”Hvis ikke jeg dræber dig, så gør min far det”.
Ordene kommer ud af en seks-årigs mund, og det lyder, som om eleven mener det. Sådan tænker børnehaveklasselederen midt i idrætslektionen, hvor hun igen må tackle elevens vredesudbrud.
Episoderne har stået på i mange måneder nu. Ud over de verbale trusler og ukvemsord har den 6-årige elev sparket hende flere gange og slået hende i maven med knytnæve. En dag tog eleven hårdt fat i hendes fingre og brækkede dem om, hvorefter eleven nev hende så hårdt på armen, at det gav mærker.
Eleven kastede sten efter hende og hendes kolleger, mens de sad i biler, og én gang blev en voldssag politianmeldt. Her slog eleven hende gentagne gange i maven med knytnæver efter at have stukket fingeren helt tæt på hendes øje og truet med at stikke hendes øjne ud.
”Lige så blid og kærlig eleven kunne være, lige så kold og aggressiv kunne eleven blive. Eleven var på mange planer slet ikke som de andre i børnehaveklassen. Eleven var fysisk meget større, og fremtoningen og blikket var som en teenagers”, husker hun.
Kan ikke arbejde på en skole igen
I dag har hun fået erstatning for tabt arbejdsevne og fået anerkendt sin stresssygdom som en arbejdsskade. Hun arbejder som familiebehandler og kommer ikke tilbage til en skole igen.
”Jeg kan aldrig arbejde med børn, hvor uro og larm er en del af hverdagen på den måde igen”.
Hendes mén er blevet anerkendt på 10 procent. Hun kan ikke arbejde mere end 25-27 timer om ugen, og hun tager stadig medicin for at kunne sove.
“Det har påvirket hele mit liv. Selvom jeg er ovenpå igen, er der mange ting, jeg ikke kan. Før var jeg for eksempel meget social og sås med folk hele tiden. Nu kan jeg have én social aftale hver fjortende dag for at klare den. Jeg oplever stadig anfald af svimmelhed, hovedpine og kvalme, hvis jeg bliver for overvældet”.
Ugentlige episoder
Et helt skoleår var hendes hverdag præget af rådvildhed og en oplevelse af at være på mentalt overarbejde hele tiden. Ofte var det svært at have hverken fokus eller overskud til egentlig undervisning af klassen, fordi hun skulle tage sig af eleven og de konflikter, der ofte var.
Hun blev lettet, hvis eleven var fraværende, og hun brugte mange timer på at snakke med sine kolleger, som også oplevede ubehagelige episoder med eleven. Kunne de sammen lave en pædagogisk redningsplan, som kunne hjælpe eleven? Der blev tilknyttet en pædagogisk ressourceperson, der mandsopdækkede eleven, og i en periode modtog eleven også delvis eneundervisning.
DLF-advokat: Volden slider lærere op
Hver tredje arbejdsskadesag sidste år var en voldssag. Det fortæller advokat Camilla Bengtson, der er juridisk chef i Danmarks Lærerforening.
”Vold mod lærere er det største problem og udgør det største antal arbejdsskadesager, som vi modtager", siger hun.
Og det er desværre et problem, Lærerforeningen ser oftere og oftere. Lærerne bliver sygemeldt på grund af vold, og mange stopper og forlader arbejdsmarkedet eller stopper med at være lærere.
”Vi ser medlemmer med alle mulige psykiske symptomer som angst, søvnproblemer og koncentrationsbesvær”, siger Camilla Bengtson og tilføjer:
”Det er jo ikke så underligt. I bund og grund handler det om, at du går på arbejde for at udføre dit job, og så bliver du slået og truet. Det er meget grænseoverskridende, og det gør, at folk bliver syge”.
Efter at have arbejdet med arbejdsskadesager igennem mange år er Camilla Bengtsons fornemmelse, at kulturen blandt nogle elever er blevet mere rå, og ofte er det den samlede mængde af voldsomme episoder, der får bægeret til at flyde over for lærerne.
”Først sker det én gang, så to gange og tre gange og til sidst bliver det for meget. Hvis du bliver slået eller truet hele tiden og skal være på vagt, så kommer kroppen i alarmberedskab", siger advokaten og understreger, at de psykiske mén efter at være blevet udsat for vold kan være omfattende og langvarige.
”At blive slået eller truet foran sine elever, vil ofte opleves som ydmygende, og man vil opleve, at man mister sin autoritet. Det kan give et knæk i det billede, man har af sig selv som lærer, og mange giver bagefter udtryk for, at de skammer sig over, at de ikke var i stand til at forhindre det”, siger Camilla Bengtson.
"Men ingen af løsningerne gjorde nogen rigtig forskel", siger hun.
Episoderne fortsatte og fandt sted ugentligt. Enten mod andre elever i skolegården eller mod hende og det andet personale.
Efter den sidste episode, som blev anmeldt til politiet, tog hun til læge for at få vurderet sine skader.
Det var ét ud af flere lægebesøg, hvor lægen gav hende en stress-diagnose med ptsd-symptomer og opfordrede hende til at sygemelde sig.
Det havde han gjort flere gange, men hun havde bevaret håbet om at situationen kunne forbedre sig. At hun kunne hjælpe eleven. Indtil nu, hvor hendes krop reagerede, og hun ikke havde noget valg end at sygemelde sig.
Måtte ligge på gulvet i Fields
Herefter fulgte et halvt år, hvor hun stort set ikke kunne bevæge sig ud af sengen. Hun kunne ikke sove om natten og var igennem flere forskellige typer sovemedicin udskrevet af sin psykiater, før hun fandt noget, der hjalp.
Cirka et år efter sygemeldingen kunne hun stadig ikke holde til at være omgivet af mange mennesker og larm.
En jul var hun med sin familie i storcenteret Fields. Hun havde forsikret sin mand om, at det nok skulle gå. Men lige pludselig stoppede hendes ben med at ville bære hende. Hun lagde sig på gulvet midt i Fields.
Her lå hun med hovedet på sin mands skød med ørebøffer i ørerne omgivet af forvirrede sikkerhedsvagter, indtil kroppen fungerede igen.
Først i år - næsten seks år - efter episoderne fandt sted, har børnehaveklasselederen fået anerkendt sagen som en arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fået erstatning for den tabte arbejdskraft.
Det var hendes mand, der havde overtaget alt det praktiske omkring sagen. Dokumenter i e-boks, møder i DLF, samtaler med forsikringen. Hun fik det fysisk dårligt bare ved tanken om forløbet.
”Jeg var utrolig lettet, da sagen endelig blev afgjort. Først nu kan jeg lægge det bag mig. Det har været en mørk sky over mig i næsten seks år”.
Artiklen er blevet til på baggrund af interview med læreren og gennemgang af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som Folkeskolen har haft adgang til. Den omtale børnehaveklasseleder og elev samt skolen er anonymiseret af hensyn til alle sagens parter.
