Dette er et debatindlæg. Indlæggene er udtryk for skribenternes holdning.

- Ja, tid til den enkelte elev er fuldstændig afgørende

AF THOMAS MEDOM (SF), RÅDMAND FOR BØRN OG UNGE I AARHUS KOMMUNE

Det korte svar er ja.

Det skal vi, fordi antallet af børn i klasserne har betydning for undervisningens kvalitet. Det er et ret simpelt regnestykke: Jo flere børn i klasserne, jo mindre tid har lærere og børnehaveklasseledere til at hjælpe det enkelte barn.

Vi ved, at læreren er den absolut største enkeltstående faktor med betydning for undervisningens kvalitet. Derfor er det selvsagt afgørende for elevernes muligheder for faglig udvikling og god trivsel, hvor mange minutters opmærksomhed eleverne får fra læreren eller børnehaveklasselederen i løbet af en skoledag. De skal have den hjælp og støtte, de har behov for.

Desværre er det ikke tilfældet i dag, fordi antallet af elever i klasserne er alt for højt, og fordi andelen af elever, som har behov for ekstra støtte, stiger og har været stigende i årevis. Det sidste gør kun behovet for færre elever i klasserne endnu større.

Jeg var glad, da folkeskoleforligskredsen i 2022 besluttede at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever for folkeskolens 0.-2.-klasser. Fordi der endelig blev gjort noget for at nedbringe det alt for høje antal børn i klasselokalerne. Og fordi beslutningen binder pengene til den enkelte folkeskole.

26 er stadigvæk for mange børn, men dog et skridt i retning af at give lærerne, børnehaveklasselederne og pædagogerne i folkeskolen bedre muligheder for at udføre deres arbejde tilfredsstillende og ikke have en hverdag, hvor de er nødt til at bruge for meget af arbejdstiden på at slukke ildebrande og holde skibet flydende.

Min glæde var alligevel afdæmpet, fordi jeg synes, man burde gøre så meget mere. 26 børn er stadig rigtig mange. Også for mange. Vi skal længere ned. Jeg ved, det koster mange penge, hver gang vi skruer på håndtaget og sænker klasseloftet, men forholder vi os udelukkende til spørgsmålet om størst mulig kvalitet i undervisningen og gode vilkår for, at børn og unge i folkeskolen skal have det godt, lære noget og udvikle sig, så er det min klare holdning, at jo færre elever i klasseværelserne, jo bedre.

Samtidig er det et stort problem, at det sænkede klasseloft ikke gælder for alle klassetrin, men stopper ved 2. klasse. Fordi det naturligt vil medføre, at der ved starten af 3. klasse vil ske klassesammenlægninger på flere skoler. For finansieringen følger jo ikke med efter 2. klasse, og skolerne har ikke råd til selv at finansiere et lavere klasseloft hele vejen op gennem alle klassetrin.

Derfor skal et klasseloft på 24 elever i klasserne gælde for alle klassetrin, så lærerne får mere tid til den enkelte elev.

- Nej, vi risikerer ufrivillige klasse-sammenlægninger

 AF JAKOB NÆSAGER (K), BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER I KØBENHAVNS KOMMUNE 

Som skoleborgmester i København mener jeg, at elevtrivsel skal vægtes højere end politisk fikserede klasselofter, og det er der flere grunde til.

Mit helt store fokus er, at vi i København skaber en folkeskole, hvor trivsel og faglighed er i top, og det mener jeg, at klasseloftet er med til at spænde ben for.

Noget af det mest afgørende for elevernes trivsel er gode børnefællesskaber. I nogle skoledistrikter i København er der mange små boliger, og det betyder, at der sker en stor fraflytning, når eleverne bliver større eller får mindre søskende, og familierne synes, at de har behov for at flytte til en større bolig.

Udflytningen udtynder elevantallet gennem skoleforløbet, hvilket kan gå hårdt ud over de gode børnefællesskaber. Det er derfor vigtigt, at børnehaveklasserne ikke bliver for små, så de svinder ind til det rene ingenting, når børnene når til udskolingen.

Desuden står mange børn over for en klassesammenlægning, når klasserne slankes. Det har betydning for fagligheden, når eleverne ufrivilligt oplever at skulle skifte lærer, og en ny skal overtage undervisningsforløbet.

Økonomien skal der også tages hensyn til. Et klasseloft vil presse vores skolers kapacitet i områder med fyldte skoler. I Københavns Kommune estimeres det, at klasseloftet vil medføre fem-ti skolespor mere per år. Et skolespor koster cirka 100 millioner kroner at opføre plus eventuelle udgifter til køb af grund. Jeg mener, at københavnernes penge kan bruges mere fornuftigt.

Hvis ikke det er muligt at fordele eleverne i eksisterende skolebygninger, vil dette medføre en betydelig anlægsøkonomisk byrde. Det er desuden meget svært i flere af de eksisterende bydele – blandt andet i de københavnske brokvarterer – at skabe plads til at opføre skolebygninger til ekstra skolespor.

I dag taler vi meget om frisættelse. Jeg vil mene, at det skal være op til den enkelte kommune, hvordan man ønsker at afsætte mere voksentid til den enkelte elev.

I København er der netop afsat midler til at indføre flere voksne per klasse. Det er vejen frem i vores kommune. Hvis andre ønsker at gøre det på en anden måde – for eksempel ved at indføre et klasseloft – så mener jeg, at de skal have frihed til at vælge det til i deres kommune.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk