvisning til, at skolen skal være et politisk neutralt rum. Konflikten kulminerede med, at hans ledelse skar igennem og sagde, at det faldt indenfor, hvad man som lærer må tolerere.

Til Folkeskolen udtalte han efterfølgende, at det hverken handler "om at være anti-Palæstina eller pro-israelsk eller om racisme”. 

"Det handler om, at skolen ikke skal være scene for en politisk kampagne, slet ikke én, der kan skabe utryghed blandt vores elever”, forklarede Erling Böttcher.

Tesfaye: Gaza-konflikten må ikke flytte ind i skolen

Efterfølgende har folketingsmedlemmerne Karina Adsbøl (DD) og Mikkel Bjørn (DF) stillet en række spørgsmål om sagen til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Som svar understreger ministeren, at han ikke vil forholde sig til den konkrete sag, men han svarer, at han er "meget optaget af, at konflikten i Gaza ikke må flytte ind i den danske folkeskole".

Undervisningsministeren svarer også, at han mener, at "det undervisende personale og skoleledere en stor og vigtig opgave med at modvirke splittelse og polarisering".

Ministeren vil gerne forholde sig til det mere generelle spørgsmål, om pro-palæstinensiske budskaber i den danske folkeskole er et problem, og om der er brug for retningslinjer.

I sit svar henviser Mattias Tesfaye til folkeskolens formålsparagraf:

Lærer sygemeldt efter konflikt: Skolen skal være et politisk neutralt rum

”…folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og at skolens virke derfor skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Heri ligger, at undervisningen skal være nuanceret og præsentere eleverne for modsatrettede synspunkter, der hvor det skønnes relevant". 

"Der er således som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at elever i folkeskolen præsenteres for synspunkter og materialer, der kan opfattes som kontroversielle, så længe den samlede undervisning lever op til folkeskolens formål". 

"Undervisningen i folkeskolen kan godt præsentere eleverne for fx politiske emner eller for aktuelle konflikter, men det skal ske på en måde, hvor formidlingen er objektiv, kritisk og pluralistisk. Det er skolens leder, som er ansvarlig for den undervisningen, der sker på skolen”, lyder det fra undervisningsministeren. 

Ministeren peger desuden på, at regeringen efter Hamas angreb på Israel i oktober sidste har været ekstra opmærksom på, at konflikten kan skabe utryghed og bekymring hos elever og vække stærke følelser og spændinger, som potentielt kan føre til konflikter i klasseværelset og i skolegården. 

Det har blandt andet ført til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) i november sendte et brev til landets skoleledere med information om sanktionsmuligheder over for elever og henvisning til inspirationsmateriale til, hvordan skolerne kan med demokratiske værdier og forebyggelse af antisemitisme. 

Kontroversielle emner

Lærer insisterer på at tage den svære snak

Skolelederens ansvar

Mattias Tesfaye svarer ikke direkte på spørgsmålet, om han mener, at skoleledere bør bakke lærere op, hvis de fjerner pro-palæstinensiske budskaber i klasseværelset. 

Ministeren understreger dog, at "skolens voksne og særligt skoleledelsen skal sørge for at skabe et godt lærings- og undervisningsmiljø for elever på skolen".

Han peger desuden på, at skolelederen som personaleleder for det undervisende personale skal sikre, at de har et arbejdsmiljø, der er i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Tesfaye: Eleverne må ikke holdningspåvirkes

Mattias Tesfaye understreger desuden, at folkeskolen er et sted, hvor eleverne bliver forberedt på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, hvilket betyder, at folkeskolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske opfattelser.

”Der må med andre ord ikke foregå ensidig holdningspåvirkning af eleverne. Lærerne spiller i den sammenhæng en helt central rolle. Det kan være svære balancer i en tid med ufred. Men jeg forventer, og har tillid til, at skoleledere bakker deres lærere op i deres bestræbelser på at skabe en skole, hvor alle elever kan føler sig trygge uanset religion og livsanskuelse”, svarede undervisningsministeren.

Opdateret 29/4 med kommentar fra Erling Böttcher:

Til folkeskolen.dk siger Erling Böttcher om Matias Tesfayes svar:

”Jeg er glad og taknemmelig for ministerens svar. Især at der ikke må foregå ensidig holdningspåvirkning, og at det særligt er skolelederens ansvar at sikre arbejdsmiljøet for lærerne og en tryg skole for eleverne”.

Læs hele ministerens svar her.