Kl. 13:45: Opdateret med kommentar for Københavns Lærerforening

"Det har ikke været verdens mest fleksible budget, vi har forhandlet hjem i år, men sammenlignet med andre kommuner har vi i København dog en rigtig solid økonomi og kan glæde os over, at vi kan fortsætte en række af vores gode indsatser for børn og unges trivsel og fællesskaber, og at de store udgifter til specialområdet ikke skal betales med besparelser på den almene undervisning", siger børne-  og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) i en pressemeddelelse om gårsdagens budgetforlig i Københavns Kommune.

Budgetforliget  afsætter 425 mio. kr. til at dække de næste års stigende udgifter til specialundervisning og knap 30 mio. kr.  til at fortsætte en række indsatser på skolerne, som har til formål at støtte børn med særlige behov, så de kan blive i deres almindelige folkeskoleklasse i stedet for at blive henvist til en specialskole.

Børne- og Ungdomsforvaltningen ser nemlig ind i et merforbrug på cirka 250 mio. kr. , som skyldes, at kommunerne nu skal levere gratis tandpleje til unge til og med 21 år, at flere børn og unge bruger fritidsklubberne, flere elever har brug for sygeundervisning, der er flere elever i skolernes modtageklasser og flere, der tager på efterskole i 10. klasse. Men den helt store ekstra udgiftspost ligger i, at flere børn og unge indstilles til et specialundervisningstilbud bl.a. på grund af autisme eller ADHD. 

Merudgifterne dækkes ikke af gårsdagens aftale, som afsætter 194 kr. ekstra til børne- og ungdomsområdet næste år og 1,3 mia. kr. i alt over fire år, men borgmesteren er alligevel tilfreds med forliget, fordi der er afsat midler til at forebygge, at flere elever skal segregeres i specialtilbud.

"Jeg er rigtig glad for, at vi nu får en analyse af specialområdet, så vi kan kortlægge, hvordan vi bedst støtter skolernes muligheder for at skabe rummelige fællesskaber - også for elever med særlige behov. Erfaringen viser jo, at mange af de undervisningsmetoder, som lærerne bruger i specialundervisningen, også er til glæde for alle andre elever", siger Jakob Næsager og fremhæver også, at den kommunale musikskole får øget kapacitet til gavn for de elever, der står på venteliste lige nu.

Lærerforening: Husk almenundervisningen

Også Københavns Lærerforening glæder sig over midlerne til at rette specialområdet, men formand Katrine Fylking fremhæver, at de ekstraordinære besparelser, der er gennemført i 2023, gøres permanente: 

"Man lægger altså groft sagt stadig op til, at midler til specialområdet bliver hentet ved grønthøsterbesparelser - gennem lokale prioriteringer. Der er dermed ikke taget politisk ansvar for at pege på, hvilke forringelser der skal foretages lokalt på alle arbejdspladser”.

”Politikerne må se i øjnene, at der kun er ét sted, man kan bremse den markante stigning i tilgangen til det specialiserede område, og det er i almenundervisningen. Hvis udgifterne til den almene undervisning udhules år for år, bliver vores muligheder for at inkludere elever med særlige behov i de almene klasser simpelthen forringet. Det har store menneskelige omkostninger for de udsatte elever og for deres familier. Og det betyder store økonomiske omkostninger for kommunen på længere sigt i form af stigende udgifter til specialundervisning og generelt til børn og unge, som mistrives", siger Katrine Fylking og understreger, at alle parter i skolen skal bidrage til den nye analyse af specialområdet.

"Det er et godt og fremadrettet initiativ. Hvis vi i sådan en analyse skal kunne finde gode løsninger, så er det nødvendigt, at alle parter i skolen bidrager. Vi er klar til at bidrage med vores viden fra den københavnske folkeskole. Jeg vil samtidig opfordre til, at en sådan analyse også kommer til at omfatte spørgsmålet om, hvordan der kan investeres i den almene undervisning, som en tidlig indsats til gavn for byens børn", siger hun i en kommentar.