Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var med, da formændene for Rådet for Børns Læring præsenterede anbefalingerne til en mere sammenhængene skolestart. Ministeren vil gerne være med til at sikre, at eleverne oplever færre overgange i skolestarten. Men han freder børnehaveklassen.
En af de største kolbøtter i den menneskelige tilværelse må være at gå fra at være børnehavebarn til at være
skoleelev.
Annonce:
”Som voksen kan man måske tænke, at det er mere af det samme:
Børn, voksne, en garderobe og en pause. Men hvis man sætter sig i barnets sted,
må det være fuldstændig dramatisk”.
Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, fortalte han fra talerstolen til de fremmødte på Rådet for Børns Lærings konference om skolestarten mandag.
I år har rådets formandskab nemlig valgt at sætte fokus på skolestarten og giver en række anbefalinger til en mere sammenhængende
skolestart.
Beretningen peger blandt andet på, at det er problematisk,
at eleverne skal starte i skole hele tre gange, hvor de møder nye voksne og nye
strukturer: Første gang i før-sfo, anden gang i børnehaveklassen og tredje gang
i 1. klasse.
Annonce:
”Jeg er enig i, at det er for meget”, sagde Mattias Tesfaye
til forsamlingen og pegede på, at nogle børn faktisk oplever endnu et miljøskifte
i forbindelse med deres skolestart.
”Hvis man som familie ikke har syv ugers sommerferie, skal
børnene også i et nyt pasningstilbud over sommeren. Her når de knap at lande og
få navn i garderoben, før de skal videre”.
Pas på børnehaveklassen
Hvis det stod til formandskabet i Rådet for Børns Læring, skal eleverne kun
starte i skole én gang: De vil helt afskaffe førskole-sfo og børnehaveklassen som et selvstændigt år og i stedet sikre, at de samme lærere og pædagoger følger eleverne fra
skolestart og frem til mellemtrinnet.
Annonce:
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er dog ikke
klar til at sige farvel til børnehaveklassen:
Rådsformandskabets anbefalinger
At elever kun starter i skole én gang. Det betyder, at en isoleret førskole-SFO og en isoleret børnehaveklasse skal afskaffes.
At reducere antallet af fag og læringsmål i indskolingen for at muliggøre, at der lokalt skabes et sammenhængende fagligt indhold med plads til mere fordybelse og praksisfaglighed i fagene.
At skabe mulighed for mere gennemgående lærere og pædagoger i hele indskolingen ved permanent at afskaffe kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen.
At kommunalbestyrelserne i dialog med forvaltningen og skoleledelsen sikrer, at børnene oplever flere gennemgående voksne, og at der i indskolingen lægges et solidt fundament for trygge børnefællesskaber og bedre inklusion. Dette skal ske ved, at der indføres et gennemgående voksenteam fra første skoledag gennem hele indskolingen bestående af lærere og pædagoger.
”Jeg mener, at børnehaveklassen er sindssygt afgørende. Så
uanset hvordan vi får det strikket sammen, vil det være vigtigt for mig, at
børnehaveklassen ikke ender som 0. klasse. Det hører jeg heller ikke står i
anbefalingerne, men det er risikoen, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om”.
Til gengæld er børne- og undervisningsministeren meget enig
i anbefalingen om at afskaffe kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen.
”Jeg synes selv, at det giver rigtig god mening, at jo ældre
børnene bliver, jo vigtigere er det, at lærerne er linjefagsuddannede fra
læreruddannelsen. Jo yngre de er, jo mere væsentligt er det, at de møder de samme,
få voksne”.
Annonce:
Radikale: Førskole-sfo må ikke være spareøvelse
Undervisnings- og børneordfører Lotte Rod fra Radikale Venstre var også med
til præsentationen af anbefalingerne.
Her erklærerede hun sig stærk tilhænger af, at førskole-sfo afskaffes.
”Det første, som minister Mattias Tesfaye skal følge op på,
er at sikre normeringen i børnehaven selvfølgelig gælder til august; og at man
ikke laver en førskole-sfo for at spare penge”, sagde hun.
Annonce:
Det var dog ikke alle anbefalinger, der faldt i lige god jord
hos den radikale politiker. Modsat formandskabet for Rådet for Børns Læring, vil
Lotte Rod nemlig gerne have endnu mere børnehaveklasse.
”Jeg vil gerne have, at børnehaveklassen skal være en rigtig
børnehaveklasse, hvor børn har god tid til at lege, være udenfor og bruge deres
krop og deres sanser. Jeg håber, at vi sammen med resten af
folkeskoleforligskredsen kan give børnehaveklassen noget mere plads, når vi
skal til at kigge på læreplanerne”, siger hun og henviser til, at der i
folkeskoleudspillet er lagt op til at forkorte og omskrive læreplanerne.