Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Med tigertræning er der plads til både aggressivitet og kropsbevidsthed. Brug det endelig«, skrev Folkeskolens anmelder om bevægelseskonceptet tigertræning, der bringer musik sammen med yoga, kampsport og akrobatik. Nu er der kommet endnu en bog om konceptet, nemlig »Tigertræning: Dragekamp og Koglekast«. Her er nye lege, hvor eleverne kan danse med elvere, slås som vikinger og meget mere.
Bogen er som sine forgængere skrevet af idrætspædagog Lise Steffensen og Troels Alsted. Bogen inklusive et album med de tilhørende sange koster 295 kroner.
Anmeldelse: Tigertræning (2014)