Nordfyns, Faxe og Hillerød Kommuner har besluttet at droppe deres førskoler. Fremover bliver de ældste børn i deres børnehave og venter med at begynde i skole til august. I en årrække er  udviklingen ellers gået den anden vej, så over 60 procent af kommunerne i dag har førskole, tidlig sfo, glidende skolestart, maj-børn, forårs-sfo, eller hvad de nu kalder ordningen.

I alle tre kommuner er det primære mål at give børnene færre skift i rammer, strukturer og relationer til nye voksne og børn. For eksempel har de nordfynske børn hidtil skiftet fra en skolegruppe i dagtilbuddet til førskole 1. marts og dernæst til børnehaveklasse i august: To store skift på kort tid

”Mange har oplevet førskolen som en ekstra overgang. Vi har brugt personale fra både daginstitutioner og os selv i førskolen, men det har også været nødvendigt at ansætte unge vikarer, så vi er tit endt med, at de medarbejdere, som har fået en god overlevering fra børnehaverne, ikke har været her efter sommerferien. Nu får vi et større samarbejde blandt dem, der skal handle på overleveringen”, fortæller skoleleder Brian Bisgaard fra Skoledistrikt-Sletten i Nordfyns Kommune.

Børnene har brug for stabilitet

I Faxe tæller konstitueret skolechef Thomas Dandanell sig frem til, at børnene møder op til fem sæt voksne på halvandet år: I børnehaven, førskolen, sommer-sfo, børnehaveklasse og 1. klasse.

”Det sker i en alder, hvor børnene i høj grad har brug for tilknytning og stabilitet. Nu tager vi førskolen og sommer-sfo ud af ligningen og lader børnene begynde i skole sammen med de andre elever i august”, siger han.

Samme toner lyder fra Lars Elbrandt (SF), som er formand for børn, familie og ungeudvalget i Hillerød.

”Det kan være udfordrende for nogle børn med et ekstra skift. Flere og flere børn mistrives, og vi er nu oppe på at segregere ni procent. Vi er nødt til at indrette almenområdet på en anden måde. Det begynder i vuggestuen og børnehaven, og nu gør vi også noget i skolen”.

Mange børn når ikke at rodfæste sig, når de skal skifte til børnehaveklassen blot tre måneder efter, at de er begyndt i førskole, vurderer Lars Elbrandt.

”Samtidig fortæller vi de børn, som skal i et specialtilbud, at de er anderledes, så de skal ikke med de andre børn i førskole, men blive i børnehaven foråret ud”.

Hillerød investerer i sine børnehaveklasser

Begrebet førskoler opstod for over 20 år siden på grund af mangel på pladser i daginstitutionerne. Samtidig har tilbuddet i mange kommuner været et spareprojekt med færre voksne omkring børnene end i børnehaven.

I Hillerød har politikerne afsat 1,6 millioner kroner årligt til i stedet at investere i skolen. Med de penge kan der være to voksne til stede i halvdelen af alle undervisningstimer i børnehaveklasserne.

”Det giver ro til, at børnene kan falde til, og til at de får god mulighed for voksenkontakt”, siger Lars Elbrandt.

I Faxe koster det 900.000 kroner af afskaffe førskolen. Her går pengene til børnehaverne, hvor de ældste børn skal gå nogle måneder længere.

”De fleste kommuner har indført førskole, fordi daginstitutionerne var ved at eksplodere af mangel på pladser. Nu fødes der pludselig færre børn, og derfor opstår spørgsmålet: Hvor meget mening giver førskolen? Desuden har det ikke været nemt for skolerne at afsætte personale til 30-40 ekstra børn om foråret”, siger Thomas Dandanell.

Børnene skal opleve genkendelighed i skolen

På Nordfyn koster det ikke kommunen noget at droppe førskolen, for den havde samme normering som i børnehaverne.

”Vi mister penge som skole, men der er også en opgave, vi ikke længere skal løse. På samme måde får dagtilbuddene flere penge og en ny opgave”, uddyber skoleleder Brian Bisgaard fra Skoledistrikt-Sletten.

Der venter nu en opgave med at skabe en overgang fra børnehave til skole, som er så god, at børn og forældre ikke oplever lukningen af førskoletilbuddet som et tab. 

”I og med vi får børnene senere, skal vi i endnu højere grad indgå i et forpligtende samarbejde, så vi sikrer, at dagtilbuddene løser opgaver, som før lå i førskolen, og så vi får informationer om børnene, så vi kender dem, når de begynder hos os i august”, siger Brian Bisgaard og peger, at der blandt andet skal etableres besøgsdage på skolen.

Også Hillerød Kommune er begyndt at se på, hvad der skal træde i stedet for førskolen.

”Vi skal have alle de gode erfaringer med fra førskolen. Det kan være, at børnehaverne kan bruge skolen, så børnene lærer den at kende. En anden ide går på at lave genkendelighed ved, at børnene møder de samme bøger og figurer i børnehaven og i skolen, for eksempel en læsefigur”, siger udvalgsformand Lars Elbrandt.

Børnehaveklasseleder er ked af afskaffelsen

Forslaget om at afskaffe førskolen er overvejende blevet mødt positivt i alle tre kommuner, men der har været kritiske røster. Skolebestyrelsen på Skoledistrikt-Sletten anbefalede, at Nordfyns Kommune bevarede førskolen, mens skolens medudvalg ”fagligt kan stå inde for både opstart marts og august”. Medudvalget citerede dog i sit høringssvar en anonym børnehaveklasseleder, som advarede mod at afskaffe førskolen:

”Fra marts til juni foregår der et stort forarbejde, det gælder både i forhold til elever og forældre. Jeg når at ’lære’ de fleste forældre at kende, hvilket jeg også ser som en stor tryghed for både dem og deres børn. Hvis denne værdifulde proces ophører, vil det sætte spor i elevernes øvrige indskolingstid”.

Brian Bisgaard deler kritikken, men anerkender, at der er forskellige holdninger.

”Nogle af vores fire børnehaveklasseledere har været frustrerede over, at de ikke fik overleveringer om børnene fra børnehaverne, mens andre ikke synes, at det er rigtigt at afskaffe førskolen. På samme måde har der været forskellige holdninger i den kommunale arbejdsgruppe, som har set på fordele og ulemper ved førskolen. Havde vi kunnet løse ulemperne, havde det været bedst”, siger skolelederen og understreger, at det nok skal lykkes at skabe et godt alternativ.

Har vi ikke gjort det godt nok

Skolerne i Hillerød har taget overraskende positivt imod beslutningen, synes udvalgsformand Lars Elbrandt.

”Jeg var bekymret for, at de ville sige, at det bare var pæne ord fra vores side, men de kan se, at vi investerer i at få flere voksne i børnehaveklasserne. Men alle tilvalg indebærer fravalg, og nogle synes, det er øv, at førskolen nu er nedlagt. De, der har arbejdet i den, spørger, om de ikke har gjort det godt nok. Svaret er, at deres arbejde ikke har været dårligt, men samlet set er det ikke en fordel for børnene med et ekstra skift”.

Når skoler har lagt kræfter i at skabe mening med førskolen, kan det være ærgerligt at skulle sige farvel til den, vurderer Thomas Dandanell fra Faxe.

”Børnehaveklassen blev til for at skabe overgang til skolen, og vi flytter nu opgaven tilbage dertil. Vi har en hvidbog for, hvordan skolerne skal tage imod børnene, og den ændres der ikke på. Vi rykker blot modtagelsen fra maj til august”, siger den konstituerede skolechef.

De tre kommuner er måske blot de første

De tre kommuner kan meget vel bliver frontløbere i en ny tendens, forudser Lars Elbrandt og Thomas Dandanell.

”Når kommuner igen har plads i daginstitutionerne, vil de se på, om deres førskole bør fortsætte. Det vil den gøre, hvor man har lavet en god førskole, typisk hvor én børnehave leverer børn til skolen, mens det vil se anderledes ud i bykommuner, hvor dagtilbuddene sender børn i forskellige skoler”, siger Thomas Dandanell fra Faxe og henviser til en to år gammel analyse fra forsknings- og analysecentret Vive.

Analysen peger på, at der i børnehaveklassen er to procent større mistrivsel blandt børn fra førskoleordninger sammenlignet med børn, som begynder direkte i skole i august. Vive havde ellers forventet at se positive effekter af førskolen, men de kunne heller ikke spores i børnenes skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder.

Lars Elbrandt tror, at andre kommuner vil lade sig inspirere af Hillerød.

”Vi er måske frontløbere i den forstand, at vi nu fokuserer på almendelen for at styrke de børn, som har brug for ekstra støtte i overgangen til skolen”, siger udvalgsformanden.

Andre kommuner bør følger trop

I Børnehaveklasseforeningen ser forperson Marianne Giannini gerne, at flere kommuner dropper deres førskole.

”Det pointerer jeg i alle relevante sammenhænge. Hvis man vil have førskole, bør man tage udgangspunkt i, hvad der er godt for børnene, og det er aldrig godt med sparelyst”, siger hun og peger på, at det ikke er beskrevet, om førskoler skal følge børnehavernes læreplaner eller folkeskolens Fælles Mål.

”Det skal man selv rode med, men det er slet ikke sikkert, at førskolen er på fagligt niveau med børnene, for det er ikke nødvendigvis uddannede pædagoger, som arbejder der. Hvis de bare leger med børnene, er det fint, men nogle går i gang med at lære dem bogstaver. Når børnene så kommer i børnehaveklasse, skal de måske aflære den måde, de har grebet det an på i førskolen”, siger Marianne Giannini, som også tidligere har udtalt sig om problematikken til folkeskolen.dk/børnehaveklassen.

Det er et lovkrav, at dagtilbud skal skabe sammenhæng til børnehaveklassen i børnenes sidste år i børnehaven.

”Hvis børnene skal i førskole om foråret, skal det arbejde begynde endnu tidligere. På det tidspunkt er de ikke ret gamle og er næsten lige landet i børnehaven. Børnehavetiden er så kort, så udnyt den”, siger hun.

Tilfældigt hvor godt en førskole fungerer

Marianne Giannini kan godt følge den børnehaveklasseleder, som siger, at hun vil være ked af, at Nordfyns Kommune afskaffer førskolen

”Hun er heldig at være på en skole, hvor førskolen fungerer godt, men det gør den ikke de fleste steder. Det kan også være meget tilfældigt fra år til år, hvor godt en førskole kører. Som børnehaveklasseleder er det dejligt at se børnene før sommerferien, og det kan man gøre på en besøgsdag om foråret, og så lærer man stille og roligt børnene at kende fra august”, siger Marianne Giannini.

I sin årsrapport for 2023 anbefalede Rådet for Børns Læring at afskaffe forårs-sfo, netop fordi det fører til for mange overgange.