Hjernen udfordres nu om dage på helt andre måder end tidligere. Den skal arbejde langt hårdere og mere, end den har skullet før, og den får ikke pauser, fordi vi konstant bombarderer den med opgaver, den skal løse.

Hjerneforsker Peter Lund Madsen beskrev på konferencen i Skjern, hvordan den menneskelige hjerne har udviklet sig fra den fuldstændig ukreative neandertaler, der kun kan tænke på én ting ad gangen, til den iderige homo sapiens. Og hvordan hjernen derefter har stået stille siden stenalderen, mens vores samfund har udviklet sig. De fleste af vores opdagelser gennem tiden har været gode, men på ét punkt har vi presset os selv for meget.

"Vi lever et grundlæggende anderledes liv end for bare 50 år siden. Dengang arbejdede de fleste mennesker med manuelt arbejde. Det betød, at deres hjerner kunne holde fri, mens de arbejdede. De kunne måske endda klare en del af de opgaver, vi andre skal klare, når vi holder fri. Så man kom hjem og var træt i kroppen og frisk i hjernen".

Ph.d.: Strik og snitning reparerer stressede hjerner

"I dag er det de færreste arbejdsområder, der ikke er forbundet med en meget, meget høj grad af fokuseret mental aktivitet. Nu om dage, når man kommer hjem, er kroppen afslappet og hjernen træt".

Det er ikke sundt, forklarer han - allermest, fordi man så ikke kommer hjem til afslapning, men allerede på vejen hjem hiver telefonen op ad lommen. Og den er specialdesignet til at fange og fastholde vores opmærksomhed, så hjernen får aldrig de pauser, som den har meget hårdt brug for, for at kunne fungere optimalt.

Kreativitet kræver pauser

Peter Lund Madsen var inviteret til at tale om kreativitet på Den faglige forening Håndværk og Desings todages konference. Derfor beskrev han også, hvordan han i en periode på fire måneder arbejdede med rotteforsøg i USA under en streng forskningsleder, der krævede fuld opmærksomhed konstant.

"Jeg tænkte ikke på andet end de rotteforsøg i fire måneder, og jeg fik ikke en eneste god ide, for min tanke var låst fast i et bestemt tankespor. Her repræsenterer det, I laver, håndarbejde, broderi, sløjd, en helt fantastisk mulighed for hjernen til at slappe af. For det hjernen godt kan lide, hvis den skal arbejde, er en eller anden aktivitet, som trækker tankesporene væk".

Med andre ord er det altså både sundt for hjernen at skabe noget med hænderne og det giver mulighed for, at man kan få gode ideer.

"Hvis man spørger nobelprismodtagere, hvordan de har fået deres gode ide, så er historien stort set altid den samme. Årevis med koncentreret arbejde og frustration. Og så pludselig en morgen i badet, hvor hjernen er tom, kommer den suveræne ide. Så rådet er at skifte mellem at arbejde koncentreret med noget og så en afslapningsfase. Det er derfor jeres arbejde, hvor I mister kontrollen med, hvad hjernen foretager sig er så vigtig. Der findes alle mulige former for kreativitet, men de har alle det til fælles, at de udspringer af en fritflydende hjerne".

Peter Lund Madsen forklarer hvorfor hjernen har brug for pauser, som dem man får med håndens arbejde.

I har en god sag

Håndværk og designlærerne stillede flere spørgsmål til, hvordan hjernen så reagerer på de forskellige typer arbejde og fx spil. Men også hvad det betyder, når man bruger hænderne, mens man skaber.

"For det første er det en meget mere fuldkommen stimulation af hjernen, fordi det er det, vi er skabt til at gøre. Og det er med til at frigøre tankeprocesser på et ubevidst plan. Lidt ligesom mange får det, når de løber. Man kan roligt investere i broderiforretninger - for det her bliver stort lige om lidt. Og det er mindst lige så vigtigt som voldsom bevægelse af de store muskelgrupper - her ligger nemlig også en fordybelse i noget, som man selv skal gøre noget for at skabe".

Professor: Det kan lærere gøre for at fremme børns kreativitet

Flere ønskede sig tydeligvis en, der kunne tale den sag i forhold til at få lige så meget håndværk og design ind i skolen, som der er kommet bevægelse, og Peter Lund Madsen bekræftede dem i, at de har en god sag.

"Jeg er helt overbevist om, at manuelt arbejde, ligesom meditation som også kan bringe hjernen i en tilstand, hvor den selv er med til at bestemme over sin aktivitet, repræsenterer ikke bare et rigtigt vigtigt våben mod at udvikle stres, den repræsenterer også en indgang til en tilstand, hvor hjernen har mulighed for at tænke på ting på nye måder og finde udgangspunkter for nye ideer. Derfor er jeg overbevist om, at det her vil vinde frem".

Han satte ligefrem håndarbejde på listen over de vigtigste råd til at vedligeholde hjernen. Øverst på listen er selvfølgelig at følge lægens anvisninger, og motion og bevægelse var også med.

"Men det, der er bedst stimulerende for hjernen er ikke sudokuer, men socialt samvær om ting, der optager én. Det, I kommer til at udføre denne weekend, er i den grad noget, der vil få jeres hjerner til at vokse. Når I lægger jer på puden i aften, vil I mærke jeres hjerner blomstre. Man kan sige med god samvittighed, jeg gør det, fordi jeg kan lide det, men primært gør jeg det for at holde min hjerne aktiv".