Det må være økonomien, der har afgjort beslutningen om indførelse af rullende skolestart, mener kredsformand Ulrik Nielsen, Tønder Lærerkreds
Tønder får rullende skolestart
Forsøg med rullende skolestart bliver gjort permanent i Tønder Kommune. Det er op til de enkelte skoler at beslutte, hvor mange gange om året man vil optage elever. Det må være økonomien, der har afgjort beslutningen, mener formanden for Tønder Lærerkreds, fordi der kan spares resurser på aldersintegrerede klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Måske er det en god ide, men det bedste er jo, hvis det kommer nedefra og er skolerne selv, der beslutter, at de vil have rullende skolestart", siger kredsformand for lærerne i Tønder Ulrik Nielsen.
Han fortæller, at kommunen har evalueret forsøgsprojekter fra 2010-2014. Flere skolebestyrelser og forældre er ifølge evalueringen skeptiske overfor rullende skolestart, ind til de selv har prøvet det.
"Der er store forskelle på, hvordan personalet på skolerne oplever den rullende skolestart. Men baggrunden for kommunens indførelse er klart det økonomiske rationale", siger Ulrik Nielsen.
Han understreger, at antallet af børn betyder meget for, hvor rullende skolestart opleves. Det er let nok at rulle en lille gruppe børn ind, men når der er tale om hundrede børn og samarbejde med mange dagtilbud, så bliver opgaven klart mere omfattende.
Tre gange rul om året
På Løgumkloster Distriktsskole er det netop oplevelsen, at jo færre elever jo lettere.
"Da forsøget startede, havde vi 68 børn, men nu er vi sammenlagt og har 170 børn, der skal rulles ind. Og der har været mange forandringer undervejs. Vi begyndte med at have indrulning fire gange om året, men nu har vi besluttet os for tre gange rul. Det andet var for krævende", forklarer tillidsrepræsentant Hanne Lønborg.
Hun fortæller at det, der fungerer godt, er at eleverne begynder, når de er skoleparate. Det vurderes af skolens personale sammen med dagtilbudet og forældrene. Her kan det ind imellem være en udfordring at få forældrene til at forstå, at det kan være bedre at vente lidt med skolegangen.
Eleverne går i aldersintegrerede klasser med elever fra 0.-2. klasse.
Skole dropper aldersintegrering - for få elever
Børnene besøger skolen i mindre grupper, og den rullende skolestart kræver en del personalemæssige resurser. Der er mange samarbejdsparter - alene de mange forskellige dagtilbud som børnene kommer fra. Oveni har der været omstrukturering på skolerne, sådan at pædagoger og lærere er flyttet rundt og først skal lære skolen og hinanden at kende. Dertil kommer folkeskolereformen med de mange nye tiltag, fortæller tillidsrepræsentanten.
"Det tager tid for alle at finde sin rolle, men det er vigtigt, at barnet føler sig i trygge rammer fra første dag. Og dialogen her er resursekrævende, så det er en proces, der tager noget tid", siger Hanne Lønborg.
Løgumkloster Distriktsskole har for eksempel besluttet som noget nyt, at 3. klasse hører med til indskolingen. Det giver en stor aldersspredning, og man tænker nu mere i holddeling af eleverne.
Styrken ved den rullende skolestart er, at et barn der ikke er skoleparat i august ikke behøver at vente et helt år på at begynde i børnehaveklasse fremover. Tillidsrepræsentanten fortæller, at det er meget forskelligt, hvor tit og hvordan man ruller elever ind fra skole til skole. For det, der fungerer godt det ene sted, vil ikke nødvendigvis fungere ligeså godt et andet sted.
Den rullende skolestart træder i kraft fra august i år og bliver obligatorisk på alle ni skoler i Tønder, som har de yngste elever.
