En arbejdsgiver må ikke afskedige en medarbejder, fordi vedkommende har et handicap, og det er forbudt at diskriminere på baggrund af blandt andet køn, etnicitet, seksualitet og religion. Men privat- og friskoler må gerne både nægte at optage og smide elever med et fysisk eller psykisk handicap ud.

Forskellen skyldes, at Danmark har en lov, som forbyder diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet, men ikke et generelt diskriminationsforbud. Derfor kan for eksempel restauranter og diskoteker afvise gæster med et handicap, butikker kan nægte blinde adgang, når de har en førerhund med, og forsikringsselskaber kan sige nej til at få handicappede som kunder.

Instituttet efterlyser konkrete eksempler

Nu arbejder Institut for Menneskerettigheder på at få indført et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Derfor har Instituttet og Danske Handicaporganisationer bedt en række foreninger for specifikke funktionsnedsættelser om at efterlyse eksempler blandt deres medlemmer på børn, som er blevet ekskluderet fra en privat- eller friskole på grund af et handicap.

To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever

"Vi arbejder på at få udformet et generelt diskriminationsforbud, så det ikke vil være lovligt for privat- og friskoler at afvise elever med handicap. Derfor indsamler vi eksempler på, hvordan praksis er i dag", siger projektleder for ligebehandling Signe Hinz Andersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Udviklingshæmmet pige fik ikke tildelt lærere

Eksemplerne skal præsenteres for partiernes handicappolitiske ordførere på Christiansborg torsdag i næste uge, den 22. september.

"Vi kender til en del sager fra Skole og Forældres forældrerådgivning, men forældrene ringer ind anonymt, så vi ved ikke, hvem de er. Til gengæld har vi hørt fra forældre fra blandt andet ADHD-foreningen og Diabetesforeningen. Vi har også et eksempel med en pige med udviklingshæmning, som blev undervist af pædagoger, fordi skolen ikke mente, det var nødvendigt med rigtige lærere", fortæller Signe Hinz Andersen.

Friskole overvejer at vinke farvel til elever med særlige behov på grund af udgiften

De fleste forældre tænker, at skolen ikke har kapacitet til deres barn og accepterer derfor, at barnet ikke bliver optaget eller bliver bedt om at finde et andet skoletilbud, vurderer projektlederen. Men privat- og friskoler bør ikke kunne smide elever ud fra dag til dag.

"Der vil være børn, som ikke kan rummes i en normal klasse til trods for støtte og her må skolen medvirke til at finde det rigtige alternativ sammen med kommunen. Vi taler om rimelig tilpasning. Man skal ikke ændre hele skolen eller måde at arbejde på, men med hjælp fra kommunen skal man yde den nødvendige pædagogiske støtte og tilpasse de fysiske forhold til eleven", siger Signe Hinz Andersen.

Forbud kan føre til økonomiske gevinster på lang sigt

På mødet med de handicappolitiske ordførere fremlægger Institut for Menneskerettigheder også en socioøkonomisk analyse af, hvad et generelt forbud vil koste, og hvad der kan være af gevinster. Analysen er ikke færdig, men det er vigtigt, at politikerne ikke bare kan affeje ønsket om et generelt forbud mod diskrimination med, at det bliver for dyrt at indføre.

FN efterlyser et generelt forbud mod diskrimination af handicappede

"Der kan være flere langtidsgevinster ved et forbud, for eksempel at flere med et handicap får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet i stedet for at skulle leve af overførselsindkomst resten af livet", siger Signe Hinz Andersen.

Danske Handicaporganisationer bakker op om et generelt forbud mod at diskriminere mennesker med handicap, så privat- og friskoler kun kan ekskludere elever med fysiske eller psykiske handicap ved at argumentere for, hvorfor de ikke kan håndtere den konkrete elev.

Institut for Menneskerettigheder har skrevet et udkast til et lovforslag mod diskrimination af mennesker med handicap. Du kan læse udkastet her: