Mange skoleelever er ikke glade for at bade efter idrætsundervisningen. Og det bliver værre med alderen.

Problematikken er velkendt, men trods øget fokus gennem de seneste år på især de ældre elevers hygiejne i forbindelse med idrætstimerne viser det sig nu, at det ikke har hjulpet.

Det viser nye tal fra undersøgelsen om bevægelse i skoledagen, som Oxford Research har foretaget for Dansk Skoleidræt.

Danske Skoleelever: Indfør enkeltmandsbad på alle skoler

Budskabet overrasker formentlig de færreste, men ikke desto mindre skal der handles, mener idrætslærernes faglige forening, Dansk Skoleidræt. Her er den største frygt, at tendensen på sigt får konsekvenser for deltagelsen i faget.

Under halvdelen bader i udskolingen

"Overordnet mener Dansk Skoleidræt, at elevernes deltagelse i idrætstimerne er det til enhver tid vigtigste parameter - og det må badet ikke blive en blokering for", siger formanden for foreningens faglige udvalg, Preben Hansen, til magasinet Idræt i Skolen. Samtidig tillægger han tiden i omklædningsrummet vigtig værdi:

"Når det er sagt, så er badning og samværet i omklædningsrummet en vigtig del af den danske idræts- og kropskultur".

I undersøgelsen har idrætslærere og -pædagoger i den danske grundskole vurderet, hvor ofte deres elever går i bad. Og mønstret er tydeligt - jo ældre eleverne bliver, des sjældnere står de under bruseren i omklædningsrummet.

85 pct. af idrætslærerne i indskolingen oplever, at deres elever bader. På mellemtrinnet er tallet ti procentpoint lavere, mens det markante fald sker i udskolingen. Her melder kun 45 pct. det samme.

Kropsforskrækket generation

Preben Hansens mener, at der er opstået en stigende "kropsforskrækkelse" blandt unge, hvor mange derfor ikke vil vise sig afklædt foran klassekammeraterne efter idrætstimerne.

Det budskab bliver også udfoldet i den kommende bog "Kend din kropspolitik", hvor selvsamme Preben Hansen og hans kollega Annette Borch, der er projektleder i Dansk Skoleidræt, har bidraget med et kapitel.

Blog: Elever til elever: 'Gå glad i bad'

"Det er en kropsbevidsthed og blufærdighedskultur, som ikke må stå i vejen for en kvalitetsfuld og engagerende idrætsundervisning. At springe idrætstimen over pga. et bad vil få langt mere vidtrækkende konsekvenser end den mangelende hygiejne", siger Annette Borch til i Idræt i Skolen, der påpeger, at elever går glip af værdifulde fællesskaber og faglige input, når de misser undervisningen.

Endvidere peger Annette Borch på, at generationen af kropsforskrækkede unge også kan forklares i moderne familiekultur, hvor mange familier i dag indretter børne- og forældreafdelinger i hjemmet.

"Det har den konsekvens, at i familielivet kan børn vokse op uden at få indblik i, hvordan almindelige kroppe i forskellige aldre tager sig ud", siger hun.

Nedfældede principper skal hjælpe

Dansk Skoleidræt har nedfældet et papir, der skal hjælpe idrætslærere med at komme problemerne med de badenægtende elever til livs.

Specialskole griber eleverne med håndbold

Hvad enten man som Preben Hansens skole, Rantzausminde Skole i Svendborg, efter egnet udsagn går "firkantet til værks" med en klar politik om, at alle elever bader, eller man vælger en anden retning, er det vigtigt med dialogen, siger han:

"Vi opfordrer til, at man på den enkelte skole får taget snakken om emnet. Det kan til en start være blandt idrætslærerne, og dernæst i et forum, hvor både lærere, skoleledelse, forældre og elever er repræsenteret, for på den måde at få skabt en fælles forståelse for skolens regler".

Tanken med princippapiret er, at den enkelte skole kan bruge det i sin oprindelige form eller justere, hvis man finder det nødvendigt.

Selve papiret stiller blandt andet skarpt på, at badning efter idræt er en naturlig del af faget, hvor elever lærer at omgås med respekt for forskelligheder.

Papiret behandler også, hvilke regler der gælder elever, når de eksempelvis har menstruation eller er ramt af fodvorter. Se hele princippapiret ved at følge nedenstående link: