Forskning
Inkluderede elever mistrives i folkeskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børn med ADHD, udviklingshæmning, autisme og andre funktionsnedsættelser visiteres i dagens inklusionspolitik stadig oftere til folkeskolen, fortæller lektor på Roskilde Universitet Jesper Holm, der er leder af et nyt forskningsprojekt, »Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen«.
Meningen er, at de skal blive en del af det almindelige skoleliv, men meget ofte klager pårørende over, at børnene mistrives, tilføjer Jesper Holm. Han påpeger, at det tager flere år at opbygge en specialpædagogisk praksis og et miljø, som kan rumme de udsatte børn, så de oplever trivsel og dermed bliver i stand til at lære.
Problemet er, forklarer Jesper Holm, at forvaltningssproget definerer alle børn, der ikke går i folkeskolen, som ekskluderede, selv om mange af dem faktisk trives på specialskolerne.
Man skal anerkende, at nogle grupper af børn og unge har brug for en vis afskærmning for at kunne inkluderes på deres præmisser, mener Jesper Holm, der anbefaler, at man udpeger nogle specialskoler som videnscentre, så man sikrer, at fagligheden i specialpædagogikken bliver bevaret og videregivet til folkeskolerne.
Læs forskningsrapporten »Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen« på ruc.dk