Lugten af fisk er for længst forduftet fra Esbjerg. I stedet satses der massivt på offshoreindustri, vindmøller og anden energiteknologi. En sektor, som har brug for medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog og i andre kulturer. 

Og det får lærere og elever i kommunens folkeskoler nu at mærke. I det netop overståede skoleår har 73 lærere, 22 pædagoger og 12 ledere været på kursus i udlandet for at hente ny inspiration og få nye kompetencer. 

Pengene kommer fra EU’s skoleudviklingsprogram Erasmus+, som Esbjerg Kommune er blevet godkendt til. 

Derfor kan kommunen til og med 2027 årligt sende lærere, pædagoger og skoleledere på kurser i europæiske lande for op til 300.000 euro – over to millioner kroner. Også skoleklasser kan komme på udveksling. 

“Vi understøtter virksomhederne ved at klæde lærere og pædagoger på med kurser og ved at give eleverne mulighed for at blive en del af et kulturmøde. Vi har interviewet elever, som aldrig har været ude at flyve og heller aldrig har været uden for Danmark. Når de bliver privat indkvarteret hos jævnaldrende i for eksempel Spanien, synes de, at det er helt vildt mærkeligt, at de først spiser aftensmad klokken ni”, siger Lisbeth Kodal, som er international konsulent i Esbjerg Kommune. 

Er efteruddannelse i udlandet fagligt relevant - eller snarere et personalegode?

FLERE AKTIVITETER OG BEVÆGELSE IND I UNDERVISNINGEN 

Emil Nissen Jacobsen er en af de lærere, som var på Erasmus-kursus i foråret. Han er klasselærer i 8.c på Nordre Skole Fortuna og var sammen med sin kollega i parallelklassen i Dublin, hvor de lærte at inddrage aktiviteter i deres undervisning. Han er meget begejstret. 

“Vi nåede kun lige at sige godmorgen, inden vi skubbede bordene til side og lavede aktiviteter – mellem fem og ti om dagen. Efter hver aktivitet reflekterede vi over, hvordan vi kunne tilpasse den til vores undervisning. Det var meget lærerigt, for mens jeg tænkte, at en aktivitet måske kun egnede sig til indskolingen, fortalte en lærer fra et center i Sydtyskland, hvordan hun ville bruge den til tidligere stofmisbrugere”, fortæller Emil Nissen Jacobsen. 

Han har blandt andet taget en præsentationsøvelse med hjem til klassen, hvor eleverne står på en række. En af dem har til opgave at stille kammeraterne over for et valg: Foretrækker de for eksempel hund eller kat? Eleverne svarer ved at træde et skridt til højre eller venstre, hvorefter eleven spørger ind til deres valg. 

“Det er en sjov og hurtig måde at lave et break i undervisningen på. Samtidig lærer eleverne at respektere, at andre har ordet, og elever, som ikke plejer at sige så meget i timerne, får lettere ved at udtrykke sig, når de leder øvelsen”, siger Emil Nissen Jacobsen, som primært underviser i dansk og engelsk. 

KURSERNE FAVNER BREDT 

Lærerne i Esbjerg kan komme på kursus i tre kategorier, som kommunen har valgt ud fra målene i akkrediteringen. 

Kurserne har et bredt sigte, men for Linda Clausen tenderede kurset i mindfulness i Barcelona til at være fagfagligt. Hun er børnehaveklasseleder for elever med socioemotionelle vanskeligheder på Bakkevejens Skole Fortuna. 

“Det er ikke nyt for mig at bruge mindfulness, men jeg fik nye ideer. For eksempel skulle vi lægge mærke til vind, lugt og lyde, da vi mediterede i en park. Det er relevant for mine elever ‘at komme ud af sig selv’, fordi de er så meget i sig selv på grund af deres vanskeligheder”, siger Linda Clausen. 

Hun fik meget ud af at sparre med deltagerne fra andre lande og også med de tre kolleger fra skolens specialafdeling, som hun var af sted med. 

“Man kan blive fartblind for sin egen habitus, men i Barcelona blev jeg opmærksom på, at jeg kan noget. Det er heller ikke tit, at jeg får mulighed for at være i et intenst forløb med mine kolleger, men her havde vi tid til at lære i fællesskab og til at tale det igennem. Vi har blandt andet talt om at lægge mindfulness og stille dage ind som en rød tråd i vores afdeling”, fortæller hun. 

På Nordre Skole Fortuna tænkte Emil Nissen Jacobsen, at det måtte være et engelskfagligt kursus, da han hørte, at han kunne komme til Dublin. 

“Det var det så ikke. Vi blev præsenteret for aktiviteter, som kan bruges i alle fag. For eksempel kan jeg bruge en aktivitet med forskellige poster i klassen til analyser og genrer i dansk og engelsk og til instrumentlære i musik. Det er lige så relevant som at lære en bestemt skrivemetode i engelsk. Men jeg vil også gerne på et fagfagligt kursus”. 

Emil Nissen Jacobsen forstår godt kommunens pointe med, at grundlæggelsen af elevernes udsyn går gennem lærerne. 

