Filosofi i skolen blev faciliteret af lektor Emily Hartz

Bør Freja blive vegetar for klimaets skyld? Elever diskuterer filosofi og etik i naturfag

Skal man nogensinde gøre noget for andre, selv om man ikke har lyst til det? Skal Freja blive vegetar for klimaets skyld? Det var nogle af de spørgsmål, udskolingselever talte om i workshoppen om filosofi i skolen på Bloom School festivalen.

Offentliggjort
Eleverne skulle sætte sig en ad gangen uden at tale sammen og uden tegn - det gik ret godt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skulle jeres bedsteforældre og forældre have gjort noget andet klimamæssigt, spørger Emily Hartz eleverne.

Ja, det skulle de nok, men de vidste jo ikke så meget dengang, lyder et af svarene.

Da 520 elever fra Frederiksberg i går deltog i Bloom School i Søndermarken var filosofiske spørgsmål om, hvilken værdi naturen har og hvad der egentlig er naturligt, nogle af de udfordringer, eleverne blev mødt med.

En af øvelserne er at sætte sig ned én ad gangen uden at tale sammen eller give tegn, og uden at to sætter sig samtidig. Det går supergodt - selv med lukkede øjne.

Blog: Filosofi i skolen - hvordan?

"Filosofi i skolen går ud på at sætte eleverne i situationer, så de bliver aktive og laver filosofi selv. Jeg skal ikke give dem indhold, jeg skal vende tingene og spørge, og alle skal gerne på banen", siger Emily Hartz, der er lektor i filosofi. 

Skal Freja blive vegetar?

Hun fortæller eleverne om Frida og Freja, der følges hjem fra skole. Freja er stille, fordi hun tænker over, at hun i biologi har hørt, at klimaproblemerne i verden er ekstra slemme på grund af kødfremstilling.

Og hun har spist kød flere gange i denne uge. Nu overvejer hun, om hun skal blive vegetar.

Blog: Er filosofien virkelig en skole-sag?

Eleverne taler sammen to og to, og næsten ingen synes, at hun skal blive vegetar. Hun kan skære sit kødforbrug ned, men hun skal kun gøre det for sin egen skyld, mener flere. Nogle mener, at hun også kan gøre det for klimaets skyld, men ikke for nogle andres skyld.

Man skal følge sit hjerte, siger en dreng. Nogle mener, at hun bare kan blive vegetar, for så er der mere kød til dem.

Man kan få bedre karakterer ved at sove

"Jeg har ikke spist okse- og svinekød i halvandet år nu. Det er at følge mit hjerte, men det er ikke altid nemt, og nogle 'teaser' mig", rejser en pige sig op og siger. Eleverne taler om at respektere hinandens synspunkter.

Der er godt gang i snakken både to og to og i plenum. Emilie Hartz faciliterer og vender tingene:

Hvornår har man ansvar for noget? Har vi ansvar for ting, vi ikke har indflydelse på? Ting vi ikke ved nok om? Og er det intentionen eller konsekvenserne, der er afgørende? Er man forpligtet på at søge mere viden, når man ikke ved nok om et emne? Der er spørgsmål nok at tage af.

Læs mere

Læs mere på http://bloom.ooo

Læs om filosofi i skolen