“Sammen om skolen” spreder sig ud over landet og omfatter nu 43 kommuner. I yderligere 31 kommuner er et lokalt sektorsamarbejde enten tæt på at blive etableret eller på vej til at blive det.

Det viser en rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt lærerkredsene i Danmarks Lærerforening (DLF). I Holstebro faldt “Sammen om skolen” på plads i januar, og Torben Voss, formand for Vestjysk Lærerforening, er glad for det nye partnerskab om skolen.

“Hidtil har jeg talt ‘bagom’ med de politikere, jeg kender. Nu får vi et formelt samarbejde, hvor vi taler direkte med formand og næstformand i børne- og familieudvalget. De kommer fra hvert sit parti, så vi når bredt ud, og når politikerne har vores viden med, kan de forhåbentlig træffe beslutninger på et bedre grundlag”, siger kredsformanden.

Partnerskabet er organiseret forskelligt rundtom i kommunerne. Holstebro har skabt en model med tre niveauer. Skoleledernes formand, skolechefen og kredsformanden koordinerer samarbejdet. I næste niveau sidder direktøren for børn og unge og den politiske ledelse af børne- og familieudvalget med ved bordet. På tredje niveau er skolepædagoger, forældre og elever også repræsenteret. Den store gruppe involveres to-tre gange om året.

“Politikerne ville gerne have forældrene tættere på, men forældre har tendens til kun at tale om deres egen skole, hvor vi kan klæde politikerne på med pædagogiske argumenter for hele skolevæsnet”, uddyber Torben Voss.

Samtidig skal de tre niveauer gardere imod, at det lokale samarbejde ender i en snakkeklub.

“Hvis vi skal høre alles synspunkter hver gang, vil der ikke ske fremdrift”, siger Torben Voss.

Et bredt initiativ

Det er forskelligt, hvem der tager initiativ til de lokale samarbejder. I Billund kontaktede skoleledernes formand, Tonny Akselsen, lærerkredsen og BUPL, og i fællesskab opfordrede de kommunalpolitikerne til at gå med. Parterne står nu over for en række møder resten af året.

“Politikernes opbakning betyder, at vi kan drøfte svære temaer som inklusion, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og hvordan vi sikrer kvalitet i vores skoler. Politikerne kan ikke være nede i substansen på alle områder, men vi kan fortælle dem, hvordan skolens hverdag ser ud”, siger Tonny Akselsen.

I Randers kommer initiativet fra politisk side.

“Vi finder de bedste løsninger i fællesskab, fordi vi bringer forskellige nuancer ind. Derfor når vi længst ved at samarbejde”, siger formand for skole- og uddannelsesudvalget Lise-Lotte Leervad Larsen (Socialdemokratiet).

“Vi kan blandt andet se på, hvad vores folkeskole skal være kendt for, og som mange andre møder vi et øget behov for specialundervisning, så hvordan gør vi normalitetsbegrebet bredere, så flere kan deltage i almenskolen? Vi kan også debattere, hvordan vores specialklasserækker skal se ud i fremtiden. Ved at se på udfordringerne sammen kan vi skabe forståelse for hinanden, hvor fronterne bliver malet op, når ‘dialogen’ foregår i pressen”, siger udvalgsformanden.

I Kolding mødes skolebestyrelserne med skoleledere, politikere og forvaltning to-tre gange om året, der er medudvalg og politiske udvalg, og direktør i børne- og uddannelsesforvaltningen Flemming Skaarup har møder med FOA, BUPL, lærerkredsen og Skolelederforeningen. Alligevel har han taget initiativ til et lokalt “Sammen om skolen”.

“Det kan være sundt at tale i samme rum, så vi ikke skal oversætte det, andre har sagt i en anden sammenhæng”, siger han.

Parterne har talt om tre områder, de vil debattere: Udvalgets politiske program for daginstitutioner, skoler og familieområdet for valgperioden. Landspolitiske temaer, som når undervisningsministeren vil have en mere praksisorienteret folkeskole – hvordan løser man det i Kolding? Større ændringer i kommunen, for eksempel i den økonomiske tildeling eller i måden at arbejde med inklusion på.

“Formandskabet i udvalget kan høre, hvordan den anden side af bordet ser på det, og vi kan sende prøveballoner op, fordi vi kan gøre det mere uformelt her end i andre fora”, siger børne- og uddannelsesdirektøren.

Få konkrete resultater

Flere steder er man knap kommet i gang med møderne, men nogle steder har parterne de første resultater i hus.

I Hørsholm har debatten ført til et ekstra løntrin til nyansatte, i Vejle har drøftelser om co-teaching skabt fælles forståelse for anvendelsen af to voksne i undervisningen, og Fredensborg har aftalt at holde fælles arrangementer om blandt andet reformelementer og arbejdstidsaftaler. På samme måde vil parterne i Kalundborg besøge et personalemøde på alle 16 folkeskoler for at høre om udfordringer og gode erfaringer med inklusion.

