48 elever har måttet gå en klasse om, efter de ikke bestod de sprogprøver, der som led i regeringens ghettopakke er blevet indført på 21 folkeskoler og syv friskoler.

Sprogprøverne skal gennemføres for alle børnehaveklasseelever og for dansk som andetsprogelever i de øvrige klasser, hvis en skole har flere end 30 procent elever fra udsatte skoleområder.

Sidste skoleår var det første år med de nye prøver. Men dengang fik eleverne lov at fortsætte op i næste klasse, selv om de ikke bestod sprogprøven, hvis deres forældre ønskede det.

Det skyldtes det markante aftryk, coronapandemien havde sat på anden halvdel af skoleåret.

Alvor for første gang: Fem procent må gå børnehaveklassen om efter sprogprøve

Dette skoleår var der dog ingen dispensation. Her måtte eleverne gå klassen om, hvis ikke de bestod.

Nørrevangskolen i Randers er en af de skoler, der har skullet gennemføre sprogprøverne. En enkelt elev har måttet gå 5. klasse om i dette skoleår.

Skoleleder Martin Hyldgaard Larsen påpeger, at de pålagte sprogprøver har ført til et øget fokus på skolens arbejde med sprogudvikling.

Skoleledere om sprogprøver: "Det er ikke fair"

"Jeg synes, vi var gode til det i forvejen, men det er klart, at vi kanaliserer flere resurser den vej nu. Jeg synes også, at materialerne er fine og en god hjælp", siger han.

Om det er den rigtige måde at bruge resurserne på, stiller han sig dog mere tvivlende over for.

"Når jeg ser tallene, tænker jeg, at det er forholdsvis mange resurser, man bruger på relativt få elever. Hvis man nu brugte dem på undervisning, var de måske brugt smartere", siger han.

Børn går klasser om af mange årsager

Martin Hyldgaard Larsen fortæller, at tre elever på Nørrevangskolen har gået børnehaveklassen om efter at have dumpet sprogprøven.

Men det var elever, skolen i dialog med forældrene alligevel vurderede ville have godt af et ekstra år i børnehaveklassen af flere årsager.

"Det handler rigtig meget om, hvordan man når frem til, at en elev ikke består 0. klasse. Og der er det altså et kæmpe dilemma i forhold til den danske skolekultur at dumpe elever alene på baggrund af en test. Særligt helt nede i 0. klasse", siger skolelederen.

Skoleleder håber, at minister vil lempe på sprogprøvernes konsekvenser

Han mener ikke, at dialogen og samarbejdet med forældrene har ændret sig væsentligt, efter der nu er mere på spil med sprogprøverne.

"Jeg kan selvfølgelig ikke sige, vi ikke støder på forældre, der bliver sure. Men vi har en løbende dialog, som vi altid har haft, hvor vi blandt andet gennemgår sprogprøverne. Så mit indtryk er, at der ikke er de store overraskelser, når vi til sidst når frem til konklusionen om, at en elev skal gå om".

Dumpet elev taget ud af skolen

Humlehøj-Skolen i Sønderborg Kommune er en anden af de skoler, der skal gennemføre sprogprøverne.

Her mener skoleleder Iben Vind-Hansen, at også skoleåret 2020/21 bød på vanskellige vilkår på grund af skolenedlukninger som følge af coronapandemien.

"Det har været en udfordring at arbejde med sproglig udvikling hjemme i en familie, der ikke er dansktalende. Så vores læsevejleder har været udfordret", siger hun.

Skolen har én elev, der ikke bestod sprogprøven og derfor skulle gå en klasse om.

Elevens forældre har efterfølgende valgt at tage eleven ud af skolen efter at have takket nej til tilbuddet om sommerskole.

Desuden har skolen en elev, der efter at have dumpet en sprogprøve, er blevet placeret i skolens modtageklasse.

Effekt af ghettopakken: Langt flere elever får undervisning i dansk som andetsprog

"Hende vil vi ikke sige er gået om. Hun er bare kommet i det rigtige tilbud", siger Iben Vind-Hansen.

Hun peger på den udfordring med sprogprøverne, at der kan være tale om børn, der allerede er skoleudsat.

"Så man skal være varsom med at lade dem gå om igen. Ellers når de at blive for gamle i forhold til deres klassekammerater, inden de forlader folkeskolen", siger hun.

Ifølge skolelederen har det ikke ændret på skolens tilgang, at det i år for første gang kunne medføre, at en elev skulle gå en klasse om, hvis de ikke bestod sprogprøven.

"Selvfølgelig har sprogprøverne sat fokus på områder, de skal lære, men vi har altid haft stor opmærksomhed på den sproglige indsats i indskolingen. Vores læsevejleder og børnehaveklasseleder gør et kæmpe stykke arbejde med sproglig udvikling", siger hun.