Er det ok, at alle elever i børnehaveklassen testes med en test, der systematisk overser sproglige vanskeligheder hos drenge?
Lærer og læsevejleder på Arden Skole i Nordjylland Marina Norling er ikke i tvivl. Hun synes, at det er ”i strid med ånden i det danske samfund og i den danske folkeskole, at vi vurderer de to køn så forskelligt”.
Hun har kæmpet i næsten to et halvt år med at få ændret sprogvurderingsredskabet Sprogvurdering 3-6, som bruges i børnehaveklasser over hele landet.
Senest har hun klaget til Ligebehandlingsnævnet over sine døtres kønsbaserede resultater i testene, og Ligebehandlingsnævnet har indsamlet informationer i sagen siden efteråret 2021.
"I sidste ende har Ligebehandlingsnævnet afvist af behandle sagen, fordi de anser klagen for ikke kun at handle om pigers resultater, men også om drenges resultater. For at kunne behandle en sag, skal der være en klar retlig interesse, hvor klager er direkte berørt af den forskelsbehandling, der klages over", lyder det fra Marina Norling.
Selv om sagen ikke bliver behandlet i Ligebehandlingsnævnet, mener Marina Norling, at den opmærksomhed, hun har været med til at skabe om forskelsbehandlingen, får betydning for udformningen af testene fremover.
”Det at sagen har været i Ligebehandlingsnævnet, har gjort, at der har været en bedre kommunikation med ministeriet. Så selv om nævnet ikke vil træffe en afgørelse, så har det hjulpet os til at snakke bedre om det med ministeriet. Så på den måde er det ikke tabt arbejde”, siger Marina Norling.
Adgang til hjælp til skolen bør være lige for alle
Marina Norling opdagede forskelsbehandlingen, da en børnehaveklasseleder på skolen gjorde hende opmærksom på, at Sprogvurdering 3-6, som udbydes af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, gav mærkelige resultater.
Det fik Marina Norling til at se nærmere på redskabet. Her fandt hun af, at testen, når den tages i klassen, er alders- og kønsnormeret.
"Det gav meget uklare resultater, hvor de yngste piger blev bedømt meget hårdt, og de yngste og ældste drenge fik en særdeles gavmild bedømmelse. Samtidig skete der en omberegning af resultater ved manglende svar på enkelte opgaver, der i praksis betød, at fx. en elev, der havde svaret rigtigt på 10 ud af 15 rimopgaver kunne få et resultat mellem 3,8 og 67,4. Det var disse resultater, der havde skabt forvirring i børnehaveklassen", siger Marina Norling.
I alle test var der højere forventninger til pigernes sproglige formåen end til drengenes. I praksis betyder det, at piger skal have færre sproglige vanskeligheder for at få hjælp end drenge. Det forstår Marina Norling ikke.
“Det bør jo være sådan, at det er ens for drenge og piger”, siger hun. Derfor henvendte hun sig i december 2020 til Folketingets Ligestillingsudvalg og til Børne- og Undervisningsudvalget i for at få en forklaring på, hvorfor drenge og piger skal behandles forskelligt – og mest af alt for at få det ændret.
”Det er tydeligt, at testene giver resultater på en måde, der systematisk overser sproglige vanskeligheder hos drenge, og dermed er med til at give drenge i børnehaver og skoler en sårbar sproglig udvikling”, skrev hun i brevet.
Afvist klage har gjort nytte
Hun fik aldrig svar på sin henvendelse til Folketinget. Derfor tog hun kontakt til Ligebehandlingsnævnet.
"Efter næsten et års kommunikation med ministeriet gennem nævnets sekretariat, fik jeg besked om, at ministeriet ikke ønskede at argumentere yderligere for kønsdiskriminationen i testene, men gerne ville kende Ligebehandlingsnævnets afgørelse for at kunne tilrettelægge fremtidige test efter afgørelsen", lyder det fra Marina Norling.
Men selv om der ikke kommer en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, bliver Sprogvurdering 3-6 nu ændret.
Det sker som et led i den politiske aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Trygfondens Børneforskningscenter har vundet et udbud, så fonden står for at justere sprogvurderingsværktøjet. Professor ved Trygfondens Børneforskningscenter Dorthe Bleses fortæller, at de kønsspecifikke normer forsvinder i det nye justerede sprogvurderingsværktøj, som hun forventer er klar til brug på skolerne i 2024.
”Det bliver lavet om nu. Der er et krav om, at Sprogvurdering 3-6 skal være en del af en sammenhængende evaluering af børn fra de går ind i skolen til senere. Der er andre test, det skal spille sammen med, og da det er standard i skolen at bruge klassenorm, så kommer det også til at være sådan i Sprogvurdering 3-6”, fortæller Dorthe Bleses.
I dag er sprogvurderingsredskabet delt op i en individuel del og en klassedel. Den individuelle del er allerede baseret på klassenorm, mens klasse-testen har haft alder- og kønsnormer.
”Nu laver vi den sådan, at resultatet er direkte sammenligneligt med de andre test, der er i skolen”, siger Dorthe Bleses.
Dorthe Bleses mener, at det nye sprogvurderingsredskab bliver lettere at arbejde med for børnehaveklasselederne.
”Vi prøver at styrke validiteten i materialet yderligere. Og så bliver det koblet tæt til den pædagogiske praksis. Det bliver tydeligt at se, hvordan resultatet af sprogvurderingen kan kobles til den pædagogiske praksis med konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med det bagefter i børnehaveklassen”, siger hun og fortæller, at der bliver udviklet materialer til at følge op på sprogvurderingen.
”Men det er tidligt i processen. Vi er dårligt nok kommet i gang”.