Andre lærerkredse kan fortælle om de første drøftelser i “Sammen om skolen”. For eksempel har Brøndby fokus på trivsel, på at løfte det faglige niveau i dansk og matematik, og på at flere får en kompetencegivende uddannelse. Hos naboerne i Hvidovre har man talt om meddelelsesbog og skoledistrikter.

Flere peger på, at “Sammen om skolen” har øget fokus på, at parterne skal løse udfordringerne sammen. Det oplever blandt andre Horsens Lærerforening.

“Vi har fået en mere åben dialog om skoleudviklingen, hvor det er naturligt at inddrage relevante samarbejdspartnere. Det har betydet, at vi kender hinanden, og derfor har vi som kredsstyrelse nemmere ved at mødes formelt og uformelt med andre parter, når der er behov for det”, siger kredsformand Henrik Juul Nielsen.

Formand for Midtvendsyssel Lærerkreds Kirsten Tranekær stemmer i:

“Vi har ikke endelige resultater, men en vilje til samarbejde, dialog og lydhørhed over for hinanden. Vi kan se på beslutningerne i Brønderslev, at politikerne har vores perspektiver med, og det er også blevet tydeligere for politikerne i Jammerbugt Kommune, at vi og Skolelederforeningen kan spille ind med gode ideer”, siger hun.

Forud for sin tid

Nogle kommuner var allerede i gang med en slags “Sammen om skolen”, da det nationale samarbejde blev etableret i 2021. Det er Hjørring et eksempel på. Her gik samarbejdet i gang, inden pandemien satte ind.

“Kritiske røster fra skolebestyrelserne i forbindelse med besparelser fik kommunen til at foreslå, at vi skulle tale direkte sammen frem for gennem avisen. Det har ført til en mere konstruktiv tilgang til skolens udfordringer. Men vi mødes kun to gange om året, og det er for lidt til at få drift i forummet, så vi arbejder på, at det bliver lidt oftere”, siger fællestillidsrepræsentant og næstformand i Lærerkreds Nord Tom Kærgaard.

I Tårnby har man haft et koncept svarende til “Sammen om skolen” siden 2018. Oprettelsen faldt sammen med, at Amagerkredsen landede sin første arbejdstidsaftale. Det samme gælder i Dragør, som Amagerkredsen også omfatter. Her blev samarbejdet etableret, da lærere og kommune indgik en arbejdstidsaftale i 2014 som erstatning for lov 409.

“Vi har valgt ikke at kopiere ‘Sammen om skolen’, fordi vi allerede har et velfungerende samarbejde, men vi vil ikke afvise, at vi opretter det på sigt”, siger kredsformand Ulla Erlandsen.

Også Ishøj undlader at oprette “Sammen om skolen” på grund af andre samarbejdsfora. Men det har sat spor, at politikere, forvaltning, BUPL, Skolelederforeningen og lærerkredsen deltog i et seminar om “Sammen om skolen” før jul.

“Nu mødes vi med formandskabet i børne- og undervisningsudvalget forud for udvalgsmøderne. Vi har også aftalt at oprette et dialogforum med to årlige møder, hvor skolebestyrelser og elever også repræsenteres, og til august holder vi et fælles arrangement om, hvordan vi kan udvikle skolen”, fortæller Kris Kolbjørn Nielsen, formand for Ishøj Lærerkreds.

Lærerformand ærgrer sig

Økommunerne Fanø, Samsø og Læsø har blot en skole hver, og det er for småt til at kopiere det nationale samarbejdsforum, mener parterne. I Rødovre Lærerforening ærgrer formand Anders Liltorp sig derimod over, at det ikke umiddelbart ser ud til at blive til noget i den københavnske forstadskommune.

“Vi opfordrer til det, men jeg ved ikke, om det lykkes at få politikerne med. Det er frustrerende, for det giver god mening, at vi sammen drøfter, hvordan vi udvikler skolen. Det vil være nyt, hvis alle parter kan mødes i samme rum”, siger han og fortæller, at udfordringen blandt andet er, at politikerne skal bruge deres fritid på forummet.

“Vi skal både finde en realistisk form og være enige om, hvilke emner vi kan tage op. Vi kan for eksempel diskutere, hvordan vi styrker tolærertimer og co-teaching, hvordan vi løfter ordblinde elever, og om vi kan organisere specialundervisningen bedre. Det kan også være, at vi kan se på, om vi bruger kommunale puljer optimalt. Der er mange emner, hvor det vil være godt, at folk kan byde ind med løsninger”, siger Anders Liltorp.

Kritiske røster har peget på, at samarbejdet svarer til at gå i seng med den fjende, der stod bag lockouten af lærerne i 2013, nemlig kommunerne. Torben Voss fra Vestjysk Lærerforening forstår argumentet, og derfor er det i hans optik vigtigt, at samarbejdet hurtigt fører til resultater:

“Vi skal have små sejre til at begynde med, så skoledagens længde bliver en af de første opgaver, vi tager fat på i Holstebro. Det er et konkret emne, hvor vi hurtigt kan skabe et synligt resultat”.