"Hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen".

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun annoncerede frikommuneforsøget, der giver folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune hidtil usete frihedsgrader fra næste skoleår og tre år frem.

Frihedsforsøget ophæver på papiret en lang række krav til skolerne, og det betyder, at skolerne ikke er bundet af de normale krav til længden og indholdet af skoledagen, nationale test, regler om holddeling, klasseloft og meget mere.

V ønsker flere folkeskoler med samme frihed som friskoler: Her har friheden ført til 550 ideer 

Forår fuld af ideer

Som det har kunnet læses i Folkeskolen og på folkeskolen.dk, har det ført til et forår fuld af ideer til nye måder at lave skoler på, og fra politikere, forvaltning og skoleledere i Esbjerg lød det samstemmende, at den nye frihed skulle nå helt ud til lærerne.

Folkeskolen har blandt andet berettet om, hvordan Auraskolens ledere, lærere og pædagoger på skolens tre afdelinger årgang for årgang har diskuteret, hvordan man ønskede at lave skole næste år.

Frihedsforsøget: Sådan vil lærerne lave skole

Men nu viser det sig, at personalet på Auraskolen afdeling Sønderris alligevel ikke må lave skole helt, som de ønskede at gøre det.

Politikerne i Børn og Familieudvalget har nemlig sagt nej til skolens ønske om at skære markant i skoledagen for næste års 5. klasser.

Vil fjerne 10 lektioner fra skoleugen

Årsgangsteamet for næste års 5. årgang vil gerne reducere elevernes skoleuge med 10 lektioner, men det giver en for kort skoledag, mener politikerne i børn og familieudvalget.  

"Vi er som politikere stadig forpligtiget til at påtage os ansvaret for, at skolerne kan lave en undervisning, som står mål med Fælles Mål. Så det er vores ansvar, at skoledagen ikke reduceres så meget, at de ikke kan stå mål med Fælles Mål", siger udvalgsformand Diana Mose Olsen (SF).

"Nu ligger der et pres på os lærere om at sætte alle skoler fri. Det er lidt angstprovokerende. Men alle går til det med troen på, at det kan lade sig gøre" 

Ifølge Diana Mose Olsen har Sønderris ikke decideret fået et nej til deres ønske om at korte skoledagen.

"Vi bliver vi nødt til at spørge, hvad vil I så gøre, når det er sådan en markant ændring. Men i stedet for bare, at vi siger nej til det, så får de mulighed for at komme ind på det næste udvalgsmøde på mandag og fortælle, hvordan alene næste års 5. årgang kan reduceres ned til 23 lektioner", siger hun og tilføjer, at alle andre skoler har fået godkendt deres ønsker.

Læner sig op ad forvaltningen

Hvordan vurderer I, om skolerne vil være i stand til at levere en undervisning, der kan stå mål med Fælles Mål?

"Det er forvaltningen, som går ind i en vurderingsproces, fordi vi bliver nødt til at sikre os, at der er nogen med kompetencerne til at kunne kigge på. Det kan vi ikke som politikere på samme måde. Vores ansvar er at tilse, at det sker", siger udvalgsformanden.

"Og dér har forvaltningen vurderet, at det var for få timer til at stå på mål for Fælles Mål, og at man ikke på nogen måde har godt gjort, hvordan man skulle gøre det. Men i stedet for at sige nej, så sender vi den tilbage, så de får chancen igen".

Esbjerg-ledere: Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi lægger friheden ud til lærerne 

Diana Mose Olsen fortæller, at udvalget desuden har bedt Sønderrisskolen og en række af de andre Esbjerg-Skoler at blive bedre til at involvere deres respektive skolebestyrelse, elevråd og MEDudvalg:

"Vi kunne se, at det stort ikke havde været forbi alle tre organer på nogen af skolerne. Derfor har vi bedt om, at det sker for at sikre, at beslutningskompetencen kommer helt ud at leve blandt de fagprofessionelle, som jo er vores opgave i frihedsforsøget".

"Så jeg synes egentlig bare, at vi står på mål for det, vi blev bedt om - samtidig med at vi rent faktisk kan følge med i de forandringsprocesser, der sker, og at vi kan sikre, at den information og viden, vi får kan gives videre til alle landets skoler", siger hun.

