OK24

Sådan har det tidligere set ud foran KL-Huset. I dag blev de statslige forhandlere enige om en aftale i Finansministeriet.

Statsansatte får en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år

Den økonomiske ramme for den nye overenskomst på det statslige område er på 8,8 procent, siger finansminister Nicolai Wammen på pressemøde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter seks dages intense forhandlinger er parterne på statens område blevet enige om et overenskomstforlig. 

Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent i OK24-perioden. Den økonomiske ramme følger hermed Økonomiministeriets skøn for den private lønudvikling i 2024 og 2025.

Ifølge HK Stat forventes det at give 2,50 procent i reallønsforbedringer og en samlet generel lønstigning i perioden på 7,4 procent. Herudover er der afsat betydelige midler til udvikling af lønninger og andre vilkår i de enkelte overenskomster.

”Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang ovenpå en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har ved siden af resultatet på 8,8 procent aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025", siger formanden for CFU Rita Bundgaard i en pressemeddelelse.

"Forhandlingen skal sikre, at det efterslæb, som vi kom ind med i OK24 i forhold til den private lønudvikling, senest i slutningen af 2025 bliver udlignet. Hvis der er ubalance, vil den blive udlignet med lønnen i november i 2025", lyder det videre fra Rita Bundgaard.

Hvem er på statsoverenskomst?

Ikke ret mange medlemmer af Danmarks Lærerforening er direkte ansat i staten. Men en række grupper er alligevel ansat på en overenskomst forhandlet med staten som arbejdsgiverpart. 

Det gælder alle lærere mv. på frie grundskoler, herunder også private gymnasiers grundskoler, hvor det er DLF, der forhandler overenskomsten. Det gælder også lærerne på de Frie fagskoler og en lang række undervisere på sosu-skolerne, nemlig dem med baggrund som folkeskolelærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter eller jordemødre. Og lærerne på Røde Kors' asylcenterskoler.

Der er også en del med lærerbaggrund ansat i Børne- og Undervisningsministeriet og de tilhørende styrelser og på professionshøjskolerne, herunder CFU'erne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder det en stor og ansvarlig stigning. De 8,8 procent er det, staten spillede ud med til at starte med og er lavere end, hvad det lød fra de faglige organisationer, der har haft et krav om lønstigninger på mindst ti procent.

Allerede fra 1. april i år vil de ansatte i staten få en lønstigning på 5,9 procent, hvorefter der så blot er afsat en lønstigning på 1,7 procent året efter, skriver den akademiske fagforening DM i en skriftlig meddelelse.

Ud over lønstigningerne er parterne blandt andet blevet enige om at give medarbejdere mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling.

Endvidere indgår også forbedrede barselsvilkår med tre ugers ekstra barsel til med fædre og medmødre.

Forligene skal godkendes ved afstemninger i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april, hvor de gamle udløber.

Det er kutyme, at staten falder på plads først, som den er gjort søndag eftermiddag, og dermed sætter retningen for hovedaftaler for dernæst kommuner og siden regioner.

Forhandlingerne gik i gang mandag, og da de endte med at trække ud, har de skubbet forhandlingerne på det kommunale område, som efter planen skulle været gået i gang i fredags.