Debat

Stress og mistrivsel i heldagsskolen

Eksempler på årsager, konsekvenser og løsninger

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stress rammer jfr. flere fagpersoner, der håndterer børn med stress, flere og flere børn - i disse år. Og, folkeskolen fremdrages som den største synder.

Sidste "skud på stammen" er psykologen Kirsten Callesen, der i et Facebook-opslag råber "vagt i gevær" (i indlægget "stop toxicstress"). I 2017 råbte børnelægen Karen Tilma det samme ift. børn i børnehaven & folkeskolen - i bl.a. TV2-Nyhederne.

Jeg er nok kun 1 af dem, der udfra dette stiller disse spørgsmål":

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

- Mon flere timer (heldagsskolen), nationaltests, store klassekvotienter, stigende læringskrav, manglende indflydelse, etc. faktisk har nogen betydning ift. at flere og flere børn og unge diagnostiseres som havende stress ...

- og, Mon det passer, at stress er farligt, især for børn og unge mennesker?.

Og, jeg er samtidig nysgerrig ift. dette :

Om der mon er alternativer? Dvs. andre måder, man kan danne og uddanne børn på? ... og hvad med børn i andre lande, bliver de også stressede?

Eller er det blot f.eks. danske "curling-børn", der ikke er klædt på til at klare ganske fornuftige krav - som derfor bliver "helt" stressede?

Jeg er i min egne pædagog-praksis stødt på stress-symptomer, hos børn, der langsomt men støt er havnet længere og længere ude i periferien, i skolen. Det samme er deres forældre.

Og, jeg vil derfor tage udgangspunkt i dette, ift. stress - med et forsimplet eksempel :

"Et barn gør i skolen ikke det, som der forventes. Han "blokerer" over almindelige skoleopgaver - og man kommer på tanken, at han ikke gider. Undervejs i hans indskolingsår udvikler dette sig til, at han ofte ikke har overskud, og nogle gange ender i kampe med underviseren.

Han ses gennem flere år i indskolingen som "en der ikke gider", "en der vil sætte dagsordenen", og "en der er ikke er opdraget ordentligt" - og forældrene bedes utallige gange om at få styr på deres søn. Og selv om PPR-psykologen søger at forstå drengen, fortsætter denne tankegang hos skoleteamet.

Det udvikler sig efter lang tid til, at han nu også kommer i konflikt med andre børn i frikvartererne, og til at der opstår 2 poler - ham og de andre".

Herefter vil jeg først tage et sidespring, med neuropædagogikken :

Neuropædagogikken & -psykologien fortæller idag os, at "det som børn kan, det gør/laver de" (og det de ikke kan, det gør de ikke).

Dette er forskelligt fra den ældre tolkning - at "(nogle) børn kun gider at lave det, de selv har lyst til".

"Gider ikke" tolkningen er jfr. neuropædagogikken samtidig en gængs "gammel automatisk" tolkning, som mange professionelle udfra lyst-forståelsen fortsat mener er den rigtige.

Neuropædagogikken pointerer, at "misforståelsen" kan få katastrofale følger - såsom at man ser helt bort fra, at der er årsager, som forårsager de uhensigtsmæssige reaktioner hos barnet. ... f.eks. "at barnet ikke kan", pga. noget - ... og løsningen på denne "tolkning" kan være at fokusere på at få fjernet symptomerne og den uønskede adfærd - f.eks. ved få barnet til at "rette ind" (f.eks. "lære at gøre, hvad de voksne vil have", "ikke forstyrre de andre").

Andre aspekter - jeg ser komme ind - i kølvandet af den traditionelle "gider ikke" tolkning :

Der fremkommer ofte, jfr. bl.a. phd-forskeren Gro E. Lund, hurtigt en sejlivet problematisering af barnet, såvel som barnets forældre. Det "at barnet ikke gider følge kravene", ses ofte som en konsekvens af en fejlslagen/ingen opdragelse. Og, pga. denne tolkning og forklaring, ser man ikke nogen grund til at "forske i" årsager og forebyggelse, i selve barnet.

Tolkning medfører endvidere ofte, jfr. Gro Lund's empiri, en problematisering af barnet såvel som barnets forældre - som resulterer i at barnet ikke hjælpes eller støttes - men at forældrene istedet gentagne gange bedes få styr på deres barn. Konsekvensen af dette, er oftest, at symptomerne ikke forsvinder, men istedet ofte tager til.

Over tid, medfører dette uløste "mysterium" typisk, at barnet fortsætter ind i en tiltagende og ulykkelig spiral - og kan ende i alvorlige konflikter, flere opdragelses-tiltag, diverse adfærds-korrektioner.

Og, da barnet ikke gør det, der forventes, frustreres alle omkring barnet - og barnet kan udover manglende tro på sig selv, ende med at blive ekskluderet af de andre børn - pga. at det forstyrrer undervisningen, samt ødelægger, er udadreagerende, har kort lunte, måske opfattes som utilregnelig, o.s.v.

Dvs. kendte stress-symptomer, som optræder i en kontekst, hvor de opfattes som noget helt andet (dårlig opdragelse).

Og, jfr. egen praksis og Lund's empiri, pålægges forældrene nu at opdrage deres barn - og de kan endda få det som et ultimatum, af et skoleteam, der har mistet tålmodigheden, og måske har modtaget klager fra forældre og børn.

Barnet oplever samtidig i visse tilfælde at være mobbet, hånet og ekskluderet - og kan til sidst ende med at placere imod de andre børn - og eksklusionen er nu klar - begge parter fravælger hinanden.

Det samme ses også på voksen-planet - hvor skolen & de andre forældre lægger afstand til barnets forældre.

Udover det alvorlige i form af ødelæggende langvarig stress, så er der noget andet, der popper op :

Skolen har fra starten mulighed for bevidst, som professionelle kompetente, at vælge.

