Politikerne vil lave styring på resultaterne i de nationale test i læsning og matematik. Men man kan også bruge resultatstyring på en anden måde. Det er Brøndby Strand Skole et eksempel på.

Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring

På Brøndby Strand Skole er familieklassen en mulighed for elever, der har svært ved at passe ind i den normale skolehverdag. Elever kan blive tilbudt en plads i familieklassen, hvis de forstyrrer i timen, trives dårligt, har svært ved at koncentrere sig eller på anden måde har svært ved det at gå i skole. En tilmelding forudsætter, at forældrene har mulighed for at gå i skole med deres børn. Det handler også om, at forældrene skal blive bedre til at understøtte deres barns skolegang.

I familieklassen bliver der arbejdet målrettet mod nogle få konkrete mål, som bliver fremlagt for eleven og forældrene ved begyndelsen af et forløb. Det kan være mål som: - At gøre hvad de voksne siger 1. gang. - Sidde stille i timerne - Arbejde selv (godt) hele timen - Være sød overfor andre.

Målene er sat af elevens lærere i samarbejde med Lene Amtoft, der er AKT-lærer og tilknyttet fami-lieklassen. Målene er udgangspunktet i en forandringsproces, der skal ende med, at eleven bliver en bedre skoleelev.

Og det er helt afgørende, at børnene og deres forældre forstår målene.

"Min opgave er at være helt 100 procent sikker på, at barnet har forstået målene. Man kan ikke øve sig på noget, man ikke har forstået", siger Lene Amtoft. Målene er ikke bare en standardudskrivning. De er udvalgt til det specifikke barn og passe til de behov, barnets lærer har fundet. Efter hver lektion - både i deres almindelige skoleklasse og i familieklassen - bliver børnene vurderet i forhold til de fire mål. De får en score fra 1-4. Imellem undervisningen i familieklassen er eleverne ude i deres almindelige undervisning, og her rater deres lærere dem løbende i forhold til målene. Tilbage i familieklassen bliver sidste uges scoringer så gennemgået - med særligt fokus på succeserne. For det er de gode oplevelser, eleverne vokser af.

Der er altså et relativt smalt fokus på de fire mål, oplever Lene Amtoft, at en række af elevernes øvrige sider vokser med det, som er i fokus.

"Der er ting, der vokser rundt om de fire mål. Det er godt nok med de fire mål, men det er de ting rundt om, der breder sig som ringe i vandet rundt om de snævre mål, der er med til virkelig at rykke", siger Lene Amtoft og nævner ting som at eleverne får et bedre fagligt niveau, at der er ro om deres læring, og at forældrene lærer, hvad det egentlig vil sige at være forældre til en skolelev. For forældrene bliver inddraget i at hjælpe eleverne til at nå målene.

Ville det være noget helt andet, hvis ikke der blev arbejdet efter de specifikke resultatmål? "Jeg tror, at vi nogle gange ville miste fokus og retning. Og komme til at skyde for meget med spre-dehagl. Der sker meget rundt om og ved siden af, som vi ikke på samme måde kan måle på, men vi kan måske se det på noget tilfredshed og en følelse hos forældrene", siger Lene Amtoft. Når en elev har været igennem et forløb på imellem 24 - 30 gange af 2,5 time, bliver der evalueret. Elevens scoringer igennem forløbet bliver gjort op - og de får en stjerne for hver gang, de har fået den højeste scoring i alle målene. Det sker med jubel og flag. Men en ligeså vigtig gevinst er, at forældrene har lært deres barn bedre at kende, og barnet har oplevet succes og fået selvtillid.