"Det er ikke klart, om tid til lektielæsning på skolen er til gavn for stærke og/eller svage elever", hedder det i rapporten. "Hvis de svage elever skal have gavn af lektiehjælp, fordrer det kvalificerede lærere til at støtte elevernes arbejde. Omvendt kan det være vanskeligt at aktivere de fagligt stærke elever, der er hurtigt færdige med lektierne. I udskolingen vurderer eleverne særligt, at tid til lektielæsning i skoletiden er nyttig, fordi lektiebyrden her er stor".

Forskerne har spurgt lærerne om deres holdning til, om lektiehjælp og faglig fordybelse fremmer elevernes læring, og sammenholdt lærernes svar med elevernes resultater i nationale test i 6. klasse. De har dog ikke kunnet påvise nogen sammenhæng og påpeger, at det er vanskeligt, fordi begreberne 'lektiehjælp og faglig fordybelse' fortolkes meget forskelligt fra skole til skole.

Negativ effekt af åben skole

Når det gælder åben skole, hvor en del af undervisningen tilrettelægges og afvikles af firmaer, organisationer eller foreninger uden for skolen, er der ligefrem en negativ sammenhæng imellem brugen af åben skole og elevernes trivsel med hensyn til støtte, inspiration, ro og orden.

"Vores undersøgelser tyder på, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i åben skole som et positivt indspark i skoledagen", siger seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Forskerne peger på, at det er så relativt kort tid, så det er vanskeligt at finde statistisk sammenhæng mellem en række af reformens elementer og elevernes trivsel og læring.

Forældre efter reformen: Mere støj i klassen

Kun for motion/bevægelse har forskerne kunnet se en positiv effekt på både testresultater og trivsel i 6. klasse. I rapporten peger de på, at motion og bevægelse synes at være det reformelement, som eleverne er mest glade for. Det skaber ifølge eleverne ofte mere ro i klassen, og motion og bevægelse styrker deres koncentration og indlæringsevne.

"Hvis man ser på tværs af den følgeforskning, der er kommet her i januar, må vi konstatere, at uro i klassen er en udfordring. Det tager jeg meget alvorligt, for ro i klassen og på skolen er en grundlæggende parameter for, at undervisningen fungerer godt, og eleverne kan trives. Der er dog også gode takter, der bør fremhæves. Eksempelvis er der tegn på, at elevernes faglige interesse er øget, og at bevægelse kan have en positiv effekt," siger undervisningsminister Merete Riisager til Uvm.dk