Karla har en libre – en rund hvid plasticdims – på undersiden af overarmen. Med en app på sin mobiltelefon kan hun aflæse glukoseniveauet i sit væv – også gennem tøjet. Klassekammeraterne følger med og har helt styr på, hvad der foregår. Også når Karla stikker sig.

Karla har diabetes

Karla havde tabt sig og var tørstig hele tiden. I stedet for at begynde som sædvanligt i skole efter ferien måtte hun en tur omkring skolen på Herlev Hospital. Karla er blandt det voksende antal børn, som får diabetes type 1. I dag er hun tilbage i sin klasse og klarer selv sine daglige målinger – med hjælp fra sine lærere og forældre.

Offentliggjort

FLERE FÅR DIABETES

Diabetes er i kraftig stigning, og forskerne ved ikke hvorfor. IDanmark har 28.000 personer type 1-diabetes, og cirka 250.000 hartype 2-diabetes. Over 3.000 børn har type 1-diabetes. Flestnydiagnosticerede er i aldersgruppen 5-14 år, men også voksne fårtype 1-diabetes i stigende grad.

Diabetes er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunforsvaretgår til angreb på kroppens egne celler. Når man har type1-diabetes, ophører insulinproduktionen i kroppen helt, ogblodsukkeret skal derfor reguleres flere gange dagligt medinsulin.

Læs mere på diabetes.dk

DLF OM MEDICINERING

Danmarks Lærerforening anbefaler, at skolen inddragersundhedsfagligt personale til at give medicin eller til at tjekke,om en elev har fået den medicin, som han/hun har behov for. Det kanfor eksempel være den kommunale sundhedsplejerske.

"Vores udgangspunkt er, at det ikke er den enkelte lærers opgaveeller ansvar at give medicin eller tjekke, om en elev i klassen harfået sin medicin", siger Thomas Andreasen, formand forarbejdsmiljø- og organisationsudvalget. "Kerneopgaven for lærerneer at undervise. I en typisk lærerarbejdsdag opstår der ofte enrække uforudsete opgaver, som ikke kan løses af andre end læreren.Lærerne bør bruge deres faglighed og arbejdstid bedst muligt tilgavn for elevernes undervisning".

TRYGT TILBAGE I SKOLE

Skolen på Herlev Hospital har siden 2018 arbejdet med et projektfor at gøre tilbagevenden til skolen tryg for børn med diabetestype 1 og deres forældre, blandt andet ved at samarbejde medbarnets skole. Programmet skal lette overgangen fra hospital tilhjemskole efter endt indlæggelse, hvor mange spørgsmål om, hvordansygdommen håndteres i dagligdagen, melder sig hos både barn,familie og skolen.

Hospitalets program hjælper de professionelle voksne i skolenmed at håndtere barnets diabetes i et pædagogisk perspektiv og medat afklare, hvem der har ansvaret for barnet i løbet af skoledagen.For eksempel plakater med typiske tegn på lavt blodsukker og højtblodsukker samt en tabel over, hvad kage, slik og frugt indeholderaf kulhydrater, uddeles fra hospitalsskolen.

Resultaterne er evalueret i 2021 og viser, at programmet harstor betydning for familierne, som især oplever, at skolenspersonale er klædt bedre på i dagligdagen.

Forældrene Lene og Carsten Sommer Møller har oplevet, at det er et utroligt maskineri, der træder i kraft, når et barn har fået diabetes. De er glade for skolen på Herlev Hospital, hvor Karla kunne få lidt luft sammen med andre børn.
Hospitalslærer Klaus Malmvig fra Herlev Hospital sørger for, at ikke kun Karla og hendes forældre ved noget om diabetes. Han tager også ud på barnets skole og taler med klassen, lærere og pædagoger.
På sin mobiltelefon kan Karla aflæse sit glukoseniveau og dermed se, om hun har brug for at give sig selv en injektion med insulin.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne i 4.c på Skovshoved Skole er i gang med matematikken. Lærer Claus Wang går hen til Karla og lægger hånden på hendes skulder. Det er tid til en blodsukkermåling. Karla tager sin mobil op af bæltetasken og fører den hen langs overarmen. De kigger på tallet. Det ser okay ud, men det er vist tid til en myslibar. I dag bliver der delt ud til alle i klassen, men det er mest vigtigt for Karla.

Lige i slutningen af sommerferien oplevede familien, at tiårige Karla tabte sig en del og var ekstra tørstig. Da familien i anden anledning var hos lægen, bad de om at få målt Karlas blodsukker. Og pludselig var Karla og hendes mor indlagt på Herlev Hospital, fordi Karla havde fået diabetes type 1. Helt uden forvarsel.

"Jeg var tørstig og tissede meget. Jeg blev ked af det, da jeg fik at vide, at jeg har diabetes", siger Karla.

Familien havde været rundt i Danmark på sommerferie og var lige vendt hjem, fordi ferien var slut. Arbejde og skole skulle i gang, men det blev i stedet til en indlæggelse på Herlev Hospital og et nyt liv med blodsukkermålinger, indtag af insulin, afmålt mad og mange daglige stik.

"Det var jo et chok. Karla og jeg blev indlagt i sommertøj og sad og frøs. Vi var slet ikke klar til al den information, der fulgte med fra læger, sygeplejersker og diætister. Det var noget af en omvæltning", fortæller Lene Sommer Møller. Mens mor og datter var indlagt, sad Carsten Sommer Møller med sønnen på syv år derhjemme.

