Han står forrest på trappen foran skolen. Misser med øjnene mod solen og hilser på eleverne, som langsomt går forbi. Sådan står han ofte om morgenen.

Da klokken har ringet, og han har hilst venligt og uden formaninger på de elever, som tumler for sent ind ad hoveddøren, går han afslappet ind ad døren og hen mod sit kontor.

Det er ikke kun eleverne, der skal vide, at Per Trudslev er klar til at lytte. Målet er, at også skolens lærere skal vide, at de kan komme til skolelederen, og at han vil lytte - også selv om han ikke altid tager den beslutning, som lærerne ønsker.

Per Trudslev har arbejdet som lærer og viceskoleleder i Brøndby, siden blev han ansat som skoleleder på Vibenshus Skole i København. Da stillingen på Brøndby Strand Skole blev ledig, tøvede han ikke med at søge. Han brænder for at lede, og på en skole med 1.100 elever og 110 lærere var der netop de udfordringer, han søgte. I april 2014 fik han jobbet. Og nu har han indtaget skolelederens kontor med sin læderjakke og styrthjelm med et - ifølge ham selv ironisk ment - »JA tak til atomkraft«-mærke og sirlige bunker papirer placeret på skrivebordet.

Hver femte lærer: Ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt 

Tillid avler succes

Et af hans mål for succes er at få et arbejdsmiljø båret af tillid mellem ledelse og medarbejdere.

»Jeg ville ikke kunne se mig selv et sted, hvor den tillid ikke er til stede. Der kan være udsving. Bølgerne kan gå højt, men hvis der ikke er en grundlæggende tillid, så skal en af parterne gå«, siger Per Trudslev.

Han føler, at lærere, pædagoger og ledelse kæmper sammen for at opfylde folkeskolereformens mål og gør alt, hvad de kan, for at skabe den bedst mulige skole.

»Men man kan ikke starte med det hele på en gang. Virkeligheden er, at vi ikke har lige meget fokus på alle dele af reformen lige nu. For eksempel mangler vi struktur på åben skole og motion og bevægelse, og vi har også udfordringer med lektier«, siger Per Trudslev.

Til gengæld har man i Brøndby ved hjælp af penge fra A.P. Møller sat uddannelseskroner og tid af til at arbejde med læringsmålstyret undervisning og læringsplatformen Meebook. Per Trudslev ved, at det koster lærerkræfter lige nu, men han tror på, at indsatsen vil effektivisere lærernes tid på sigt.

»Man kan effektivisere et stykke af vejen, men ikke alting. Men hvis vi får fælles årsplaner og fælles undervisningsforløb, så kan man vinde noget tid. Hvis vi kan få lærerne til at bruge det, så sker der en effektivisering af tiden«, siger Per Trudslev. Men han understreger, at han ikke får lærerne til at ændre vaner, ved at han går på lærerværelset og dikterer, hvordan lærerne skal lave undervisningsforløb fremadrettet.

Per Trudslev er ikke i tvivl om, at han efter den nye arbejdstid og skolereform bruger mere tid på at snakke arbejdstid med lærerne.

»Vi snakker mere om opgaveoversigt og sammensætningen af skemaer. Det er tydeligt, at der er lærere, der skal have slebet kanter af hos hinanden. Og det er sværere nu, for tidligere stod der, at der var 20 timer til en opgave. Nu oplever jeg oftere, at jeg må sige til folk, at selv om de gerne vil lave nye undervisningsforløb hvert år, så skal de ikke gøre det. Man er nødt til at forholde sig til, at hvis man på 37 timer skal have to til tre timers undervisning mere, så bliver man nødt til at sætte ambitionerne ned«, siger Per Trudslev. Han vrider sig lidt og bestemmer sig for at præcisere: »Måske ikke ligefrem sætte ambitionerne ned - men målrette tiden«.

I slowmotion mod mere 
pædagogisk ledelse

Mere tid efterspørges

»Hej Pelle«, siger en dreng, da Per Trudslev går gennem gangen. »Nej, hej Per«, skynder drengen sig at rette. Per Trudslev smiler og løfter hånden i en anerkendende gestus. Lige bagefter bukker han sig i en hurtig bevægelse og griber indpakningen fra en myslibar, som ligger som en farvet klat på linoleumsgulvet. Diskret vipper han det i skraldespanden.