Skolen kan således - ift. barnet og forældrene, jfr. Gro E Lund, forenklet fremlagt - vælge mellem "inklusions- eller eksklusions-spiralen". Afhængig af om skolen vælger at "lytte til, tro på og samarbejde med" forældrene / barnet, eller om skolen vælger at "overhøre, negligere, fastholde de første antagelser" - og hermed tilsidesætter forældrenes indsigt, og pga. dette vil have forældrene til at følge trop.

Kilde - Gro. E Lund: Hun beskriver i hendes phD de 2 veje ift. barnet og forældrene, som kan ses i forenklet form, i bl.a. artiklen "Sådan undgår vi eksklusion i folkeskolen" på bl.a. Videnskab.dk.

Mit formål med artiklen er :

At se på, at der ved stress og mistrivsel ofte er tale om sammensatte forhold, samt fænomener - som tilsyneladende ikke hænger sammen.

Alligevel hænger brikkerne sammen, i puslespillet, der udgør stress hos barnet, samt symptomerne og konsekvenserne - og, mit håb med denne artikel er, at udover at forebygge gentagelse og fortsat praksis udfra "gider ikke" tolkningen - at søge at anskue kompleksiteten.

Jeg håber på, at også de skoler, som f.eks. de stressede børn og eksklusions-spiralen virker i, jfr. egen erfaring og Lund's empiri - vil inddrage bl.a. ny forskning såsom neuropædagogikken og nye forskeres indsigt (f.eks. Gro E. Lunds figur) - samt vil se på årsagerne til barnets adfærd og handlinger.

Altså at ny teori vil blive indarbejdet og anvendt, der hvor den ikke anvendes idag - til fordel for de involverede børn, forældre, skolen, og samfundet. Og, jeg er forundret over, at især neuropædagogikken ikke er nået ud til alle professionelle, samt skoler og institutioner - hvilket stiller spørgsmålet om det er et fravalg der er tale om.

Man kunne også spørge, hvorvidt skoler er stressede, af de tiltagende krav - og derfor ikke har overskud og tid til at sætte sig ind i ny teori, forskning og viden.  Hvilket retter søgelyset over på politikerne og vælgerne.

AfrikaansAlbanianAmharicArabicArmenianAzerbaijaniBasqueBelarusianBengaliBosnianBulgarianCatalanCebuanoChichewaChinese (Simplified)Chinese (Traditional)CorsicanCroatianCzechDanishDutchEnglishEsperantoEstonianFilipinoFinnishFrenchFrisianGalicianGeorgianGermanGreekGujaratiHaitian CreoleHausaHawaiianHebrewHindiHmongHungarianIcelandicIgboIndonesianIrishItalianJapaneseJavaneseKannadaKazakhKhmerKoreanKurdishKyrgyzLaoLatinLatvianLithuanianLuxembourgishMacedonianMalagasyMalayMalayalamMalteseMaoriMarathiMongolianMyanmar (Burmese)NepaliNorwegianPashtoPersianPolishPortuguesePunjabiRomanianRussianSamoanScots GaelicSerbianSesothoShonaSindhiSinhalaSlovakSlovenianSomaliSpanishSundaneseSwahiliSwedishTajikTamilTeluguThaiTurkishUkrainianUrduUzbekVietnameseWelshXhosaYiddishYorubaZulu

Options : History : Feedback : Donate Close

AfrikaansAlbanianAmharicArabicArmenianAzerbaijaniBasqueBelarusianBengaliBosnianBulgarianCatalanCebuanoChichewaChinese (Simplified)Chinese (Traditional)CorsicanCroatianCzechDanishDutchEnglishEsperantoEstonianFilipinoFinnishFrenchFrisianGalicianGeorgianGermanGreekGujaratiHaitian CreoleHausaHawaiianHebrewHindiHmongHungarianIcelandicIgboIndonesianIrishItalianJapaneseJavaneseKannadaKazakhKhmerKoreanKurdishKyrgyzLaoLatinLatvianLithuanianLuxembourgishMacedonianMalagasyMalayMalayalamMalteseMaoriMarathiMongolianMyanmar (Burmese)NepaliNorwegianPashtoPersianPolishPortuguesePunjabiRomanianRussianSamoanScots GaelicSerbianSesothoShonaSindhiSinhalaSlovakSlovenianSomaliSpanishSundaneseSwahiliSwedishTajikTamilTeluguThaiTurkishUkrainianUrduUzbekVietnameseWelshXhosaYiddishYorubaZulu

Options : History : Feedback : Donate Close

AfrikaansAlbanianAmharicArabicArmenianAzerbaijaniBasqueBelarusianBengaliBosnianBulgarianCatalanCebuanoChichewaChinese (Simplified)Chinese (Traditional)CorsicanCroatianCzechDanishDutchEnglishEsperantoEstonianFilipinoFinnishFrenchFrisianGalicianGeorgianGermanGreekGujaratiHaitian CreoleHausaHawaiianHebrewHindiHmongHungarianIcelandicIgboIndonesianIrishItalianJapaneseJavaneseKannadaKazakhKhmerKoreanKurdishKyrgyzLaoLatinLatvianLithuanianLuxembourgishMacedonianMalagasyMalayMalayalamMalteseMaoriMarathiMongolianMyanmar (Burmese)NepaliNorwegianPashtoPersianPolishPortuguesePunjabiRomanianRussianSamoanScots GaelicSerbianSesothoShonaSindhiSinhalaSlovakSlovenianSomaliSpanishSundaneseSwahiliSwedishTajikTamilTeluguThaiTurkishUkrainianUrduUzbekVietnameseWelshXhosaYiddishYorubaZulu

Options : History : Feedback : Donate Close