Forskning
Undersøgelsen er foretaget over to runder – med svar fra henholdsvis 209 og 129 elever.
Illustration: Peter Yde Jensen
OECD-forslag: Evaluering af børns kreativitet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I England har de eksplicit fokus på elevernes kreativitet, og det fokus har affødt et behov for værktøjer, der kan måle, hvad det vil sige at være kreativ. Det er udgangspunktet i en OECD-rapport, der har sat fokus på kreativiteten hos eleverne. I undersøgelsen medvirker en række lærere, der på forhånd har tilkendegivet, at netop det område interesserer dem.
I bestræbelsen på at kunne evaluere effektivt på kreativiteten kogte forskerne begrebet ned til fem kernekompetencer: Nysgerrighed, ihærdighed, fantasifuldhed, samarbejde og disciplin.
For de 25 lærere, der svarede i undersøgelsen, gjaldt det, at de fandt det bedst at lave et evalueringsværktøj, der var mest brugbart, fra eleverne var fra 4-14 år gamle - herefter får eksamener og karakterer øget betydning.
Lærerne foretrak, at evalueringen blev brugt fremadrettet, og at værktøjet havde fordele i to retninger. Lærerne, der medvirkede, blev mere selvsikre og præcise i udviklingen af elevernes kreativitet, og eleverne blev mere klare på, hvad det vil sige at være kreativ - jævnfør de fem af forskerne udvalgte kernekompetencer - og fik skærpet deres evne til at bruge kreativiteten i en positiv retning.
Se mere her: http://www.oecd-ilibrary.org/education/progression-in-student-creativity-in-school_5k4dp59msdwk-en