En del skoler har gennem de seneste år arbejdet med såkaldt
udskudt klassedannelse. Det betyder, at man venter én til tre måneder med at
placere eleverne i de endelige klasser.
I mellemtiden rykker de rundt i
forskellige grupperinger og med forskellige børnehaveklasseledere.
Mange skoler
har prøvet det i en periode, men en rundringning viser, at næsten ligeså mange
er holdt op igen, og trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes folkeskolen.dk/børnehaveklassen at finde en skole, der havde lyst til at få besøg og fortælle om, hvordan de
arbejder med udskudt klassedannelse.
Det er der måske en grund til.
Pernille Hecht har dykket ned i udskudt klassedannelse i
sit speciale på pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Hun har selv 12
års erfaring som pædagog i almen- og specialpædagogiske tilbud, og hun undrede
sig såre, da hendes egen datter var igennem et forløb med mange omstillinger i
fællesskabsdannelsen, da hun begyndte i skole for nogle år siden.
”Derfor besluttede jeg mig for at dykke ned i emnet. Jeg kunne
hverken finde dansk eller international forskning om emnet, hvilket peger på manglende faglig evidens for, hvad omorganiseringer kan
betyde for børnene. Jeg tog derfor udgangspunkt i min
egen empiri”, fortæller hun.
Pernille Hecht har set på processen med udskudt klassedannelse på en
skole, hvor hun har fulgt to klasser gennem flere besøg og kigget på, hvordan
børnene oplever det.
”Det er vigtigt at sige, at min undersøgelse er foretaget ud
fra det analyserende børneperspektiv. Jeg har interviewet skolens sfo-leder og
børnehaveklasselederen og så en skoleleder, der har arbejdet med det i 11 år,
men er stoppet med det igen".
"Men det primære for mig har været at se på,
hvordan børnene oplever det”, fortæller hun.
Skal give bedre fordeling af børnene
Hun kan se fire begrundelser hos skolerne ud fra hendes
interview.
De oplever, at overleveringspapirerne fra børnehaverne er et utilstrækkeligt
grundlag for at sammensætte klasserne. De vil gerne selv lære børnene at kende
og få øje på, hvor de ligger fagligt og socialt. Når der er større opmærksomhed
på resurser og udfordringer, er det nemmere at fordele børnenes resurser ligeligt
i klasserne. Og dermed fremme den fjerde begrundelse nemlig at skabe håndterbare
klasser.
Børnehaveklasseledernes formand: Det er en skidt ide
Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Gianinni er helt enig med Pernille Hecht i, at udskudt klassedannelse har store udfordringer.
”Det er svært både for børn og for forældre. De er utrygge. De ved aldrig, hvornår de kan regne med, at det er den klasse, de skal gå i. Jeg hører fra børneklasseledere, som synes, det er frygteligt. Og samtidig kan man ikke nå det, man gerne vil med klassen, fordi de første måneder går med at rykke omkring på dem”.
Hun har meget svært ved at forestille sig, hvordan det skal kunne være en bedre løsning end at sætte sig ned før sommerferien med sfo, indskolingslærere, børnehaveklasseledere og pædagoger og se på, hvilke hensyn der med den børnegruppe, man har.
”Der er masser af måder at gøre det på og tusind hensyn, man kan tage. Det er jo heller ikke sådan, at det er hugget i granit, når man har dannet klasserne. Skulle der være et enkelt barn, der passer bedre i den anden klasse, så kan man jo bytte rundt. Men at udskyde det hele, det kan jeg ikke se meningen med. Det er jo fint, hvis det fungerer godt for nogle, men jeg har ikke hørt om det, og jeg synes, det lyder som noget, der har været en supergod ide i en embedsmands hoved, men i virkeligheden er noget rod”.
I klassen, hun fulgte, blev eleverne rykket rundt hver fjortende
dag. Det kunne være enkeltvis eller i grupper.
Så gav de voksne det to uger at se, hvordan børnedynamikken blev. Ideen til at arbejde med udskudt
klassedannelse på denne skole kom fra sfo-lederen, som havde prøvet det på en
anden skole.
Han oplevede, at det blev bedre og mere håndterbare klasser. Børnehaveklasselederen
havde ikke prøvet det før, men var åben.
”Det jeg oplevede, når jeg fulgte børnene og så det fra
deres perspektiv, var, at der var flere dominerende alliancer og positioner
blandt børnene. Det var svært at være den nyankomne, og de havde svært ved at
give hinanden fuld adgang. Samtidig var det et problem, at børnene ikke havde
en fast voksen, fordi de blev flyttet rundt. Børnene var i tvivl om, hvem og hvor
de hørte til”.
Der skal tid til relationer
På baggrund af empirien er Pernille Hecht dykket ned i,
hvad det betyder for børnene, når de ikke har faste holdepunkter.
”Hvis de skal give hinanden fuldgyldig adgang til fællesskabet,
så forudsætter det, at de kender hinanden i dybden, og det tager tid og kræver
ro. Hvis man har dybe relationer, så ved man, at når Anders laver den her smaskelyd,
så er det bare fordi sådan og sådan. Så accepterer de hinanden. Hvis de derimod
skal starte forfra hele tiden, så er det meget sværere for dem”, forklarer hun.
I observationerne var det tydeligt, at positionerne i
fællesskabet hele tiden skulle genforhandles, når der kom en ny ind.
Når ingen
af dem var trygge i deres positioner, følte de sig med det samme truede, og det
gjorde det svært for dem at give den nye adgang.
”Børnehaveklasselederne er måske ikke så opmærksomme på,
hvor meget børnenes sociale identitet er forbundet. Men for børn i den alder
giver den måde, de er sammen på, dem forståelsen af, hvem de er som personer. Ud
fra hvad jeg så i min undersøgelse, mangler der noget viden i forhold til, hvad
det gør ved børns identitet af flytte dem rundt”.
Når børn får tid til at danne relationer med hinanden, så opbygger
de et fælles sprog og engagement.
”Når de har styr på hinandens roller, kan de give
hinanden accept. Men føler de sig konstant truet, begynder de at alliere sig
mod hinanden og holde andre udenfor. Det er derfor, der opstår kliker".
"Det er
min klare anbefaling, at man tidligt får skabt en struktur, så børnene tydeligt
kan se, hvad der skal ske, og hvem de skal engagere sig i. Også så børnehaveklasseslederen kan følge med i, hvem børnene er engageret i og kan understøtte et stærkt fællesskab".
Det gælder i
virkeligheden også senere, hvor hun mener, at forestillingen om, at man fx skal skifte siddepladser
en gang om måneden, er helt skæv.
"Tænk hvis vi andre blev bedt om det på
kontoret. Giv dem tid og ro, så skal de nok danne gode relationer og give
hinanden plads og accept”, siger hun.
