»Hold snoren ud fra dig med den ene hånd og træk perlerne på snoren. En ad gangen og lige så hurtigt du overhovedet kan«, instruerer fysioterapeut Charlotte Runge venligt. Hanan fra 0.x bider sig i læben og rynker sine mørke bryn. Hun er parat, da Charlotte Runge sætter sekundtælleren og den finmotoriske øvelse i gang.

På Bellahøj Skole er man blevet opmærksom på, hvilken betydning god motorik har for, hvordan den enkelte elev klarer sig i sociale sammenhænge, og ikke mindst hvilket overskud eleven har til at lære. Derfor screenes alle elever ved skolestart, og de elever, der ud fra testresultatet har svære motoriske vanskeligheder, tilbydes træning på skolens motorikhold tre gange om ugen i ni uger.

»Hvis eleven skal bruge al sin energi på at holde balancen på stolen i klasselokalet, så er det klart, at der ikke er meget overskud til at lytte efter, hvad læreren siger«, pointerer Charlotte Runge.

Hertil kommer, at mange med sansemotoriske problemer ikke evner at sortere i lyde som vi andre. Al baggrundsstøj og skramlen i klassen kommer altså til at forstyrre for, at eleven overhovedet kan høre, hvad læreren siger.

Det er tredje år i træk, at Charlotte Runge screener 0.-klasserne på Bellahøj Skole for problemer med motorikken. Derfor kender hun skolens børnehaveklasseledere godt og har allerede afholdt flere workshopper for skolens lærere. Men som noget nyt i år går Charlotte Runge med helt ind i klassen og coacher lærernes tackling af de elever, der har problemer.

»Det er mit indtryk, at mange lærere mangler viden om den neurologi, der kan ligge til grund for, at en elev ikke kan høre efter eller forstå en instruks«, siger hun.

Knap hver femte behøver træning

I år begyndte 110 elever i børnehaveklasse på Bellahøj Skole. På baggrund af et forældrespørgeskema om fysik, adfærd og koncentrationsevne blev 22 elever, eller hvad der svarer til 20 procent af årgangen, indkaldt til testning. At hver femte testes, ligger ikke i overkanten, når man ser på forskning, der har vist, at 15 procent af alle elever ved skolestart har motoriske begrænsninger.

Testen bedømmer elevernes håndmotoriske færdigheder, deres boldfærdigheder og balance. Ud fra pointscoren og den video, der optages, mens testen står på, vurderer Charlotte Runge, om der er behov for, at eleven begynder på den intensive holdtræning.

Hun gør dog meget ud af at understrege, at en test kun er et øjebliksbillede, og af den grund involverer hun i vid udstrækning elevens forældre og gør dem til eksperterne på deres barns adfærd.

Motorikken betaler sig

For fire et halvt år siden blev Bellahøj Skole omlagt til idrætsprofilskole, og skolen fik dengang bevilget 4,2 millioner kroner om året til profiludviklingen. Til gengæld skal skolen dele de erfaringer, der følger af idrætsudviklingen, med alle andre folkeskoler i Københavns Kommune.

Morten Østergaard, der er afdelingsleder på Bellahøj Skole, er stolt af projektet omkring den motoriske screening og alt det kursusmateriale, Charlotte Runge har skabt til videre gavn for andre skoler i kommunen.

»Vi arbejder hen imod, at andre skoler kan booke Charlotte via Bellahøj Skole, og vi planlægger nu også et motorikkursus for udskolingslærerne«, siger han.

Morten Østergaard er overrasket over, hvor stor en forskel det kan have for den enkelte elevs faglige engagement og sociale liv, at motorikken er i orden. »Effekten er langt større, end at eleverne lærer at skrive pænt og sidde stille«, siger han og peger som Charlotte Runge på selvværdet og de livsstilsmæssige gevinster ved at kunne bevæge sig ubesværet.

I et samfundsøkonomisk perspektiv kan den motoriske træning også betale sig. Forskning viser, at 95 procent af eleverne i specialundervisningen har motoriske vanskeligheder.

»Det er derfor noget med at skabe en bevidsthed, både politisk og ude på skolerne, om, at pengene til den motoriske test og træning på sigt vil kunne betale sig, idet det vil spare specialundervisningen nogle penge«, siger Charlotte Runge.

Lærere som motoriktestere

Charlotte Runge og Morten Østergaard har begge en vision om, at motorik kommer på dagsordenen på flere skoler. Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres.

For Charlotte Runge ville det optimale være, hvis flere skoler kunne tilbyde et forløb med motorisk screening udført af en fysioterapeut, som idrætsprofilskolen i Bellahøj har haft mulighed for.

Afdelingsleder Morten Østergaard ser imidlertid ingen problemer forbundet med, at en lærer kan overdrages testningen og ansvaret for at spotte de sansemotorisk svage. »Det er folkeskolens vilkår og en light-udgave af det, Charlotte gør. Det er bedre end ingenting«, siger han.

Videreuddannelse af lærerne vil i den forbindelse være vigtig, mener Charlotte Runge, så lærerne »føler sig klædt på« til opgaven.

»Fysioterapeuten ville i den situation få en konsulentrolle. Det vigtigste for mig er, at vi finder en løsning, som kan fungere i den almindelige folkeskole både økonomisk og praktisk«, afgør Charlotte Runge.

Til videreførelse af projektet, »Motorisk screening ved skolestart«, har Charlotte Runge for nylig søgt tre millioner kroner fra Erhvervsstyrelsens innovationspulje. Tildeles hun pengene, skal de gå til forsøgsprojekter på Korsager Skole, Husum Skole og Amager Fælled Skole i København.

- er uddannet fysioterapeut og bachelor i idræt.

- ejer i dag virksomheden Motorikcenter, som blandt andet tilbyder videreuddannelse af lærere inden for feltet »børn, motorik og læring«.

Movement ABC-2-testen er en motorisk test, som anvendes til at identificere og vurdere et barns motoriske udvikling inden for aldersgruppen 3-16 år. Den er udviklet af engelske forskere og standardiseret på britiske børn.