Lærere skal skrue ned for forældrebeskyttelsen

En elev i klassen trives ikke. Det er tydeligt for Sonja Engsager. Men hun kan ikke helt sætte fingeren på, hvad der er galt. Først snakker hun med sit team. Hendes kolleger deler hendes bekymring. Så snakker hun med eleven og familien.

»Det er det, der er sværest. De stille elever, som resignerer på undervisningen. Der bekymrer jeg mig om, hvad det handler om. Jeg kan være meget i tvivl. Barnet trives ikke. Men familien alarmerer mig ikke«, siger Sonja Engsager.

Hun er lærer på Tre Falke Skolen på Frederiksberg. Skolen har elever fra 7.-10. klasse. I de tre år, hun har været på skolen, har hun underrettet fire gange.

»Det er lettere, hvis vi har en klar mistanke om kriminalitet, alkohol eller stoffer. Så er det ikke svært, men med de stille elever i bedre fungerende familier kan det tage tid, før der virkelig sker en indsats«, siger Sonja Engsager. Hun har prøvet, at eleven selv har været med til at skrive underretningen.

Lærere: Kommunerne reagerer sjældent på underretninger

PPR eller underretning

Selv om Sonja Engsager kun fire gange har foretaget deciderede underretninger, føler hun sig som en meget opmærksom lærer. Men hun føler, at hun har mange værktøjer. En underretning er et af de sidste, hun vælger.

»Med de stille elever kan det godt være, at vi skal have fat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Så prøver vi det, og ofte vil der i den forbindelse blive sat et familienetværk på. Så føler jeg, at jeg har reageret. Men jeg vil gerne være skarpere på, hvornår det er en indstilling til PPR, der er behov for, og hvornår det er en underretning, der er det rigtige at gøre«.

Sonja Engsager føler en stor opbakning. På skolen er der tilknyttet en socialrådgiver, en teenagecoach og en relationspædagog.

»Jeg har mange, jeg kan gribe fat i. Og det er godt, at de er på skolen. De bliver ansigter frem for en 'farlig' person, som sidder på kommunen. Jeg bruger også muligheden for at stille uformelle spørgsmål eller opstille hypotetiske spørgsmål, for at de kan hjælpe mig til at afklare mine bekymringer«.

Støtte fra ledelsen

Tre Falke Skolen er netop ved at udarbejde en guide. Og ledelsens opmærksomhed på underretninger og indstillinger er en stor hjælp i Sonja Engsagers arbejde.

»Jeg føler meget stor opbakning fra ledelsens side. Og det er nødvendigt, hvis man som lærer skal kunne klare sit arbejde. Det er en stor opgave at tage underretningspligten alvorligt. Og det tager tid fra klassen, når man fokuserer så meget på en enkelt elev. Jeg tager de første skridt, men på et tidspunkt sender jeg sagen videre til ledelsen. Så fokuserer ledelsen på eleven, og jeg kan tage mig af trivslen i klassen«, siger Sonja Engsager.

Ledelsen er også en stor hjælp, hvis forældre ikke umiddelbart er klar til at samarbejde om et barns trivsel. I sådanne tilfælde overtager ledelsen bekymringsmøder med familien, og Sonja Engsager fungerer kun som klasselærer.

»Nogle gange tager ledelsen og måske socialrådgiveren bekymringsmøder med forældrene. Så er jeg ikke med. På den måde kan jeg stadig have det løbende samarbejde med forældrene. Mit ansvar er at gøre opmærksom på problematikker, snakke med eleven og opsøge familien, og så skal jeg sende det videre, når jeg kan se, at det er uden for mine kompetencer«.

Ingen tilbagemelding

Ankestyrelsen har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at seks ud af ti lærere oplever, at en underretning sjældent fører til noget. Sonja Engsager har også oplevet, at hun ikke fornemmer, at elevens vilkår ændrer sig efter en underretning.

»Jeg har prøvet at ringe til en sagsbehandler for at få skolepsykologen til at hjælpe en elev, men sagsbehandleren fortalte, at der var iværksat støtte, og så lod jeg den ligge. Men jeg har også prøvet at have en elev, hvor intet skete. I de tilfælde kontakter jeg ledelsen med jævne mellemrum og gør opmærksom på, at der ikke er sket nogen ændringer«.

I oktober i fjor blev reglerne for underretning ændret, så kommunen skal orientere fagpersonen om, hvorvidt der er sat en undersøgelse i gang eller ligefrem sat gang i en indsats for eleven. Men ligesom syv ud af ti lærere kender Sonja Engsager ikke til de nye regler.

»Men jeg har en fornemmelse af, at min ledelse får tilbagemeldingen. For nogle gange kommer de og fortæller noget eller svarer, når jeg spørger«, siger Sonja Engsager.

Tidskrævende bekymring

Hun gruer lidt for, hvor meget plads bekymringerne om eleverne får, når den nye arbejdstidslov og folkeskolereform bliver en realitet næste skoleår. Indtil videre vælger hun at tro på, at der bliver tid nok. 
»Det kræver tid og overskud at handle på bekymringer. I perioder med mange opgaver vil jeg være mindre tilbøjelig til at lytte til mine bekymringer. Hvis der skal skrues meget op for det faglige, vil der ikke være samme opmærksomhed på den her form for trivselsarbejde«.