Det var de smås frygt for de store, der sidste år fik lærerne fra to 4.- og to 7.-klasser på Fjerritslev Skole i Nordjylland til at skabe et helt nyt teamsamarbejde.

Klasserne havde lokaler ved siden af hinanden. De små turde ikke - fordi de følte sig truet - gå forbi de stores dør. I forsøget på at gøre 4.-klasserne mere trygge valgte lærerne at iværksætte et samarbejde mellem de to klassetrin i dansk og idræt med et læseforløb i dansk og et akrobatikforløb i idræt.

Formålet var i første omgang at skabe en tryg skolehverdag for 4.-klasserne. Men til lærernes overraskelse viste det sig, at både de store og små elever fik et stort fagligt udbytte ud af at arbejde tæt sammen.

Gensidig læring

Læsesamarbejdet bestod i, at eleverne fra de to klassetrin en time om ugen skiftedes til at læse og genfortælle teksterne. De hjalp hinanden med at skabe meningssammenhænge og identificere sproglige detaljer. Læseparrene blev sammensat efter niveau, men også med tanke på, at nogle af eleverne fra 7.-klasserne skulle forberede sig i forhold til oplæsning.

»Det overraskede mig, at det virkede bedre, end vi havde troet. De store hjalp de små, og de små udfordrede de store«, siger Charlotte Bogø, lærer i begge 7.-klasserne.

»Det var fantastik at se, hvordan nogle af de svage elever i 7. klasse blomstrede. De var nødt til at øve sig, ellers var det pinligt for dem at skulle læse op for de små«.

De svage elever i 7. klasse gik fra stort set aldrig at forberede sig til at sidde hjemme og terpe. Dermed fik 7. klasse noget læsetræning, og 4. klasse fik noget ud af at genfortælle det, de havde fået læst højt.

Der har ikke været foretaget nogen før-testning af elevernes læsefaglige standpunkt. Men lærerne vurderer, at alle elever har forbedret deres læsestandpunkt. De små er blevet bedre til at læse og de store bedre til at læse højt. Eleverne tør læse højt for hinanden og i øvrigt også for andre, og de er blevet dygtigere til at læse med betoning og nerve, fortæller lærerne.

Forældre var skeptiske

Før det hele kunne skydes i gang, skulle der først gøres op med mange forældres opfattelse af læring.

»Især forældre til børn i 7. klasse var usikre på, om deres børn fagligt set ville få nok ud af det«, siger Charlotte Bogø.

For at få alle forældre med valgte lærerne at opsætte nogle faglige mål for elevernes udbytte af samarbejdet, som blev præsenteret for både forældre og elever. Indsigten i, hvad samarbejdet skulle resultere i, havde ikke kun en positiv effekt på nogle af de skeptiske forældre, den gjorde også, at eleverne selv blev mere deltagende og målrettede i forløbene, fortæller Charlotte Bogø.

»Vi troede, vi ville få nogle konflikter med eleverne. Mange gange skal vi diskutere, hvorfor vi skal det ene eller det andet. Men her skulle vi ikke diskutere med dem, for de kendte selv målene og vidste, hvad de skulle arbejde hen imod«, siger hun.

Venner med de store

Lærerne er heller ikke i tvivl om, at samarbejdet har været med til at forebygge mobning.

»Man slår jo ikke på sin læseven«, lyder det enstemmigt fra lærerne. For nogle af de store elever har samarbejdet modnet dem i så høj en grad, at det nærmest har været en hel identitetsudvikling, mener lærerne.

»De har taget opgaverne til sig og er vokset med ansvaret for de mindre børns faglige, men også sociale udvikling. Pigernes omsorgsgen trådte i kraft, og macho­drengene glemte at være seje. De behøvede ikke længere at vise sig, fordi de på forhånd er sejere«, siger Grethe Kirketerp Nielsen, der underviser i både 4.- og 7.-klasserne.

Lærerne mener, at eleverne har fået både en ny selvopfattelse og en revurderet opfattelse af hinanden.

»De små har ikke længere opfattelsen af de store elever som farlige og truende, og de store har fået pillet ved deres forestilling om, at 4.-klasse-eleverne er nogle små irriterende rødder«, siger idrætslærer Kasper Mølbæk.

Ud af osteklokken

»Lærernes måde at lære på er ikke så forskellig fra elevernes. Mange af de udfordringer, lærerne har stået i, er præcis de samme udfordringer, som eleverne har været igennem«, mener Kirsten Krogh-Jespersen. Hun har været konsulent for lærerteamet de sidste to år. Lærerne har beskrevet og begrundet deres undervisning, og teamet har sammen med hende diskuteret problemer, og hvordan man bliver bedre. Det har betydet, at lærerne kender hinanden og hinandens kompetencer rigtig godt. Derfor var der grobund for, at projektet kunne udvikle sig, mener Charlotte Bogø.

»Det var et team, hvor man kunne kaste en idé op, og så blev den grebet«.

At gruppen var hurtig til at fange idéerne, mener Charlotte Bogø gav dem mod til at kaste sig ud i forløbet.

»Vi har turdet gøre nogle lidt sindssyge ting. For eksempel kunne jeg godt have min tvivl om, hvorvidt en 4.-klasse-elev og en 7.-klasse-elev, der skulle sidde og læse sammen, reelt kunne få et fagligt udbytte af det, men det gjorde de jo«, siger Charlotte Bogø.

»I et teamsamarbejde arbejder man sammen på en anden måde. Min arbejdsglæde blev højnet ved det. Og jeg fandt ud af, at vi kan bruge hinanden meget mere, end vi gør i det daglige«, siger Kasper Mølbæk.

Men samarbejdet stiller også krav til lærerne, som de ikke er vant til fra dagligdagen.

»I en samarbejdssituation ses det tydeligt, hvis man ikke har forberedt sig, eller hvis man har en dårlig dag. Her har man ikke længere klasselokalets mure, man kan gemme sig bag. Det kræver, at man tør komme ud af osteklokken«, mener Kasper Mølbæk.

»Men da jeg havde blottet mig og vist mine svagheder, blev det en styrke. Jeg ser mig selv i en større sammenhæng end før«, siger han.

For 4. klasse:

- Lytte

- Få helhed i en tekst

- Læsetræning/oplæsning (større kendskab til Astrid Lindgren-tekster - gælder 4.a og 7.b)

For 7. klasse:

- Læse op

- Få overblik over en tekst

- Træne afsender-/modtagerforhold

- Læsetræning (forståelse og hastighed)

- Fokus på retorik ved oplæsning

Sociale mål for begge klassetrin:

- Større kendskab mellem store og små elever

- Mere respekt og ligeværd mellem store og små

- Sammenhold på tværs af årgange

- Større tryghed for 4. klasse