Børn har altid elsket at stille spørgsmål, og denne nysgerrighed skal selvfølgelig holdes ved lige og stimuleres ved, at de voksne omkring barnet viser, at de har lyst til at være sammen barnet og lyst til at udfordre forskellige måder at tænke på. Det skulle jo nødigt gå som den berømte ”Spørge-Jørgen”, der fik smæk og blev lagt i seng.

Igennem mange år har man i pædagogiske kredse arbejdet med begrebet ”filosofi med børn”, og som faguddannet inden for fagfilosofien, etikken og religionspædagogikken har jeg i mere end 20 år været skeptisk over for den slags aktiviteter. Så jeg vil derfor først sige noget om selve billedbogen "Kan man være venner med en løve?" Det er bestemt en bog, som jeg vil have det sjovt med at læse og samtale om. Det er sprogstimulerende, og det er social træning.

At jeg så ikke synes, at tankerne omkring tro er særlig relevante eller interessante, kan den faguddannede voksne jo altid tilføje. Og snakken om symboler og erfaringer er også noget, man selv kan tilføje og tilpasse efter elevgruppe og alderstrin.

Det er bestemt en god bog, som jeg vil have det sjovt med, fordi det først og fremmest handler om at få børnene til at producere sprog i forskellige samspil. Det er hermed også sagt, at bogen er meget velegnet til flersprogede børn.

Når det så kommer til lærervejledningen, da skulle jeg lige tage en dyb indånding, inden jeg med åbent sind gik i gang med at se på mulighederne for anvendelsen af bogen i fagligt regi. Jeg kan godt lide, at forfatterne selv formulerer, at bogen ikke er skrevet ud fra "eksakte videnskabelige perspektiver" og dermed heller ikke opfylder de faglige mål for daginstitution og skole.

Så langt så godt! Eller nej! Jeg har faktisk slet ikke lyst til at sige ret meget om lærervejledningen, fordi det godt kunne komme til at ødelægge motivationen for det spontane arbejde med en rigtig dejlig billedbog, som kan give afsæt til mange gode samtalestunder med dejlige børn. Og hvis der kræves nogle klare mål til brug for dokumentation i det faglige arbejde med læringsmål i skole og dagsinstitution, så er der rigeligt til at kunne dokumentere, hvorfor man bruger tid på at hyggelæse og hyggesnakke med nogle børn.

Vi skal turde være til stede i nuet med de børn, vi har ansvaret for, og lade dem komme til orde. Andet er der vist ikke at sige om denne sag.