Skoleleder: Vi indretter os

Skoleleder på Auraskolen Lene Aagaard Brandt fortæller, at man nu ser sig nødsaget til at justere skolens forslag, så skoledagen korteres mindre, end man først har ønsket sig.

"Når udvalget har sendt vores sag tilbage til forvaltningen, betyder det, at vi skal lave det om. Derfor har vi været nødsaget til at forlænge dagene til et niveau, vi tror, at der kan lade sig gøre at få lov til", siger hun.

V ønsker flere folkeskoler med samme frihed som friskoler: Her har friheden ført til 550 ideer 

Lene Aagaard Brandt siger, at der ligger grundige tanker bag årgangsteamets oprindelige ønske om en markant kortere skoledag.

"Vi har at gøre med en årgang, der har nogle udfordringer omkring børnenes trivsel. Derfor har lærere og pædagoger forholdt sig nøje til, hvordan de kan øge børnenes trivsel", siger hun.

"Ved at korte skoleugen med 10 lektioner, bliver børnene dels mindre trætte, og vi ville få mange flere timer med to voksne. Så jeg synes, at der ligger gode og grundige pædagogiske overvejelser bag, og jeg bakker fuldt op om den vurdering fra vores personale".

Jeg tror, at der er mange, der har haft en opfattelse af, at beslutningen alene lå hos jer på skolerne. Overrasker det dig, at politikerne pludselig nu siger, at det ikke helt er op til jer alligevel?

"Det er stadig politikerne, der har ansvaret for folkeskolerne i kommunen. Vi i lederteamet synes, at vores årsgangsteam har vurderet korrekt, men i en politisk ledet organisation er der nogen ovenover os, der siger, at det kan vi ikke, og det indretter vi også naturligvis efter", siger Lene Aagaard Brandt.

Frihed i Esbjerg: Sådan kan man måle, om vi er en succes 

Politikerne siger, at I ikke har været gode nok til at inddrage skolebestyrelsen, elevrådet og MEDudvalget. Er du enig?

"Vi har involveret mere end kun MEDudvalget. Som man også har kunnet læse i Folkeskolen, har vi haft møder med alle årgangsteams, så alle medarbejdere skulle gerne kunne se, at de har været inddraget", siger skolelederen.

"Det er også blevet fremlagt for skolebestyrelsen, men det kunne måske have været gjort mere involverende. Det ved jeg ikke. Når det kommer til elevrådene, så har de ikke været samlet pga. corona, så dér har forslaget ikke været forbi. Men vi skal selvfølgelig have inddraget dem også".

Udvalgsformand: Skoler skal kun vende skoledagens længde med os

Ifølge udvalgsformand Diana Mose Olsen er skoledagens længde det eneste, politikerne beder skolerne om at søge om lov til:

"Det har alene været det med de korte skoledage. Udover spørgsmålet om, hvorvidt de kan leve op til de faglige mål, så er der også den udfordring, at kortere skoledage jo betyder øgede åbningstider for SFO og klub", siger hun.

"Og selvom skole, SFO og klub ligger under samme ledelse her i Esbjerg, så er der to økonomier, som ligger i to forskellige politiske fagudvalg. Så jeg har også et ansvar for det andet fagudvalg, fordi ellers får jeg kultur og fritidsudvalget på nakken af mig, hvis de korte skoledage går ud over økonomien i SFO'en".

Esbjerg-lærerformand frygter, at kortere skoledage bliver betalt med lønkroner 

Har skolerne lov til i løbet af skoleåret at gøre skoledagen kortere eller længere, hvis de gerne vil det?

"Ja, de kan om tre måneder lave om på det, hvis de vil. Det er alene det her med midlerne og det med Fælles Mål, vi er interesserede i", siger Diana Mose Olsen.

Skal de så forbi jer først, eller kan de godt gøre det uden at skulle forbi jer?

"Jeg tænker umiddelbart godt, at de kan gøre det uden at vende det med os, hvis det er mindre forskydninger. Men vi hvis der bliver flyttet penge rundt imellem de to områder, så er vi nødsaget til at være involveret i det".