Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hos omkring fem procent af alle børn og unge i skolealderen kommer følelsen af angst til at fylde så meget, at det ødelægger deres hverdag og skoleliv. Derfor lancerer Angstforeningen nu et nyt undervisningsmateriale, som skal forebygge og oplyse om angst hos børn og unge mellem 11 og 17. Materialet har særligt fokus på forældre og skoler.
»Vær ikke bange for angsten«, som materialet hedder, samler for første gang viden om angst til børn og unge, deres forældre, skolelærere og andre fagpersoner under ét, så det nu bliver lettere at finde viden og hjælp til at håndtere angst.
Oplysnings- og undervisningsmaterialet kan frit downloades på angstforeningen.dk/vaerikkebange.