Hvordan får man sat drøn på skolegården? Det spørgsmål bliver i dag forsøgt besvaret på en konference på Syddansk Universitet i Odense. Baggrunden for konferencen er syv skolegårdsprojekter, hvor der er bygget nyt og undersøgt, hvordan det har påvirket elevernes adfærd i frikvartererne.

Charlotte Skau Pawlowski, der er adjunkt ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, har undersøgt elevernes oplevelse af de nye skolegårde. Hun fortæller, at der i udgangspunktet var forskel på, hvordan henholdsvis piger og drenge oplevede faciliteterne før ombygning.

"Mange af pigerne oplevede, at skolegården var meget domineret af drengenes leg før interventionen. For eksempel var der på nogle skoler nærmest kun fodboldbaner, så de savnede forskelligartede aktivitetsmuligheder. De gav derfor udtryk for, at de kedede sig i frikvartererne og ikke havde noget at lave", siger Charlotte Skau Pawlowski til folkeskolen.dk

Forskeren kunne bagefter konstatere, at halvdelen af de interviewede piger gav udtryk for, at der efter ombygningen var et større udbud af faciliteter.

Brug for frirum

På den negative side gav pigerne udtryk for, at de havde brug for områder, hvor de kunne trække sig lidt tilbage og være i fred. Det føler de, at der er mindre plads til efter ændringerne - det kunne for eksempel være en nedlagt parkeringsplads eller et græsareal op til en skov, der blev inddraget for at lægge nye områder til skolegården.

"De har brug for rum, hvor de kan være sig selv, hvor der ikke er indskolingsbørn eller drenge. Det søgte de både inden interventionen, og det skuffer dem efter intervention, for nu er der endnu færre steder, de kan det", siger Charlotte Skau Pawlowski.

Også mange af drengene er skuffede. De giver udtryk for, at det, der er bygget i skolegården, ikke lever helt op til deres forventninger. Som en del af projekterne blev eleverne inddraget i idéfasen, men de var ikke med, da det skulle gøres færdigt.

"Et sted synes de at underlaget er for hårdt og glat, et andet sted er det målene der er for små og et tredje sted er det nogle bakker der er for langt fra hinanden til at kunne skate ordenligt", siger Charlotte Skau Pawlowski. Knap halvdelen af drengene gav udtryk for en sådan skuffelse, mens det var meget få af pigerne og Charlotte Skau Pawlowski pointerer:

"Vil man gerne inddrage børnene, er det vigtigt, at de er med i alle faser frem til, at det er færdig-bygget, og man ikke slipper dem undervejs", siger hun.

Skole og idrætsforening samarbejder om frikvarter

Effektive organisatoriske ændringer

Eleverne vurderede, at de var mere aktive efter interventionen end før, men lidt overraskende vurderer eleverne ikke, at den primære grund er de nye fysiske rammer. Eleverne fortalte, før de fik de nye skolegårde, at brug af mobiltelefoner i frikvarteret er en væsentlig barriere for at være fysisk aktive. Og på nogle skoler er der indført organisatoriske ændringer som udeordning og mobilfri frikvarter.

"Ja, eleverne vurderede, at de var mere fysisk aktive, men ikke på grund af det fysiske, der var blevet bygge,t men på grund af de nye regler. Det er fint, at vi bygger nye skolegårde, men de skal understøttes organisatorisk", siger Charlotte Skau Pawlowski.