? Er bevægelse 45 minutter om dagen stadig en god idé? Hvorfor?

! »Ja, bestemt. Det er rigtigt, at de ikke kan konkludere, at der entydigt er en sammenhæng mellem bevægelse og kognition. Men det er der anden forskning, der peger på, at der er. Men det, de kan pege på, det er, at det har betydning for elevernes sundhed, trivsel og motivation. Og det er alt sammen noget, der betyder noget for, om eleverne er læringsparate«.

Bevægelse på gyngende grund

? Skal vi til at tale om bevægelse som noget, der er værdifuldt i sig selv, og ikke nødvendigvis noget, der fører til læring?

! »Bevægelse er godt, fordi det betyder noget for sundhed, trivsel og motivation. Og derudover ser det ud, som om - man kan ikke udlede det entydigt - men det ser ud, som om det også betyder noget for kognition. Det har man ikke så mange erfaringer med, og det bliver der forsket i nu. Så er det plus, plus, plus og et ekstra plus. Derfor følger vi det tæt med den følgeforskning, som vi sætter i gang«.

? Burde man ikke have lavet et grundigere udviklingsarbejde, før man rullede det ud?

! »Alene det, at man ved, at det betyder noget for elevernes sundhed, trivsel og motivation, er vigtigt i forhold til den skoledag, som eleverne har. At meget så tyder på, at det også betyder noget for læringen, det gør det da kun ekstra spændende. Så der er alle mulige gode grunde til at arbejde med bevægelse igennem dagen«.

? Skal bevægelse bruges af alle lærere?

! »Nej, for det er eleverne, der skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det kan de gøre på mange forskellige måder. Der er mange forskellige teknikker med pauser undervejs eller tænkt ind i forhold til læringsforløb. Den variation skal være der, og det vil være sådan i forhold til nogle fag og nogle lærere, at det ikke ligger lige til for dem. Skolens ansvar er at sikre sig, at der er tænkt bevægelseselementer med udgangspunkt i eleverne. Der er skoler, der har arbejdet med det længe, som har en metodekasse, hvor man deler den viden med hinanden. På andre skoler er det nyt at arbejde med bevægelse i undervisningen, og det tager noget tid at oparbejde metoder. De kan trække på de skoler, der har arbejdet med det. Det er med velberåd hu, at vi tager afsæt i, at det er eleverne, der skal bevæge sig, og at det ikke er alle lærere, der skal bruge bevægelse«.

? Forskellige alderstrin har forskellig modtagelighed over for bevægelse - hvordan vil I få de store elever med?

! »Det var noget af det, der kom frem på afslutningskonferencen for »læring i bevægelse« - man har nok arbejdet med bevægelse i længere tid i indskolingen. Og især i forhold til udskolingen er der brug for metodeudvikling og vidensdeling om, hvordan man tænker det ind i forhold til fag og forløb. Også alene af den grund, at de har en alder, hvor der sker så meget i kroppen, at man skal udvikle måder, hvor det giver mening også for den aldersgruppe og de fag, de har. Der findes erfaringer ikke mindst på de gymnasiale uddannelser, og der er de jo ældre, så vi skal også trække på og vidensdele fra ungdomsuddannelserne til de ældste elever i folkeskolen«.