Hjemmeundervisning under coronanedlukningerne var en nødløsning, og især de elever, som i forvejen følte sig fagligt bagud, oplevede at have svært ved at følge med. Det bekræfter en ny undersøgelse.
romrodinka
Ny undersøgelse: Fagligt svage elever havde svært ved at følge med under coronanedlukninger
Mens nye omikronvarianter breder sig, er der kommet en ny trivselsundersøgelse, som kigger på konsekvenserne af coronanedlukninger for skoleelever. Den antyder, at byrden er skævt fordelt og at det er de mest udsatte, som bærer den tungeste del.
Børn og unge, der oplevede faglige vanskeligheder før
covid 19-pandemien, oplevede i højere grad at det var svært at følge med i
skolen under de sidste to vintres nednedlukninger, end børn og unge uden
faglige vanskeligheder. Det viser en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Samme undersøgelse viser også, at
børn, hvis forældrene ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau, i højere
grad oplevede faglige vanskeligheder end børn fra familier med videregående
uddannelser.
Med andre ord tyder det på at corona-nedlukningerne ramte de
mest udsatte elever hårdest. Det er der for så vidt ikke noget overraskende i,
siger forskeren bag undersøgelsen, chefanalytiker Karen Margrethe Dahl.
”Det er en sammenhæng, man vil forvente at finde”, siger hun
til folkeskolen.dk og fortæller, at der er visse forskelle, når man inddeler
eleverne i forhold til deres alder. Otte procent af de 11-årige og 15 procent
af de 15-årige oplevede at har haft svært ved at følge med fagligt på grund af
covid-19. Hvis man deler undersøgelsens resultater op i undergrupper baseret på
forældrenes uddannelse, kan man se, at 25 procent af børn fra familier, hvor ingen
af forældrene har færdiggjort en uddannelse efter grundskolen, har oplevet
faglige udfordringer under covid-19, mod 11 procent af børn fra familier, hvor
mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse.
Social isolation ramte pigerne hårdest
Internationale undersøgelser har vist, at danske børn og
unge haft det lettere end andre europæiske børn og unge, hvad angår
nedlukningens længde og i forhold til adgangen til ressourcer på skolen og i
hjemmet. I Danmark var det således kun 10 procent af alle skolebørn, der under
covid-19-nedlukningerne gik på en skole med begrænsede it-resurser, og ingen
børn, der helt måtte undvære onlineundervisning under nedlukningerne – mod
mere end 80 pct. i lande som Frankrig og Tyskland. Alligevel har corona-nedlukningerne
også haft konsekvenser for danske skoleelever, både fagligt og socialt.
Vive har også kigget på børnenes sociale trivsel
under nedlukningerne, og her viser analyserne, at køn og alder spiller en
væsentlig rolle, idet det især var de ældste piger, der følte sig isolerede.
”Vi kan se at vores 11-årige respondenter
tilsyneladende har været tilfredse med at kunne omgås to-tre venner, og at der
ikke er så stor kønsforskel i den aldersgruppe. 14 procent af drengene, og 11 af
pigerne svarer de følte sig isolerede”, fortæller Karen Margrethe Dahl.
”Omvendt
svarer 32 procent af de 15-årige piger, at de har følt sig socialt isolerede på
grund af covid-19 mod 15 procent af de jævnaldrende drenge. Vores tolkning er, at det skyldes, at drengenes fællesskaber i høj grad foregår online gennem
gaming. På den måde har nedlukningerne ikke adskilt sig væsentligt fra
normalen”.
24 procent af de 11-19-årige har ”i høj grad følt sig socialt
isolerede på grund af covid-19-pandemien”, mens 28 procent ”i nogen grad havde
følt sig socialt isolerede”. Men tallene dækker blandt andet over en
kønsforskel, hvor 29 procent af pigerne i høj grad havde følt sig socialt
isolerede mod 19 procent af drengene.