Et par måneder efter diagnosen var der ro på og tryghed om behandlingen. Karla og forældrene er enige om, at "den diabetes ikke skal have lov til at fylde det hele", og i dag har Karla selv styr på at tage sin insulin, men forældrene er stadig med til udregningen af insulinen. De kan følge med i målingerne via en app, og en lærer fra Herlev Hospitals skole har været ude i 4.c og talt med elever og lærere på Skovshoved Skole.

Hospitalsskole hjælper elever tilbage i klassen

Karla og hendes mor blev indlagt en fredag. Allerede mandag kom lærer på Herlev Hospitals skole Klaus Malmvig hen på afdelingen for at hente Karla op i hospitalsskolen.

"Det hjælper at få børnene op i skolen, hvor vi snakker og lærer hinanden at kende. Nogle af dem kommer fra intensiv, fordi de er blevet indlagt meget syge, og forældrene er ofte i krise. Men heroppe på skolen møder børnene som regel nogle andre, der også har diabetes. Det hjælper rigtig meget. Både børn og forældre får et break", siger Klaus Malmvig.

Det er også ham, der senere tager ud på barnets skole og taler med klassen, lærere og pædagoger. Sygdommen skal afmystificeres, og alle skal vide noget om diabetes.

Lærere er på diabeteskursus

I begyndelsen ude på hospitalet syntes Karla, at det gjorde ondt at stikke sig i fingeren og i maveskindet, men så var der en større pige med diabetes på hospitalsskolen, som viste, hvordan hendes libre blev sat på armen, og at det ikke gjorde særlig ondt. Det betød, at Karla selv fik sat en libre - en rund hvid plasticdims - på undersiden af armen.

Libren måler glukoseniveauet i hendes væv, og tallet aflæser hun på sin mobiltelefon - også gennem tøjet. Hun skal have en ny libre sat på huden hver anden uge.

"Jeg får is på armen, når jeg skal have en ny sat på, så det ikke gør så ondt", siger hun.

Hvis Karla ikke havde en libre på, skulle hun stikke sig i en fingerspids mange gange dagligt for at måle glukoseniveauet i en bloddråbe. Så det her er meget lettere, og hun slipper for at få hård hud på fingerspidserne.

Efter nogle uger fik hun også sat en i-port i maveskindet, og det er den, hun stikker i, når hun skal have insulin. Hun har et penalhus i sin bæltetaske, og her er der nye nåle og insulinpen.

"Den på maven skal skiftes hver tredje dag, og der skal jeg altså have tryllecreme på, så det ikke gør ondt", siger hun.

Nej, Karla har ikke spist for meget sukker!

Hospitalslærer Klaus Malmvig har været ude på Skovshoved Skole for at tale med eleverne i 4.c. Her fortalte han, at vi har nogle nøgler i vores krop, der låser døre op, så der kommer energi fra maden ud i vores krop. Men Karlas krop mangler nogle nøgler, så derfor har hun brug for insulin.

"Jeg spørger barnet, om det er okay, at jeg kommer ud på skolen og taler med klassekammeraterne. For det er vigtigt, at alle ved, at der er en med diabetes i klassen. Eleverne kan stille spørgsmål, og eleven viser ofte sin libre og sin insulinpen. Så har alle set det, og det er ikke længere noget mystisk eller specielt", forklarer Klaus Malmvig.

"Nogle spørger, om det er farligt, og der er måske en, der kender en i sin familie, der har haft sukkersyge. Så taler vi om, at vi kalder det diabetes i dag, fordi det ikke handler om, at man har spist for meget sukker, eller at man ikke må få sukker. Og vi taler om, at der er sket så meget i dag inden for diabetesområdet, at det ikke behøver at være farligt. Man skal bare vide, hvad man skal gøre, hvis en måling er for høj eller for lav".

Klaus Malmvig fortæller, at han selv gik i klasse med en diabetiker, og når der var fødselsdag i klassen, fik diabetikeren et æble, mens resten af klassen fik en flødebolle. "Og det er helt unødvendigt. Der er det samme antal kulhydrater i et æble som i en flødebolle. Som diabetiker kan man faktisk spise, hvad man vil, man skal bare tilpasse insulinen efter det, man indtager".

Karla fortæller, at hun kan spise popcorn og chips uden de store problemer - det er lettere at regulere - men at vingummi for eksempel kræver mere insulin. Men der er jo kulhydrater i det hele, så det skal med i regnskabet.

"Det er dumt at drikke en almindelig cola, men jeg kan sagtens drikke en cola zero. Når mine veninder er hjemme hos mig, så drikker vi sådan noget vand med brus og hindbærsmag. Det smager godt", siger hun.

Da Karla var indlagt, fik hun en stor kasse med balloner med hilsner fra klassekammeraterne, og nogle veninder var hjemme hos hende med nogle runde øreringe med perler. Veninderne fra klassen går nogle gange med Karla ud på gangen, når hun skal have insulin. I begyndelsen syntes de, at det var spændende, så de fik hendes gamle libre og legede med dem.

"Vi stak nogle af drengene i fingeren og målte deres blodsukker. Det så fint ud", griner Karla.