I morgen giver det nye Anders And-blad et indblik i, hvordan
ordblinde ser verden og kommer med tip til, hvordan man hjælper
klassekammerater, som har svært ved at læse. I historien “Forsvundne ord”
kortslutter et nyt læringssystem på Andeby Skole, hvorefter persongalleriet må
kommunikere med billeder, emojis og armbevægelser. ”Det er fantastisk, at
Anders And sætter fokus på viden om ordblindhed”, siger forperson Gry Kaalund
Nicolaisen fra Ordblindeforeningen, som har været konsulent på bladet.