Det er fredag, og skolelederen har planlagt at sætte sig på motorcyklen allerede ved totiden og køre mod København, hvor han skal mødes med en tidligere kollega. Lærerne kan også vælge at gå tidligt og i stedet forberede sig søndag, hvis det passer bedre.

I Brøndby er der en fælles forståelse mellem kommunen og lærerforeningen, der betyder, at lærerne på skolen ikke har fuld tilstedeværelse. Dog er der mødedage mandag og onsdag, hvor man forventes at være til stede til klokken 17.

»Men er man færdig med arbejdet klokken 16, skal man ikke blive hængende«, siger Per Trudslev.

Lærerne på skolen underviser som udgangspunkt 26 lektioner om ugen. Herudover kommer klasselærerfunktioner og andre opgaver som pludseligt opstået forældresamarbejde, en gallafest eller lignende.

»Tidligere skulle der tid på mange opgaver, når vi planlagde skoleåret. Nu er det teamene og lærerne, der tager vurderingerne i dialog med ledelsen. Jeg synes, det er bedst på den måde«, siger Per Trudslev.

Han ser sammen med viceskolelederen på lærernes samlede opgave i forbindelse med fagfordelingen. Hvis en lærer har store opgaver som eksempelvis vejlederopgaver, så betyder det, at vedkommende har færre undervisningstimer. Og nyuddannede lærere har også færre undervisningslektioner de første to år på skolen.

»Vi har differentieret forberedelse. Ikke på fag, men mere hvis der er en fagfordeling, hvor det giver mening, at en lærer har lidt færre timer«, siger Per Trudslev og fortæller, at en lærer, der har mange forskellige klasser og derfor kontakt med rigtig mange elever, har fået en ugentlig lektion mindre, og en lærer, der kom tilbage fra en sygdomsperiode, fik to lektioner mindre.

»Men det er ikke noget, jeg behøver at fortælle om«, siger Per Trudslev. »Medarbejderne ved forhåbentlig, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at fordele arbejdstiden så retfærdigt som muligt«.

Skolens tillidsrepræsentant, Birthe Hansen, giver ham ret. »Vi har en fornemmelse af, at det sker så retfærdigt som overhovedet muligt«, siger hun. Men indimellem opstår der gnidninger mellem lærerne, som hun vender med Per Trudslev. »Alt efter hvilke funktioner lærerne har, kan der godt opstå misforståelser af opgavernes omfang, og det kan være årsag til misundelse«.

Lederen har sidste ord

Per Trudslev ved, at der er lærere på Brøndby Strand Skole, som synes, at de har for mange undervisningslektioner.

»Der kommer nogle og mener, at de burde have 25 undervisningslektioner, og så må vi forklare, hvorfor de har 26«, siger han og uddyber, at det i planlægningsforløbet sker, at lærere får færre undervisningslektioner, end ledelsen har spillet ud med.

Men der er også nogle, der bliver skuffede. »Vi bliver ikke altid enige. Og så falder det nogle for brystet, at det er mig, der bestemmer. Jeg vil gerne være lydhør, men hvis en lærer får færre timer, så er der andre, der skal have flere«.

Han mødes ikke med alle lærerne ti minutter hver til en samtale om opgaveoversigten. Han får fra teamene bud på, hvordan fagfordelingen skal være, og så laver han sammen med viceskolelederen fagfordeling og opgaveoversigter i løbet af foråret. Det sker på hans kontor over en række dage, og her inviteres alle lærere, der ønsker en snak om opgaveoversigt og fagfordeling, på besøg.

»Men det er ret få, som kommer forbi«, siger han.

Birthe Hansen mener, at det er, fordi lærerne endnu ikke har vænnet sig til, at de i højere grad end tidligere kan gå til skolelederen.

»Så kommer de til mig. Jeg kan sparre med dem og sige, at de skal snakke med Per. Men jeg kan ikke ændre noget«, siger hun. »Jeg tror dog, at kulturen er ved at ændre sig, så lærerne i højere grad opsøger Per«, siger hun og understreger, at det kun fungerer, fordi »vi har en fælles tolkning af vores forståelsespapir, som er den arbejdstidsaftale, vi har med kommunen«.