Fredag eftermiddag er der flere lopper i 0.b på Søndermarkskolen end normalt. Det er lidt svært at sidde stille på taburetterne ved enkeltmandsbordene, når man ved, at lige om lidt i dagens sidste time, skal Rasmus fødselsdag fejres.

Fingrene er vaskede, og tegningerne lagt på plads i de røde bakker, der står på hver enkelt bord. Rasmus sidder på forreste bord, og nu kommer fødselsdagskassen frem og den hvide træpind med flaget bliver plantet på bordet.

Børnehaveklasseleder Pernille Brandt er klar - tror hun. For der er murren ved bordene. Noget mangler. "Har du glemt lysene?", spørger en med en snert af bebrejdelse i stemmen. "Det er sandt", siger Pernille Brandt. "Dem må vi ikke glemme". Jeg finder dem om lidt.

Læs Pernille Brandts blog på folkeskolen.dk

Fødselsdagsrutiner er udfordret

Normalt sidder eleverne i en rundkreds på gulvet, når fødselsdage fejres. 

Fødselsdagsbarnet får lov til at fortælle, hvilke gaver, der er pakket ud om morgenen, og fødselsdagsbarnet deler selv kage eller slik ud til alle. Så bliver der tændt det antal lys, som eleven bliver, og lysene blæses ud.

Alle børn tegner en fødselsdagstegning til en fødselsdagsbog og fødselaren tegner forsiden. Bogen bliver klipset sammen og bliver gaven, som kan tages med hjem.

Og så skal der hoppes fra taburetten og ned på gulvet, når alle eleverne har lavet seks små raketter med armbevægelser og pustelyde og en stor og larmende.

I 0.B er der sat en lektion af til at fejre fødselsdag, for fødselsdage er vigtige, mener Pernille Brandt.

"Hver dag prøver man at se alle børn, men det betyder meget at blive fejret. Så vi har valgt at bruge tid på det. Der skal være tid til, at den enkelte er i fokus. Det er noget, vi vil prioritere, selv om vi skal nå mange fagfaglige ting i børnehaveklassen".

Rasmus har først fødselsdag i morgen - men der er det lørdag, og derfor fejrer klassen ham dagen før. Han får lov til at fortælle, hvad han skal, og hvad han ønsker sig i gave.

"Jeg ønsker mig en traktor med ladvogn, og en ironman, der kan skyde med lazer".

Til den fødselsdagssang, der synges i 0. klasse, skal der bruges instrumenter, og Pernille Brandt tegner omhyggeligt en trompet på tavlen. "Det ligner jo slet ikke", sukker hun. "Jo", lyder det opmuntrende fra eleverne.

Anderledes fejring

Corona er en del af hverdag og fest, og Pernille Brandt ærgrer sig lidt over, at det er sværere at nå eleverne, når de sidder så langt fra hinanden ved enkeltmandsborde, som de gør nu.

Da en edderkop pludselig afbryder fejringen, må hun flere gange mane til besindighed og sige, at eleverne ikke må gå blandt hinanden. I stedet melder en modig elev sig til at fange edderkoppen i et glas med låg, og så kan læreren gå rundt og vise den, når fejringen er slut.

Det er også Pernille Brandt, der må dele Rasmus medbragte Smarties ud, og der er ingen fødselsdagsbog, for så er der for mange elever, der skal røre ved de samme stykker papir.

"I stedet må du bestemme en leg Rasmus". Eleverne ved godt, at det kun kan være en leg, der kan leges fra etmandsborde og hurtigt gjalder deres stemmer i takt: "Byen sover. Byen sover. Byen sover".

Pernille Brandt må understrege, at det er Rasmus, der bestemmer, og han bestemmer sig for legen: "Gæt et dyr".

Imens bliver lysene fundet frem og tændt. Rasmus puster, mens eleverne smager på bogstavet P, som pustet begynder med.

"De er så meget vanemennesker. De ved lige, hvad der skal ske", siger Pernille Brandt.

Nye rutiner - der holder 

Men her i coronatiden er der rusket op i vanerne. Pernille Brandt glæder sig til, at eleverne kan sidde samlet igen, så der er mere plads i klassen og mere nærvær. Men der også gode ting, som hun tager med sig fra Coronatiden.

"Vi har fået ro på morgenerne", siger hun og hentyder til, at forældrene afleverer eleverne på græsset, og at hun henter dem til klassen i samlet flok. Så sætter hun et timerur på tavlen, og eleverne begynder en efter en at vaske hænder. Derefter går de i gang med at tegne til alle er klar.

"Der kom en dreng hen til mig og sagde. 'Vi lander lige'. Og det er rigtigt, vi har fået tid til at lande. Jeg tror faktisk, jeg vil køre videre med. Det giver mig mulighed for at tage mig af den, som har haft en dårlig morgen, når de ikke sidder og venter på, at nu skal vi i gang".

Fødselsdagstimen er forbi. Dem som skal hjem kan kaste et blik på edderkoppen i glasset på vej ud af døren. De andre venter på, at der kommer nye voksne. Nu bliver enmandsbordene til "Fritto".