“Min kollega og jeg har talt om, at vi skal på udveksling med vores elever i 9. klasse. I Dublin var jeg sammen med en tjekkisk lærer, som underviser samme aldersgruppe som os. Det kan kun blive godt, hvis vi udveksler med ham, for vi ved, at vi arbejder godt sammen. Det vil være sværere at skabe en lige så god kontakt på et Zoom-møde eller på skrift”. 

GODT AT TRÆNE ENGELSK

Pædagogisk leder Ditte Gersdorff Nielsen fra Egebæk-Hviding Skole Vadehav har været på kursus i både inklusion i Prag og jobshadowing hos en skoleleder i Alicante. Begge dele var udbytterigt. Også selv om der ikke var så meget nyt i inklusionskurset. 

“Vi lærte blandt andet om giraf- og ulvesprog, men det kender jeg allerede”, fortæller Ditte Gersdorff Nielsen. 

Alligevel fik hun noget ud af turen, hvor hun var af sted med to lærere og to lederkolleger. 

“Vi får tid til at tale om vores problemstillinger herhjemme, når vi rejser sammen. Det er fedt at få lov til. Det kan jeg også se på lærerne, som er af sted på kursus. De kommer hjem med fornyet energi og får en lille ide til at vokse sig større”. 

Mødet med lærere og ledere fra andre kulturer gav Ditte Gersdorff Nielsen nogle overraskelser. For eksempel da de diskuterede, hvordan de får elever til at føle sig værdsatte.

“For rumænerne handlede det om gode karakterer, mens vi prioriterer, at eleverne trives. Jeg fik også trænet mit sprog, og det var godt, for jeg bruger engelsk noget mere i mit arbejde end tidligere. Vi har fået syv tyske elever indskrevet i år, og jeg er ikke ret god til tysk, så jeg taler med forældrene på engelsk”. 

Turen til Spanien gav også et indblik i et skolesystem, som adskiller sig fra det danske. 

“Det kan godt være, at vi brokker os over, at vi skal dokumentere alting, men de har nærmest en læseplan for hver time. Vi tør give slip, og det skal vi fortsætte med”, siger den pædagogiske leder. 

Turen har ført til, at Vadehavsskolen har haft besøg af spanske delegationer to gange. Skolen består af fire undervisningssteder og har også haft franskmænd på besøg. Men det stopper ikke her. 

“Vi har gang i et projekt om vadehavs- agenter, hvor næste skridt er at få kontakt til tyske og hollandske skoler langs Vadehavet. Så kan eleverne træne sprog og se ligheder og forskelle mellem Danmark, Tyskland og Holland. Det udspringer af en lokal ide, men vi kan søge Erasmus-penge til at besøge de andre skoler”, siger Ditte Gersdorff Nielsen. 

REDSKABER SPREDES TIL HELE SKOLEN

Som pædagogisk leder er Sanne Rasmussen i fuld gang med at sprede de redskaber ud på Boldesager Skole Cosmos, som hun fik med hjem fra kurset om kompetencer til det 21. århundrede.

“At min ledermakker og jeg var i Barcelona sammen, har givet os et fælles afsæt i, hvad vi vil arbejde hen imod. Vi skal uddanne elever til job, som ikke nødvendigvis findes endnu, men vi ved, at de skal være gode til at samarbejde, til selv at indhente information og til at være undersøgende. Her er det fint at tale med lærere fra andre lande om, hvordan de griber det an”. 

Sanne Rasmussen og de andre kursister var blandt andet på kunstmuseum, hvor de sad på gulvet og analyserede et maleri uden at måtte tale sammen. Derefter skulle de skrive en analyse som samlet gruppe, stadig uden at tale sammen. 

“Det er relevant i cooperative learning, hvor en elev kan sende en tanke, som andre skal skrive videre på. Hele tanken i 21st er, at man ikke er stærk nok alene, men man skal kende sine holdninger for at kunne blive stærkere sammen”, siger den pædagogiske leder.

De to ledere har præsenteret lærerne på Boldesager Skole for greb til, hvordan de kan arbejde med kompetencerne. 

“I Barcelona prøvede vi at tale sammen i en dobbeltcirkel, hvor indercirklen kigger udad og ydercirklen indad. Så står man over for hinanden to og to og kan tale om, hvorvidt vores skole er god nok til at skabe rum for innovation og kreativitet. Efter halvandet minut rykker alle en plads til højre, så man får en ny makker”, eksemplificerer Sanne Rasmussen.

Undervejs både taler man og får input.

“Nu inddrager vi metoden i klasserne og til vores dialogmøder i personalegruppen. Ikke hver gang, men en gang imellem, for det er en god måde at få folk op at stå og tale med hinanden på. Sidste gang vi gjorde det med medarbejderne, var de ikke til at stoppe, for de ville gerne høre den næste og den næste …”. 

Sanne Rasmussen tænker ikke, at hun kunne have lært det samme på et kursus herhjemme.

“Jeg er stærk fortaler for, at vi sender lærere og pædagoger ud i verden, så de kan få indblik i, hvordan andre griber skole, undervisning, faglighed, børn og trivsel an. I vinter havde vi en lærer i Norge, hvor eleverne kommer i skole på langrendsski. Det kan vi bruge til at tale vores egen hverdag op: Det kan godt være, at vi har små garderober til vores elever, men vi skal trods alt ikke have plads til ski. Et blik ud i udlandet giver en mere nuanceret forståelse af vores egne forhold”.