Da den udvidede undervisningspligt gjorde børnehaveklassen obligatorisk i 2009, indtrådte også reglen om, at børn skal begynde i skole det kalenderår, de fylder seks. Tidligere var en eventuel skoleudsættelse en ren formalitetssag og kunne klares ved et simpelt telefonopkald til skolens sekretær, men nu skal forældre søge skriftligt og begrunde, uanset om de ønsker en  senere eller tidligere skolestart.

Proceduren for behandling af ansøgningen varierer fra kommune til kommune, men fælles for alle er, at der finder en vis vurdering af barnet sted, og i mange tilfælde er PPR involveret. Det kan få forældre til helt at afholde sig fra at søge om udsættelse - også selvom de godt ved, at deres barn reelt ikke er skoleklart. Det mener professor i småbørnspædagogik på DPU/Aarhus Universitet Stig Broström.

Frygt for stempling "Forældrene er bange for, at deres barn bliver stemplet, og at vurderingen kommer til at følge dem resten af skolegangen. De har en grundlæggende frygt for at deres barns navn havner i PPR's kartotek, men de må ikke lade sig kue af en psykolog. En for tidlig skolestart kan have vidtrækkende konsekvenser for barnets selvværd og videre skolegang og uddannelsesliv", forklarer professoren.

Ministeriet for Børn og Undervisning har netop offentliggjort den nyeste statistik for alder ved skolestart i skoleåret 2010/11, og tallene viser, at antallet af elever, der starter rettidigt i børnehaveklasse er stigende, mens færre starter sent. Således startede hele 87 procent til tiden i indeværende skoleår, mens tallet lød på 84,7 i 2009/10. Hvis man kigger endnu længere tilbage på 2005/06, var det kun 83 procent, der startede rettidigt.

Flere omgængere i børnehaveklassen Samtidig er der også en stigning i antallet af børn, som må gå børnehaveklassen om. I skoleåret 2010/11 var der 1.568 elever, der for andet år var registreret som elever i børnehaveklassen. Det svarer til, at 2,42 procent i børnehaveklasserne er omgængere. I en undersøgelse fra 2005/06 var det samme tal 2,11 procent. Det vil sige, at antallet af børn, der går to år i børnehaveklasse, er steget med cirka 14 procent de sidste fem år.

Ifølge statistikken har barnets alder ved skolestart stor betydning for risikoen for at skulle gå børnehaveklassen om. Undersøgelsen viser nemlig, at hovedparten af omgængerne er startet før det normerede skoleår. I gruppen af børn, der er startet til tiden, har det desuden stor betydning, hvornår på året barnet er født. Blandt børn født i årets første kvartal er sandsynligheden nemlig 1,0 procent for, at barnet skal tage et ekstra år i børnehaveklasse, mens den er fire gange større, hvis barnet har fødselsdag sidst på året.

Dårlig forretning Ifølge Stig Broström er den nye regel om, at børn skal begynde det år, de fylder seks, økonomisk begrundet. "Politikerne vil have børnene hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Men det kan altså gå hen og blive en dårlig økonomisk forretning på lang sigt. For det første, fordi flere må gå en klasse om, og for det andet fordi en dårlig skolestart kan have konsekvenser for resten af barnets skolegang og uddannelsesliv. En undersøgelse viser, at en gruppe børn med en problematisk skolestart fik dårlige karakterer i overbygningen og begrænset eller ingen videre uddannelse", siger han og fortsætter:

"Den nye regel går især ud over drengene. De er per definition senere neurologisk udviklet end pigerne. De er langsommere om at blive skoleparate, og for mange vil det være en god idé at vente et år med at komme i skole."

Analysen fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser da også, at hele 66 procent af omgængerne i børnehaveklassen netop er drenge. Det giver en risiko for et ekstra år på 3,19 procent for drengene mod 1,74 procent for pigerne.

Konsekvenser for dagligdagen Pia Jessen er formand for Børnehaveklasseforeningen og arbejder til daglig som børnehaveklasseleder på Horne Skole ved Varde. Hun er enig med Stig Broström i, at mange børn - især drenge - opleves at komme for tidligt i skole.

"Det er langt vigtigere at kigge på modenhed end på alder, når vi vurderer skolestart. Modenheden kommer ikke på samme alderstrin for alle, og derfor er det et problem, hvis forældre er tilbageholdende med at søge om skoleudsættelse for et barn, som ikke er parat. Jeg oplever et stigende problem med urolige børn, der ikke kan håndtere de krav, skolen stiller, og det går både ud over dem selv, klassekammeraterne og undervisningen," siger hun.

Pia Jessen gør en stor indsats for at inddrage forældrene så tidligt som muligt. I år indkaldte hun til det første forældremøde i foråret inden skolestart, men næste år vil hun holde det allerede i januar.

"Mødet skal være en gensidig forventningsafstemning forældre og skole imellem. På den måde kan mange misforståelser tages i opløbet, og nogle forældre bliver måske mere afklarede med hensyn til en eventuel udsættelse af skolestarten," forklarer hun.

Børnehaveklasseleder tvinges til at sætte ambitionerne ned