Dygtige børnehaveklasseledere og pædagoger, besøgsaftaler på tværs af børnehave og skole og initiativer for særligt udfordrede elever.

Egtved Skole i Vejle Kommune gjorde en masse for at sikre, at børnene får en god overgang fra børnehave til skole. Men alligevel oplevede de et øget antal børn i mistrivsel, flere omgængere og børn, som havde behov for skoleudsættelse.

Syv måder at hjælpe børn til en god skolestart

Skolen valgte derfor i 2019 at søge midler til et projekt, der netop har fokus på at sikre børnene en god skolestart, fortæller viceskoleleder Henriette Vendelbo Eriksen.

”Vi kunne ikke se, hvad der gav de særlige udfordringer, men over flere år kunne vi se en tendens til, at der skulle flere og flere AKT-resurser ned i indskolingen. Så tænkte vi, at vi måtte se indad og se på, om vi kunne gøre noget anderledes. Det fik os til at søge penge til projektet ’Skoleparate børn – børneparat skole”, siger hun.

Projektet har fokus på at støtte overgangen fra børnehave til skole for både børn med særlige behov og for hele børnegruppen, og at der skal være en nøgleperson, der binder de forskellige instanser omkring børnene sammen.

”Vi fik penge fra Egmont Fondens Skolestartsprojekt til at finansiere øget samarbejde mellem børnehave, skole og sundhedsplejerske og en 32 timers stilling til Dorthe, som er blevet vores resursepædagog”, fortæller Henriette Vendelbo Eriksen.

Lærer børnene at kende allerede et år før skolestart

Dorthe Rasmussen er nøglepersonen i projektet. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har siden videreuddannet sig inden for sprog, motorik, sanser og sorg. Hun har desuden to coachuddannelser, den ene som tegnecoach.

Hun er med i børnehaven allerede fra august, året inden begynder i skole. Her samarbejder hun med pædagogerne, lærer børnene at kende og underviser dem i undervisningsforløbet Diamantforløb om vrede- og konflikthåndtering.

”Det er vigtigt, at jeg lærer børnene godt at kende, så de har tillid til mig og føler, at jeg er en tryg voksen, når de skal sige farvel til de voksne i børnehaven. Det samme gælder forældrene. Det er vigtigt, at alle børn og forældre oplever at møde en voksen, de kender og er trygge ved”, fortæller hun.

Med undervisningsforløbene får hun også skabt et fælles sprog for børnene, som de kan bruge, når de skal håndtere deres reaktioner i indskolingen.

”Det har været vigtigt for mig, at jeg har kunnet fortsætte med forløbene i indskolingen, for at støtte børnene i deres sociale relationer og konfliktsituationer. I miniforløb har vi arbejdet i små grupper, hvor det er trygt for dem at komme, også selv om de ikke har turdet vise deres reaktioner for den store gruppe af børn”, fortæller Dorthe Rasmussen.

Bygger bro mellem resursepersonerne

Dorte Rasmussen arbejder også med samarbejdet på tværs af de professionelle voksne omkring barnet.

Projektets formål var at bygge bro mellem skole og børnehaver, men også til sundhedsplejersken og til psykologer og socialfaglige rådgivere i forvaltningen.

"Resursepædagogen er den koordinerende part. Vi har haft en tendens til silotænkning, hvor vi hver gjorde vores. Vi havde de samme bekymringer omkring familierne, men arbejdede på det hver for sig. Det har projektet ændret på”, fortæller viceskoleleder Henriette Vendelbo Eriksen.

Dorthe Rasmussen supplerer:

”Det betyder for eksempel, at hvis vi har været i gang med en proces i børnehaven, så skal børnehaveklasselederne ikke starte forfra med at lære barnet at kende før en eventuel indsats. Det kan der normalt hurtigt gå seks måneder med, men den tid sparer vi, fordi vi har en hurtigere tværfaglig indsats”.

Sundhedsplejersken har også samtaler med børnene langt tidligere end normalt. Og Dorthe Rasmussen sørger hele tiden for, at indsatserne hos de forskellige instanser ikke kolliderer, men supplerer hinanden og følger børnene op gennem indskolingen.

En meget mere rolig skolestart

Det har været vigtigt, at projektet ikke måtte blive personafhængigt, så Dorthe Rasmussen har løbende inddraget børnehaveklasseledere, lærere og øvrige resursepersoner, og nu hvor pengene fra Egmontfonden er brugt, har skolen fortsat stillingen som resursepædagog.

”Vi oplever, at vi har fået en mere rolig skolestart", fortæller Henriette Vendelbo Eriksen

"Vi kan også se, at den tværfaglige indsats har en forebyggende effekt og mindsker behovet for øvrige AKT-indsatser i skolestarten", siger hun videre.

De to er enige om, at det ville være godt for alle børn, hvis skolerne havde råd til at ansætte en resursepædagog.

For skolens erfaring viser, at det optimerer den tætte kontakt og opfølgning mellem de forskellige instanser og er med til at sikre en god skolestart til eleverne.

”Det skal være en, der også har tid til at snakke og lytte og får børnene til at føle, at de har tid nok til at tale med dem lige så længe, de har behov for det".

"Så bliver de temaer eller konflikter, som børnene er optaget af i skolestarten, grebet og bearbejdet i små grupper og i det større fællesskab”, siger Dorthe Rasmussen.