Den nye ghettopakke, som tager børnechecken fra familier, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær, kan ende med at give børnene mere skolefravær, advarer Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen.

"Det har allerede været en mulighed at straffe forældre økonomisk, når deres børn ikke kom i skole gennem et forældrepålæg. Man bliver ikke dygtigere forældre af at have færre penge. Det virker ikke, og derfor bruger socialrådgivere forældrepålægget meget sjældent. Det er typisk forældre med knappe resurser, og det kan det være direkte skadeligt at gøre fattige familier fattigere. Derfor er det bekymrende, at politikerne nu pålægger skolerne denne fraværslov", siger han.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov 

Fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med 17 ud af de 23 folkeskoler, som er på regeringens ghettoskoleliste, for at undersøge, hvad loven vil betyde for elevernes fravær. Kun én leder tror, at det vil hjælpe. Flertallet mener ikke, at loven vil nedbringe fraværet - tværtimod vil en økonomisk straf give familierne en øget stressfaktor i livet.

Socialrådgiverforeningens formand Mads Bilstrup er enig med skolelederne. Han peger på, at den økonomiske straf modarbejder flere af de metoder, man ved virker, når elevfravær skal nedbringes.

"Tillid og forældresamarbejde virker. Resurser til forældrene virker. Problemet er, at straffen giver forældrene færre penge at leve for. Færre penge til at sende deres børn til fritidsaktiviteter. Den faglige vurdering i stort set alle vurderinger er: Nej, man bliver ikke bedre forældre af at mangle den her sum af penge", siger han.

Det er i stedet en hjælpende hånd, der skal til for at nedbringe fraværet:

"Vi ser at fraværet nedbringes, når vi hjælper forældrene. Det er at tage ud om morgenen og hjælpe dem med at få en struktureret hverdag og få eleverne i skole i rent tøj, med skoletaske og madpakke. Det er også at tilbyde forældreterapi og forældreundervisning. Nogle forældre er også traumatiseret af krig, derfor er det også at tilbyde forløb med psykolog, så de oplevelser kan bearbejdes. At hjælpe med til at give børnene en bevilling til at de går til fritidsaktiviteter, det er f.eks. penge til kontingent og sportstøj. Det handler om at få familiens hverdag til at ligne de andre familiers og styrke forældrene til at hjælpe deres børn".

Fraværsstraffen er symbolpolitik

Der findes allerede gode muligheder i dag, der nedbringer elevfraværet:

"Vi har allerede redskaberne i dag til at samle op om de børn, der har skolefravær. Der laves samarbejde mellem forældre, skole og socialforvaltningen. Det vil sige både i folkeskolen, men også med serviceloven er der bred mulighed for at forebygge fravær og mistrivsel. Der er nogle fine redskaber, der fungerer optimalt, derfor må det anses som ikke brugbart og symbolpolitik det som politikerne vedtager om fraværsstraf", siger han og understreger:

"Ved at straffe forældrene økonomisk understøtter man ikke børns mere stabile skolegang. Det handler om at sende dem afsted, lave madpakke, tale om skolegangen, hjælpe med lektier, det er socialt arbejde, som ikke er knyttet op på en straf".  

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole 

Det der virker bedst, er det tværfaglige samarbejde, mener han.  

"Det gode tværfaglige samarbejde skal hjælpe forældrene tilbage på sporet og hjælpe dem til at støtte børnene. det sker ikke ved at sanktionere dem økonomisk. Nogle af dem kan i forvejen være på den nedsatte integrationsydelse, det vil sige, de har i forvejen ganske få penge at leve for. Det er at skabe mere fattigdom i Danmark", siger han.

Udsatte elever bliver mere udsat 

En af de skoleledere, fagbladet Folkeskolen har interviewet om fraværsreglen, peger på, at den økonomiske straf vil have dårlig indflydelse på især udsatte elevers skolegang.