Anmeldelse

Samarbejde på spil

Det er i den grad et interessant og anvendeligt materiale, og det fortjener virkelig at blive brugt i undervisningen, da det netop indeholder det samarbejdende aspekt. Det giver deltagerne en ny form for deltagelse i fællesskab om løsningen af de forskellige opgaver.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Materialer til ordbinde- og tosprogsområdet er altid kærkomment, og når materialerne så har en kvalitet og tilgængelighed, der er helt i top, så bliver man ekstra glad. Det er tilfældet med ”Hvad er på spil?” af Gitte Boe og Mie Christensen fra Special-pædagogisk forlag.

Fakta:

Titel: Hvad er på spil?

Forfatter: Gitte Boe, Mie Christensen

Pris: 435

Sider: 68

Forlag: Special-pædagogisk forlag

Et af materialets styrker er, at det tager udgangspunkt i en konkret afprøvet praksis, hvor forfatterne oprindeligt har fået et projekt, der tager udgangspunkt i cooperative learning som en metode, der kan organisere en undervisning, så alle deltagere bliver aktive. Med udgangspunkt i dette gennemførte projekt har forfatterne skrevet bogen ”Hvad er på spil?”. Materialet henvender sig til både ordblinde og elever med dansk som andetsprog. Begge grupper er ikke forvænte med materialer, så det er i den grad en efterspurgt vare, som forfatterne har udarbejdet.

Spørgeguiden, som ifølge forfatterne skal sikre en højere grad af refleksion i forbindelse med løsning af opgaverne, tjener to formål: Dels at opgaverne ikke bare bliver ”sure rugbrødsopgaver”, dels og ikke mindst at læreren får reel indsigt i, hvilke strategier eleverne anvender, og hvordan deres læring udvikler sig.

Materialet er også udviklet, så det egner sig bedst på små eller mindre hold, hvilket også i mange sammenhænge kendetegner ordblindeundervisning.

I materialet er der fokus på de dele af sproget, som både ordblinde og elever med dansk som andetsprog almindeligvis har vanskeligheder med. Det er blandt andet fonologi, morfologi og grammatik. Derudover er der opgaver med ordkendskab, hvilket også er en relevant faktor.