"Kommunen får tilskud til Erasmus+, så det er det, den kan tilbyde", siger formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard.

Fagligt relevant eller snarere et personalegode?

Lærere er ikke på tur, men til faglig udvikling, understreger Esbjerg Kommune. Alligevel bliver de europæiske kurser indimellem solgt som et personalegode, oplever den lokale lærerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en god form for kompetenceudvikling, at lærere kan komme på et udlandsophold, men det giver udfordringer med håndteringen af deres arbejdstid, siger Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening. 

Esbjerg Kommune blev sidste år akkrediteret til EU’s skoleudviklingsprogram Erasmus+ og har indtil videre haft 107 lærere af sted på kurser i et europæisk land.

“At komme ud i verden og tale med lærere fra andre kulturer sætter ens eget arbejde i perspektiv. Samtidig bidrager det faglige indhold til inspiration af ens egen undervisning, så der er gode grunde til, at skolerne prioriterer at sende lærere af sted. Men deres resurser er knappe, så indimellem bliver kurserne solgt som et personalegode, hvor de bør ses som en opgave som alt muligt andet”, siger kredsformanden. 

I nogle tilfælde skal lærerforeningen ind for at få justeret i afregningen.

“Vi har eksempler på, at lærere efterfølgende har fået udbetalt overtimer, men jeg tror ikke, at vi får alt ind, fordi folk tager imod det som et personalegode. Derfor tænker de ikke på, at det skal indregnes i deres arbejdstid”, siger Maja Gundermann Østergaard. 

Erasmus+ dækker fly, kursus, ophold og diæter, men skolerne skal betale lærernes arbejdstid og for vikardækning. Til gengæld får de motiverede medarbejdere hjem, fortæller Lisbeth Kodal, som er international konsulent i Esbjerg Kommune. 

“Lærerne siger, at det er en gave at komme en hel uge på kursus et helt andet sted og have tid til fordybelse og refleksion over egen praksis. De skal hverken smøre madpakker eller hente børn fra fodbold. Mange opfatter det som en anerkendelse, men man er ikke på tur. Man er til faglig udvikling, og der følger forpligtelser med”, siger hun. 

Lærerne repræsenterer Esbjerg Kommune under kurset, og bagefter skal de dele deres nye viden på deres skole, nævner Lisbeth Kodal. 

Kommunen får tilskud til Erasmus+, så det er det, den kan tilbyde."

Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening

“De skal også evaluere online og deltage i et opfølgende møde i kommunen med lærere fra andre kurser, så der sker en videndeling på tværs”. 

Lærer Emil Nissen Jacobsen fra Nordre Skole Fortuna betragter lidt sit kursus i Dublin som et personalegode. 

“Jeg føler mig heldig, for der er uden tvivl mange, som gerne vil af sted. Det giver mig motivation til at give mere af mig selv, når der er blevet investeret i en tur til Irland til mig. Jeg kunne næsten ikke vente med at prøve de aktiviteter af, som jeg lærte, men jeg var nødt til at dosere dem, så jeg ikke knaldede dem af på en uge”, fortæller han.

Det betyder noget at komme på kursus i Barcelona, medgiver børnehaveklasseleder Linda Clausen fra Bakkevejens Skole Fortuna. 

“Det er rart at komme et lækkert sted hen, men jeg efterlader mit arbejde derhjemme, så det skal give mening at tage af sted. Med det rigtige indhold var jeg også taget til Fyn, såfremt der var kommet folk fra andre lande, for mødet med andre kulturer giver noget”, siger hun. 

Fagfaglige kurser eksisterer nærmest ikke

Skolelederne vælger, hvilke medarbejdere de vil sende på et Erasmus-finansieret kursus. Kommunen indsender budgetønsker fra et år ad gangen og fik i sidste skoleår godkendt aktiviteter til 300.672 euro svarende til 2.255.000 kroner.

“Det er ikke nok kun at søge viden i Danmark. I udlandet vil lærere og ledere lære noget, de kan bruge direkte. De vil også se strukturer og undervisning, hvor de vil sige: ‘Det kan vi ikke bruge’. Alligevel kan der være brugbare elementer i det. På den måde får vi bygget en kapacitet af viden og udsyn til andre kulturer og skolesystemer op, og når lærerne kommer hjem, trækker de europakortet ned og viser eleverne, hvor de har været, og hvor de andre lærere på kurset kommer fra”, siger Lisbeth Kodal. 

Kurserne i Erasmus+ har brede temaer som inklusion, mindfulness og kompetencer til det 21. århundrede, så spørgsmålet er, om de 107 lærere, der indtil videre har været af sted, nu står bagerst i køen til et kursus i deres fag. 

“Det tør jeg ikke sige”, siger kredsformand Maja Gundermann Østergaard. “Men lærerne kommer ikke på ret mange fagfaglige kurser i forvejen. Jeg har lige talt med en kollega, som ville på et gratis todages kursus i sit fag, men skolelederen har ikke råd til at sende ham af sted. Kommunen får tilskud til Erasmus+, så det er det, den kan tilbyde”.