Forskning
Tidlig indsats og undervisning i små grupper virker, viser en ny forskningsoversigt over internationale studier i faglige indsatser over for elever med en svag socioøkonomisk baggrund.
Modelfoto: Istock
Faglig støtte hjælper bedst, når den sker tidligt
En tutorordning, hvor eleverne får supplerende faglig støtte i en kortere periode, kan hjælpe elever med en svag hjemmebaggrund til bedre faglige resultater, viser en forskningsoversigt fra SFI. Cooperative learning, hvor elever understøtter hinandens læring, samt feedback i undervisningen kan også være virksomt. Men langtidseffekten er stort set ikke undersøgt (rettet, red.).
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det hjælper bedst at sætte ind tidligt, er en konklusion i det netop offentliggjorte forskningsoversigt. Størst effekt er der, hvis indsatsen sker i skolen og i 0. til 5. klasse.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI - har undersøgt 179 internationale studier udvalgt blandt over 10.000 for at se hvilke metoder, der kan hjælpe socioøkonomisk svage elever i skolen. Langt de fleste studier er amerikanske - 93 procent. Fire er canadiske, et svensk og et norsk.
Det er Undervisningsministeriet, der har bedt om undersøgelsen, fordi mindskning af betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater er et af de centrale mål i folkeskolereformen. Oversigten er tænkt som inspiration for skoleledere og lærere, der leder efter metoder på dette område.
Omkostninger oplyses ikke
Forskerne konkluderer, at der er tre indsatstyper, som er særligt lovende og kan overføres til danske forhold: tutoring, feedback/monitorering samt cooperative learning. De understreger, at indsatser der foregår i skolen og retter sig mod elever i 0.-5. klasse virker bedre end indsatser over for ældre elever og indsatser uden for skolen. For eksempel er effekten af sommerskoler og efter-skoletids-programmer ikke ret høj.
Generelt nævner forskerne, at det er et problem, at kun et lille mindretal af de mange studier rapporterer om omkostningerne ved indsatserne. Det var ellers en af de ting, de gerne ville undersøge nærmere.
"Vi har ligeledes været interesserede i at undersøge langtidseffekter af indsatserne. Desværre er det meget få studier, som har rapporteret resultater selv tre måneder efter indsatsens slutning", skriver forskerne i rapportens diskussion. De noterer også manglen på studier fra Europa.
Små grupper har effekt
De indikatorer, som forskerne har brugt for socioøkonomisk baggrund, er forældres indkomst, uddannelse og beskæftigelse samt minoritetsstatus.
Formålet har været at se på, hvilke indsatser skoler kan benytte sig af for at forbedre testresultater, karaktergennemsnit og overgangen til ungdomsuddannelse blandt elever med svag socioøkomisk baggrund.
Svarene er blandt andet, at det er mest effektivt med intensiv undervisning i små grupper, struktureret samarbejde eleverne i mellem samt metoder til at give lærer og elev tydeligt indblik i, hvordan eleven udvikler sig fagligt.
Forskerne beskriver, at tutoring omfatter metoder, hvor elever modtager supplerende faglig støtte af lærere eller vejledere (tutorer) i en tidsbegrænset periode.
Interview med John Hattie: Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen
"Tutoring gives både i stedet for, og som supplement til den undervisning eleven i forvejen modtager i klasseværelset. Indsatser rettet mod læsning indeholder eksempelvis træning af færdigheder inden for fonemisk bevidsthed, fonetik, talefærdigheder, ordforråd og forståelse. Matematikindsatser indeholder eksempelvis træning af færdigheder inden for brøker, problemløsningsstrategier, talfornemmelse og matematisk ordforråd. Alle indsatserne løber over en begrænset periode. Der er altså ikke tale om, at det er en permanent status. Snarere er det sådan, at tutoring leveres for at løfte eleven/eleverne op til samme niveau som resten af klassen, og derefter stopper den direkte indsats", skriver forskerne.
Feedback og monitorering omfatter indsatser med et specifikt fokus på feedback- eller progressionsmonitorering af elevpræstationer og dækker over metoder, hvor elever eller lærere i løbet af indsatsen får tydelig opfølgning på og indblik i elevernes faglige udvikling. Formålet er at understøtte og tilpasse den enkelte elevs behov bedst muligt.
Cooperative learning refererer til metoder med den fællesnævner, at elever systematisk og struktureret arbejder i mindre grupper eller par for at understøtte hinandens læring.
Læs hele forskningsoversigten via link til højre for artiklen
Læs mere
Læs SFI-forskningsoversigt