»Det kan da ikke passe, at det ikke er brændbart, der var jo de der zeppelinere, der brød i brand?«

»Det var brint, de brugte til zeppelinerne, Gustav«.

8.u på Øster Farimagsgades Skole er i gang med at diskutere kendetegnene for ædelgassen helium. Helium er let og bruges i balloner, men er ikke brændbart. Og som Eskil forklarer sin klassekammerat, var det heller ikke helium, der blev brugt for at holde de store luftskibe zeppelinerne flyvende, det var desværre for de 36, der omkom med zeppelineren Hindenburg, brint.

Til gengæld er der ikke behov for at beklage niveauet i den faglige snak om det ellers relativt komplicerede emne - ædelgasser - den svæver fint for eleverne i 8.u.

Debatten tager ikke bare udgangspunkt i den kemiske fagtekst, de har haft for som lektier, de har haft et hjælpemiddel i hjemmearbejdet med teksten. De to lærere Camilla Ellesgaard Jahnsen og Søren Svendstorp Lund har en uge i forvejen læst teksten og truffet en række valg for elevernes læsning. Disse valg er blevet omarbejdet til en læseguide: Derfor ved både lærere og herefter elever, præcis hvad de skal have ud af teksten.

Et praktisk værktøj

»Vi bliver som lærere meget mere skarpe til at finde ud af, hvad vi skal have ud af teksten, og eleverne bliver holdt i hånden i forhold til at opnå det mål, vi har med teksten«, fortæller Camilla Ellesgaard Jahnsen. Hun skrev bacheloropgave om faglig læsning i naturfagene og har med læseguiden fået et værktøj til at anvende det i praksis.

I læseguiden til forløbet om ædelgasser bliver læsningens formål defineret på forhånd - eleverne skal kunne definere, hvad en ædelgas er, og de skal kunne forklare en kemisk binding ved hjælp af fagbegreber. Eleverne får også på forhånd forklaret, hvilke faglige begreber de forventes at kende efter endt læsning.

Guiden har en række aktiviteter, hvor eleverne blandt andet med egne ord skal skrive ned, hvad de centrale dele af teksten handler om. Læseguidens struktur er klar: Helt ned til hvilke info-bokse der skal læses, og hvilke billeder og tekstpassager eleverne bare kan hoppe over. I grupper taler de om, hvordan de hver især har løst opgaven. Samtalen om det læste foregår altså eleverne imellem og ikke efter den mere traditionelle opbygning, hvor lærere gennemgår stoffet. På den måde ved eleverne, hvad de forventes at kunne efter endt læsning.

I forberedelsen, som de to lærere foretager sammen, er det gået op for dem, at de to trænede naturvidenskabelige læsere har vidt forskellige tilgange til det at læse en fagtekst. Den erfaring kan overføres direkte til klassen, hvor eleverne ud over at være svagere læsere generelt også skal lære et helt nyt »sprog« - her i kemi.

Hjælp til at prioritere

»Mange elever har svært ved at strukturere stof i naturvidenskabelige tekster. I forberedelsen skal vi helt ned på sætningsniveau - hvad betyder denne sætning, og hvorfor skal de læse den? I naturvidenskabelige fagbøger er der mange billeder og info-bokse, nogle er vigtige, og nogle behøver eleverne slet ikke at læse. Med en læseguide hjælper vi eleverne med at prioritere læsningen«, siger Søren Svendstorp Lund.

Jesper Bremholm skriver ph.d. om faglig læsning og skrivning i naturfagene på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Det er ham, der har introduceret brugen af læseguider på Østre Farimagsgades Skole. Læseguider er som metode inspireret af amerikansk læseforskning og læsepædagogik. Det kommer blandt andet til udtryk i en meget struktureret tilgang til undervisning, men strukturen har et formål.

»Med læseguider bliver eleverne støttet i at læse, som trænede og gode læsere allerede gør«, fortæller Jesper Bremholm.

Eleverne bliver blandt andet sat til at skrive og dermed bruge deres egne ord om teksten og på den måde bearbejde deres forståelse af det, de har læst. En læseguide kræver sin lærer.

»Læreren skal være mere markant til stede, så eleverne ikke lades alene med de svære fagtekster«, siger Jesper Bremholm. »Det er en måde at stilladsere på, så elever på sigt selv kan læse faglitteratur«.

»Hvad sker der her?«

I fysiktimen bliver læseguiden brugt som fundament for resten af undervisningstimen. Efter at have etableret en fælles forståelse og et fælles fagligt sprog fortsætter elevernes arbejde med de ædle gasser med bygning af modelmolekyler. De bruger plastikknopper, der repræsenterer forskellige grundstoffer, til at bygge forskellige molekyler. Det sker med afsæt i læseguiden, der indledte undervisningen.

Eleverne er glade for at få hjælp til at læse teksten og få et fagligt udbytte af den.

»Hvis vi ikke havde haft læseguiden, havde vi været helt blanke. Jeg ville bare kigge på sådan en tekst og sige: 'Hvad sker der her?'« fortæller en pige oven på succesfuldt molekylebyggeri.

En anden dreng er henne efter timen for at fortælle, at han syntes, det gik godt, og at han lærte meget.

»De svagere læsere får muligheden for at mestre. Og nogle af de drenge, der ellers ikke læser lektier, er også med, når der bliver brugt læseguider«, siger Søren Svendstorp Lund.

Lærerens forberedelse

Der er altså en række gode erfaringer med brugen af læseguider. Til gengæld er der også - især i starten - nogle forhindringer for brugen af læseguider:

Det tager tid og tilvænning. Jesper Bremholm har introduceret læseguider på flere skoler, og en undervisningstime med læseguider kræver forberedelse. Og det kræver forberedelse med en anden rytme, end mange lærere er vant til - den »pædagogiske rytme« skal ændres.

»Som lærer forholder man sig ofte først pædagogisk til teksten, umiddelbart inden den skal bruges i undervisningen, det vil sige, efter at eleverne har fået den for. Med læseguider skal forberedelsen foregå, før teksten bliver introduceret for eleverne. Det skal man vænne sig til«, siger Jesper Bremholm.

Selve arbejdet med at udforme en læseguide tager også tid, til gengæld kan man som fagteam oparbejde et bibliotek af læseguider. Og brugen af læseguider skal doseres med omtanke - det er ikke alle emner og al læsning, der bliver hjulpet på vej af en læseguide.

»Vi bruger guider på de svære tekster og de emner, hvor det er afgørende, at eleverne er med«, fortæller Camilla Ellesgaard Jahnsen.

Selvom det hjælper eleverne til at forstå en tekst, kan der godt være modstand blandt elever, der måske er vant til at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

»Man kan jo godt læse en fagtekst på fem-ti minutter uden at have forstået indholdet. Den går ikke med læseguider - det tager tid for eleverne, til gengæld får de oplevelsen af at lykkes«, siger Søren Svendstorp Lund.