I går var det Vipperød Skole ved Holbæk, som fik besøg af teatret Fair Play. Det har næsten alle 8.-klasserne i kommunen haft. Teatrets forestilling "Den sidste dråbe blod" er en del af kulturrygsækken i Holbæk Kommune, som understøtter udviklingen af kunst og kultur blandt børn og unge i kommunen.

Det er den forfærdelige historie om en ung pige, som i medierne er blevet omtalt som Kundby-pigen. I hendes søgen efter kærlighed og fællesskab søger hun tilflugt i islamtroen, hvor hun ender med at bekende sig til Sharia og Jihad. Den unge pige planlægger flere terrorangreb mod danske skoler, som i sidste ende giver hende 8 års fængsel for terrorisme.

Teatret Fair Play laver forestillinger for børn og unge, som tager udgangspunkt i samfundets historier og de mennesker, som er en del af det. Teatret står i spidsen for det teaterstykke, som udspiller sig i gymnastiksalen på Vipperød Skole denne tirsdag formiddag.  

Et vigtigt budskab

Før dagens forestilling har 8. klasserne arbejdet med sagen om Kundby-pigen. De har gennemsøgt medierne og lavet en tidslinje over hele sagens forløb med avisudklip for at få en forforståelse inden teaterstykket.

»Det er okay at råbe op«

 "Der har været meget fokus på radikalisering i det her forløb, men det handler i høj grad også om ensomhed og sårbarhed blandt børn og unge. Det er et vigtigt budskab, fordi vi netop oplever mange børn og unge, som føler sig ensomme. Det skal der bare fokus på", siger Ane Fangel. Hun dansklærer i den ene 8. klasse, og det er i hendes fag, at eleverne har arbejdet med forløbet.

Hun mener, at det er en god ting, når nogen udefra kommer og fortæller en historie om et alvorligt emne. Ifølge Ane Fangel giver det nemlig mere validitet og troværdighed for eleverne, når det ikke er lærerne, som tilrettelægger et forløb.

Men det kan også være svært at sætte sig ind i de tanker, som Kundby-pigen havde, når de ikke stemmer overens med den hverdag, som man selv kender.

"Børnene har stillet spørgsmål til hendes adfærd, fordi de ikke selv har samme liv. Og derfor kan det være svært at forstå, hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Men de forstår ensomhed, og ud fra det forstår vi sammenhængen", siger Ane Fangel.

"Hun havde brug for hjælp, tryghed og kærlighed"

Selvom flere af eleverne måske har været for unge til at forstå, hvad der skete dengang den unge pige konverterede til islam og købte ingredienserne til at lave en bombe, så føler eleverne alligevel, at det gav et indblik i en svær barndom med flere råb om hjælp.

Tal højt om ensomhed i klassen

 "Det er interessant at lære noget om, hvordan en ung pige kan ende i sådan et miljø. Hun havde næsten samme alder som mig, og jeg har det jo på ingen måde sådan. Hun må have været meget ensom. Jeg synes, det er synd, at hun kun havde sin fysiklærer at tale med, for hun råbte tydeligvis om hjælp længe". Sådan siger Oscar Aasvang på 14 år efter forestillingen.

Oscar Aasvang og de andre elever er alle enige om, at intet ungt menneske fortjener at have det sådan. De er glade for, at der blev sat fokus på, hvad der kan ske, når nogen føler sig sårbar og ensom.

"Skuespillerne gjorde det virkelig godt, for de fortalte hendes historie fra et udefrakommende perspektiv, men på en virkelig levende måde. De var gode til at uddybe det, som hun tænkte", siger 14-årige Carl Tolstrup.

En barsk fortælling med gode pointer

Det var nogle barske og følsomme emner, som blev italesat med "Den første dråbe blod". Kundby-pigen havde det ikke helt nemt, og hendes liv var præget af et ustabilt familieliv, adskillige skoleskift, selvskade, ensomhed og til sidst altså terrorisme.

"Det er virkelig trist, at hun ikke har fået hjælp, selvom hun har forsøgt at råbe efter det. Der var nogle, som skulle have forsøgt at komme hende til undsætning, selvom det nok har været svært, og ingen rigtig havde forstillet sig det ville gå så vidt", siger Carl Tolstrup.

Han har glædet sig til forløbet tilrettelagt af Fair Play, fordi han mener, at det kan være en god idé til at tale om de sværere emner og ikke mindst forsøge at hjælpe dem, som virkelig har brug for det.

Joan Junker er dansklærer for den anden 8. klasse, og hun glæder sig over den læring, som forløbet inkluderer.

"Alle lægger ligesom mærke til, hvis nogen måtte føle sig ensomme. Det kan måske nogle gange føre sårbare personer i en retning, som de ikke selv ønsker, men fordi man finder et fællesskab, så tager man imod det. Vi kommer helt tæt på vores følelser".

Unge i online-teater: Søg hjælp, når du mistrives i skolen

For hende er det også vigtigt, at hun nu får italesat over for eleverne, at det hører til sjældenhederne, at nogle ender i det ekstreme som Kundby-pigen.

"Mine elever må ikke begynde at dømme hinanden og tænke noget forkert, hvis der er én, som ser ud til at være alene. Ensomhed er så mange ting. Vi skal snakke om, hvor vigtigt det er, at alle er en del af klassefællesskabet, for det giver nemlig tryghed, siger mine elever".

Et tilrettelagt undervisningsforløb 

Forestillingen er ikke det eneste i undervisningsforløbet. Forud for den dramaturgiske del har eleverne lavet nogle associationsøvelser sammen med én fra teatret, hvor de kunne stille spørgsmål til sagen og forsøge at forstå, hvordan det kunne gå så galt.

Efterfølgende står den på workshops, hvor eleverne taler med folkene bag teaterstykket og laver dramaøvelser, inden de afslutter forløbet med nogle refleksionsøvelser i klassen. Der er også undervisningsmateriale, som lærerne selv kan tilrettelægge forløbet efter.

"Det er vigtigt, at vi bruger tid på sådanne ting, for selvom det ligger langt væk fra deres virkelighed, så viser forløbet også, hvor hurtigt det kan gå galt, når man er ensom og sårbar", siger Ane Fangel.