»Hvem er det, der ikke hjælper de her unge mennesker til at finde den ting, de kan?«

Det er fredag aften, og hele Danmarks ­X Factor-dommer, Thomas Blachman, er frustreret over de mange pauvre sangere. Hvorfor er der ingen, der har fortalt de mange håbløse sangere, der forsøger sig i talentprogrammet, at de ikke kan synge? Og mindst lige så vigtigt: Hvorfor ved de ikke, hvad de er gode til?

»Det, der går galt, er, at du ikke bruger dit talent rigtigt«, siger han til en, som ikke kan svare på, hvad der skal ske, nu hvor sangkarrieren er pulveriseret.

Men hvad er vi egentlig gode til - hvilket blik har vores omverden på os, og harmonerer det, andre ser, med den selvopfattelse, som vi bærer rundt på?

På Hørup Centralskole handler det ikke om at bliver stemt hjem eller nå finalen. Skolen arbejder med positiv psykologi - samtidig med seks andre skoler i Sønderborg Kommune - og i den sammenhæng skal både elever og lærere skærpe bevidstheden om, hvem de er, hvor de har deres styrker, og om der er nogle områder, hvor der kunne være brug for at blive bedre?

Helle Fisker er pædagogisk konsulent på kompetenceudviklingsforløbet. Hun har lærerbaggrund, er master i læreprocesser, psykoterapeut og blandt andet forfatter til bøger om brugen af positiv psykologi i skolesammenhæng. Hun understreger, at positiv psykologi ikke er religion eller en fornægtelse af de negative følelser.

Hvad får mennesker til at trives?

»Det handler om at bruge psykologien til at finde ud af, hvad der får mennesker til at trives«, siger Helle Fisker og peger på, at 90 procent af de forskningsmidler, der bliver brugt inden for psykologien, har fokus på kriser, sygdomme og problemer.

I den version af positiv psykologi, som lærere og elever på Hørup Centralskole er i gang med at integrere i deres pædagogiske arbejde, er der særligt fokus på »styrketræning« med udgangspunkt i den amerikanske psykolog Martin Seligmans tanker om, at mennesket indeholder 24 forskellige potentielle styrker som for eksempel mod, humor, beskedenhed, lederskab eller åbenhed.

»Nogle børn bliver aldrig set, hverken i skolen eller derhjemme. Som lærer med en stor klasse er det svært at få set og mødt alle. Og fokus på styrkerne giver mulighed for også at se de gode sider hos elever i problemer«, siger Helle Fisker. Hun oplever, at for mange går igennem hverdagene, uden at deres gode sider bliver set.

En elev svarede på spørgsmålet: Hvad er dine gode sider? »Der er ikke rigtig noget, jeg er god til, og det siger min mor også«. Et sådant barn har brug for at se sig selv i et nyt lys - og det kan styrkearbejdet hjælpe med. Første trin er, at den enkelte lærer i samarbejde med teamet lærer sine egne styrker at kende. Herefter skal læreren give det videre til eleverne.

Lærerne skal altså igennem den samme proces - i forhold til deres person og deres team. På den måde finder de deres egne styrker og lærer de 24 styrker i modellen at kende, før de skal omsætte det i praksis. For eksempel kan det være frugtbart for både elevernes og lærernes samarbejde, at der kommer et sprog, hvor man kan tale om personlige kompetencer på en professionel måde.

»Det er nemmere at sige: Skru lige lidt op eller ned for en styrke. På den måde går man efter handlingen og ikke personen«, fortæller Helle Fisker.

Efter at lærerne har fået afklaring på egne og kollegernes styrker, gælder det eleverne. På forskellige niveauer er arbejdet gået i gang helt fra 0. klasse til afgangseleverne. De forskellige lærerteam har båret sig forskelligt ad og givet arbejdet form, så det passer ind i deres virkelighed.

To måneder inde i processen skal der deles viden på en pædagogisk cafe. Lærerne skal reflektere over processen, og forskellige gode ideer og bud skal deles med kollegaerne. Folkeskolen er kommet på besøg i cafeen.

Operationaliseret Gummi-Tarzan

7. klasseteam har arbejdet med styrkerne interaktivt på elevernes computere. Eleverne har dannet hver deres væg i computerapplikationen »Padlet«. Herefter var øvelsen, at hver enkelt elev skrev to styrker, som de så i klassekammeraterne - dermed fik alle en væg overfyldt med styrker.

»Det virker stærkere, end man tror, at eleverne får kammeraternes bud på, hvilke styrker de har. Det kan være ret overvældende«, fortæller Pia K. Jacobsen, der også er lærer i 7.-klasseteamet. En anden lærer beretter, at det især for de elever, der ligger lavt i hierarkiet, kan være en god oplevelse at blive anerkendt af klassens toneangivende elever.

