"Ofte som lærere begynder vi med det kedelige, men hvis eleverne selv får lov til at gå i gang, så kaster de sig ud i eksperimenter - og så oplever jeg faktisk altid, at de af sig selv arbejder sig baglæns for at finde svar, uden at vi blander os", sagde Jannick Smedegaard fra Sdr. Bjert Centralskole i Kolding.

Han understregede, at der er elever, der har stor glæde af kopi-arket og af at kunne kopiere en lærers forsøg, men der er også de andre elever, som man bedre når, hvis de selv får lov.

Selvfølgelig inden for nogle rammer. Fx får de jo ikke lov til at lave forsøg, uden at en lærer har været ind over for at tjekke om det er ufarligt og noget, eleverne godt kan arbejde med.

"Det er godt, hvis man kan tilgodese de forskellige elevtyper, så der er noget til alle. De skal bare først fortælle, hvad de vil, hvordan de vil gøre det og hvordan de tænker at arbejde videre. Men deres egne forsøg er mere interessante, og de prøver gerne igen og igen, hvis de får nogle andre data, end de havde regnet med i deres hypotese", sagde Jannick Smedegaard.

At sætte tankerne i gang

Han giver tit eleverne en hurtig opgave, hvor de fx skal skrive på små sedler så mange begreber, de kan komme i tanke om, når det gælder stråling. Sedlerne samles og på nogle minutter samler de tre begreber til et emne. Den hurtige øvelse skal stimulere tankerne.

Professor: Gør naturfagene mindre specielle

"Måske står vi med UV-stråling, DNA-skade og behandling af kræft. Der er forskellige måder at gribe sådan en opgave an på. En gruppe ringer måske til en læge og interviewer vedkommende om kræftbehandling. En kender en, der er i kemo-behandling og taler med vedkommende. Alle kommer i gang", siger Jannick Smedegaard.

Han fortæller om en gruppe elever, der ville undersøge om farven på bær har en betydning for fuglenes lyst til at æde dem.

Nogle ringede og spurgte biolog og naturfagsvejleder Morten D. D. Hansen - kendt fra tv. Andre prøvede at fjerne farven på ribs, nogle spraymalede bærrene i andre farver, og de bær var fuglene ikke interesserede i.

Det førte til en samtale om fejlkilder i forsøg. De spraymalede bær lugtede af maling, og det kunne jo også have en betydning. Andre prøvede at skifte farve på bærrene ved at belyse dem.

Nogle lånte skolens lamper, så de kunne prøve hjemme at skifte farve på ting i haven ved at sætte forskelligt lys på planterne og observere dem.

I 7. klasse handler det meget om, at eleverne skal lære at gebærde sig i faglokalet. De taler om forsøgsopstillinger, fejlkilder, mulig dataopsamling. Det er 4-5 uger, som lærerne står for.

"Vi kan også finde på at tage et tilfældigt redskab ud af skabet og så liste eksperimenter op, som dette redskab kan bruges til. Vi finder ud af, at nogle redskaber har mange muligheder, mens andre kun har en eller få", siger Jannick Smedegaard, som kalder undervisningsformen for "voksenvejledt" i stedet for "voksenstyret". Denne form er meget med til at inspirere og motivere eleverne.

"I en projektopgave var der en gruppe piger, der så på udviklingen af digitalt udstyr på hospitaler. Hvordan man historisk var gået fra analogt udstyr til digitalt udstyr. Eleverne spurgte så, om det altid var bedre med digitalt udstyr?"

"Jeg kontaktede nogle venner, som eleverne kunne ringe og spørge. Og det viste sig, at lægerne på Kolding Sygehus egentlig ikke kendte svaret, for det var der aldrig nogle, der havde spurgt om. Mærkeligt at ingen havde undersøgt noget så simpelt. Det talte vi så om".