Digitaliseringsstyrelsens fremlagde i 2011 en digitaliseringsstrategi, som siden har medført en øget digitalisering af den offentlige sektor i håb om at sikre fortsat velfærd i Danmark ved at digitalisere en mængde arbejdsrutiner, som ikke nødvendigvis kræver eller forbedres af personlig betjening.

Vi har bl.a. fået e-bokse til vores kommunikation med det offentlige og selvangivelsen findes kun elektronisk. En snusfornuftig LEAN-tankegang: lad os se på processen og optimere, hvor det giver mening – og i en positiv anskuelse: flytte frigivne ressourcer til andre områder, hvor der er behov for det.

Regeringen har også ønske om en form for LEAN i folkeskolen. Der postes store summer i digitale læringsressourcer og folkeskolereformen skal skabe nye rammer for ressourcer og opgaver. Lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne og de skal forberede sig mindre – eller i en positiv anskuelse: anderledes.

Der findes et område, som for mig er helt indlysende, hvis vi skal digitalisere og effektivisere dele af folkeskolen: adgangen til digitale tekster. Og her tænker jeg ikke på ”systemer, der kan alt” i form af dyrt udviklede og dyrt købte forlagsproducerede og didaktiserede fagportaler, men blot adgang til ”bøger” i digitaliseret form.

Bøger, som kan lånes med et e-lånekort fra enhver computer på skolen og ikke kræver et stort og særligt betjent rum på skolen.

Bøger som kan afleveres og erstattes af nye i samme øjeblik, den er færdiglæst – så eleven ikke behøver at vente til næste bibliotekstime for at få en ny.

Bøger, som lærerne kan booke og bestille fra CFU og få adgang til en måned ad gangen digitalt.

Bøger som ikke længere behøver blive pakket, registreret og transporteret af en CFU medarbejder, udpakket og kontrolleret af en skolebibliotekar, uddelt og gen-registreret samt indsamlet og gen-kontrolleret af en lærer, nedpakket af en skolebibliotekar og tilbagetransporteret for at blive endelig slutregistreret af en CFU medarbejder.

Bøger, som alle elever kan få læst op via CDord eller andre kompenserende redskaber – og ikke kun de elever, som skolens læsevejleder har testet med DVO, IL eller andre læsetest og gennem vejledningsteamet har indstillet til tilmelding til Nota/E17. Læse-usikre elever, trætte elever, syge elever, elever på ferie, elever i krise over skilsmisse eller dødsfald i familien vil alle kunne have perioder, hvor en digital læsestøtte kunne give dem en håndsrækning for at følge med fagligt.

Jeg forstår ikke, at der ikke afsættes nogle af de mange millioner øremærket digitale læremidler til at sikre lærere og elever præcis samme lånemuligheder og adgang til tekster, som vi kender fra de fysiske biblioteker i dag – men i en digitaliseret og langt mindre ressourcetung form.