Lærerne oplever det som en systematisering af noget, der allerede er kendt.

»Vi har jo arbejdet med tanken om, at sprog skaber virkelighed i mange år. Med positiv psykologi bliver det brugbart. Du kan først arbejde med tingene, når du har et sprog for det«, siger Michael B. Müller, der fortæller, at det har øget klassens rummelighed, at eleverne er blevet tvunget til at se hinandens styrker.

»Alle har fem karakterstyrker, ligegyldigt hvordan de er eller ser ud - på den måde bliver det lettere at være anderledes. Det er jo operationaliseret Gummi-Tarzan-pædagogik, hvor man går ud fra, at alle er gode til noget, det gælder bare om at sætte ord på hvad«, siger Michael B. Müller.

Ud over at det har en effekt på det sociale klima og elevernes trivsel, bliver styrkerne også brugt fagligt.

»Normalt går en tekstanalyse i 7. klasse meget på det ydre, men når de bruger styrkebegreberne i romanfortolkning, så kommer det hurtigt til at handle om det indre psykologiske også«, fortæller han.

En børnehaveklasseleder siger, at de små elever også kan inddrage det, når hovedpersonen i en film for eksempel er modig. Her kan eleverne relatere det til begreberne fra styrkearbejdet og på den måde løfte den faglige snak.

Selvom lærerne oplever, at arbejdet med styrkerne har en række klare gevinster, er de afklarede omkring tilgangens begrænsninger.

»Det er bare et værktøj, ligesom vi har 20 andre værktøjer i kassen. Vi er didaktikere, og vi er derfor eksperter i at vælge det rigtige værktøj til den rigtige situation. Det gælder også med positiv psykologi«, siger Michael B. Müller.

Pytposen

I indskolingens specialklasse har de lavet styrkeposer, hvor eleverne har fundet deres styrker og sat dem i et nøglebundt. Anne Esbjerg og Ralf Møller er enige om, at styrketræningen over en bred kam har givet eleverne selvindsigt.

»De får et mere positivt syn på hinanden, når de kan se, at vi er en gruppe med forskellige styrker, så det har givet en gruppefølelse«, siger Anne Esbjerg.

Klassen har ud over en styrkepose også en »pytpose«, hvor ting, der på den ene eller anden måde er svære for eleverne, kan komme i. Herefter kan det så blive taget op af pytposen for at blive bearbejdet. Det er en del af ideen bag konceptet, at man skal kunne komme af med de ting, som fylder op og blokerer for mere konstruktive tanker eller følelser.

»Vi har i forvejen rigtig meget social træning, men det er en god måde at få sat det i system på«, siger Anne Esbjerg, der også tror, at det har en gavnlig effekt på deres elevgruppe, at de arbejder med noget helt konkret, som man kan tage at føle på.

Færre konflikter

Hørup Centralskole er midt i processen, mens Nørreskov-Skolen, der også ligger på Als, er noget længere i forløbet. Arbejdet der er dokumenteret i rapporten »Positiv psykologi - trivsel og læring i folkeskolen«.

Nørreskov-Skolens evaluering er sket i samarbejde mellem Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved Aarhus Universitet, Center for Grundskoleforskning, Carina Bielefeldt, der er afdelingsleder på skolen, og Helle Fisker, der er pædagogisk konsulent på begge projekter.

Efter en række interview med lærere og elever er konklusionen, at der har været gavnligt for både trivsel og faglighed. Tilsyneladende er der færre konflikter i klasserne - blandt andet fordi styrken »selvkontrol« er en eksplicit størrelse, som man kan arbejde med at håndtere, hvis tingene er ved at gå op i en spids. Derudover har det en indirekte gevinst for læringen, fordi der er mere fokus i klasserne. Skole-hjem-samarbejdet bliver styrket af det nye sprog for den enkelte og klassernes styrke, som giver forældrene mulighed for at stille mere præcise spørgsmål til elevernes hverdag og ikke mindst skaber en mulighed for, at der også i hjemmet kan blive et fokus på at se hinandens styrker på en mere specifik måde, end de fleste familier måske er vant til. På den negative side anføres, at styrkearbejdet er meget sprogligt baseret, så det kan være svært at få meget krops- og handlingsorienterede elever til at koncentrere sig om ord i længere tid. En lærer angiver desuden, at det kan være tidskrævende at arbejde med - afhængigt af hvordan klassen er i forvejen.

De tre forfattere til rapporten skriver, at positiv psykologi kan bidrage til det, de kalder menneskets »selvbærende karosseri«, så man er i stand til at håndtere kriser i livet, og kan måske hjælpe til at få et realistisk blik på egne styrker og svagheder, så de kendes, inden man ender med at stå og synge falsk i en landsdækkende talentkonkurrence.