Folkeskolen Forskning har talt med seks danske forskere om børns trivsel. Der forskes i øjeblikket flere steder i, om arbejde med robusthed og resiliens i skolen kan være en hjælp for eleverne. Den forskning ser vi nærmere på i dette tema. Forskerne er ikke alle enige om, hvorvidt det er vejen frem, men en ting er de enige om: Danske skolebørn er pressede. Af kravene fra skolen - karakterer, test, uddannelsesvalg med adgangskrav - af sociale medier, hvor man skal være på og se ud 24 timer i døgnet. Nogle af forskerne mener også, at børnene fra starten er blevet mindre modstandsdygtige efter en opvækst i daginstitutioner med dårlige normeringer og med forældre, der ikke har fået stillet kærlige krav til dem.

Statistikkerne taler et tydeligt sprog. En rapport fra Center for Skoleforskning konkluderede sidste sommer, at næsten hver fjerde barn i folkeskolen mistrives i en grad, så de har behov for særlig støtte. Her var tale om adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder, ADHD og syns- og høreproblemer. Langt de fleste var drenge.

Elever med særlige behov mistrives i skolen

I 1995 modtog 800 børn og unge under 19 år behandling for »nervøse og stressrelaterede tilstande«. I 2015 var tallet næsten tidoblet til 7.390, viser Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Sammenholdt med voksne viser det sig, at hvor børnene i 1995 udgjorde ti procent af de mennesker, der blev diagnosticeret med nervøse og stressrelaterede tilstande, blev over 20 procent af diagnoserne i 2015 givet til børn. Ifølge forskningsrapporten »Børn og unges mentale helbred« oplever hver fjerde mellem ti og 24 år stress ugentligt, og en til otte procent oplever det dagligt.

Antallet af børn, der bliver diagnosticeret med angst eller depressioner på sygehuse, er ligeledes fordoblet de seneste ti år, det samme er antallet af børn med spiseforstyrrelser. Og det er endda uden tal fra de praktiserende læger, som efter al sandsynlighed møder langt de fleste af de børn, der er for pressede eller måske ligefrem stressede. Flere læger har de seneste år slået alarm i medierne, fordi de oplever en stor stigning i, hvor mange lægeerklæringer de udskriver til børn med kropsstress. Der er en klar overvægt af piger med symptomer på stress, depression og spiseforstyrrelser.

Trætte og ensomme

En stor andel af børn mellem 11 og 15 år sover mindre end det anbefalede, og udviklingen viser en markant stigning fra 1984 til 2010. Hver tiende barn sover dårligt mindst en nat om ugen, og hver fjerde har svært ved at falde i søvn. Det betyder, at mens det i 1988 var hver tredje skoleelev, som var træt om morgenen mindst en gang om ugen, var det i 2010 tre ud af fire. Mellem fem og 18 procent føler sig ensomme, og mellem 20 og 25 procent af de unge har prøvet at skade sig selv.

»Baggrunden for de voldsomme stigninger i forekomsten af psykiske lidelser blandt 10-24-årige er dels med stor sandsynlighed en egentlig negativ udvikling i børns mentale helbred«, lyder det i rapporten »Børn og unges mentale helbred«. Som dog også peger på, at der i perioden har været et øget fokus på området og en øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kan betyde, at flere er kommet i behandling på grund af øget tilgængelighed.

Men alt i alt konkluderer rapporten, at eneste lyspunkter er, at udviklingen i psykiske og psykosomatiske symptomer ikke er steget, og at selvmordsraten er faldet. »Når det gælder alle andre indikatorer for børn og unges mentale helbred, har udviklingen de seneste 20 år derimod været negativ«.

I Folkeskolen Forskning ser vi på, hvad forskerne mener årsagerne er, og om arbejde med resiliens kan være en vej frem:

Robusthed på skoleskemaet Forskningsprojekt vil styrke elevers evne til at klare modgang Forskerne strides om resiliens: Er det bare symptombehandling Forsker: Resiliens fremmer trivsel Fællesskaber er nøgleordet  Forsker: Derfor bør skolen arbejde med robusthed Forældrene bliver også undervist Skolelederen: Robusthed er en del af værdigrundlaget Fra forskningen: Livsduelighed på skoleskemaet giver bedre relationer og et fælles sprog