"Kroppen er min religion. Det er bedre end at tro på en død mand på et kors". Ordene er den amerikanske forretningskvinde Laura Van Fits, og hun vil købe Roskilde Domkirke og indrette fitnesscenter. Biskop Absalon, der i sin tid var med til at bygge kirken, er stået op af sin grav for at forhindre det.

"Det her er levet liv. Det her er kultur og historie. Det er alle danernes kirke, og her har folk mødtes i sorg og glæde. Vi må aldrig glemme hvem vi er, og hvor vi kommer fra", tordner biskoppen.

"Arh, kirker er forhistorie. De er øde og forladte. Vi skal se fremad og bruge dem til noget, der er til glæde for alle", siger Laura Van Fit med tyk amerikansk accent. Scenen er Roskilde Domkirke og seks 4.-5. klasser fra Roskilde Stift er vidner til optrinnet mellem fortiden og nutiden. Kompromiset mellem forretningskvinden og biskoppen bliver, at eleverne skal bestemme, om kirken skal sælges - godt hjulpet på vej af præster, gamle dronninger, biskopper, en motionist, en moderne kunstner og andet godtfolk.

"Hans tissemand er blevet spist af en fisk"

Aktuelle kirkelukninger Biskop Absalon og Laura Van Fits stridigheder er en del af rollespillet i undervisningsmaterialet 'Absalon og katedralens konger'. Det er udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved Provsti, Kirkerne i Vestsjællands Skoletjeneste og Folkekirkens Skoletjeneste i Faxe, Stevns og Køge. Tanken er, at eleverne gennem seks forskellige poster i kirken både skal lære om kristendommen og danmarkshistorien - og i sidste ende afgøre Roskilde Domkirkes skæbne.

"Der har været kirkelukninger i København, og vi synes, at det er oplagt at formidle diskussionen til børnene. Når eleverne kommer hjem, skal de trække refleksionerne ned på lokalt niveau ved at besøge deres egne kirker og tale om dens kultur, historie og kunst", fortæller Sidsel Leth Svensson, der spiller den moderne kirkekunstner Peter Brandes. I det civile liv er hun uddannet lærer og arbejder som religionspædagogisk konsulent hos Folkekirkens Skoletjeneste i Faxe, Stevns og Køge.

Selvom Domkirken og kristendommen er afsættet for undervisningsforløbet, så spiller det gensidigt sammen med andre fag, både dansk, historie og billedkunst.

"Kirken som kulturhistorie er også kristendomskundskab, og rundt på posterne møder eleverne kirkekunst og bibelfortællinger", siger Sidsel Leth Svensson. På hendes egen post skal elevene koble kendte bibeltekster med en fortolkning i henholdsvis traditionelle kalkmalerier og moderne abstrakt kunst.

24 klasser har været inde og deltage i rollespillet i Domkirken og derudover har 40 klasser arbejdet med undervisningsmaterialet og rollespillet hjemme på skolerne via små videoer, der er optaget i Domkirken.

Folkekirke i skolens tjeneste

Under præstekjolen I koret er 4.c fra Borup Skole blevet bænket to og to på kannikestolene, mens en sognepræst fortæller om præsten og kirkens funktion. Her kommer mennesker i stor glæde og i dyb sorg. Her er der plads til alle og til alle følelser og tanker. Her kan man komme, som man er, og man er del af et fællesskab.

"Du siger, at børnene skal sidde stille om en kogt kålrabi ovre i et hjørne", vrænger en motionist som en del af rollespillet af præsten, mens han jogger på stedet og tager en slurk af drikkedunken.

"Når man går ind i en kirke, er det ikke nødvendigvis for at bede, men for at finde ro. Man føler sig hjemme", siger præsten. Men som præst kan man godt lave andre ting også.

"Se hvad jeg har indenunder præstekjolen", siger præsten og hiver op i kjolen, så et par hvide fodboldshorts, benskinner og sorte fodboldsko kommer til syne. "Jeg skal nemlig ud og spille kamp senere, det er også en form for fællesskab". Kirken er nu heller ikke fredet for bevægelse. Da klassen er færdig med at af kode betydningen af bibelord, bliver posten afsluttet med et stort, fælles englehop foran højalteret.

Domkirkens skæbne beseglet I alt er 20 voksne med til at vække rollespillet til live, heriblandt flere præster. Rikke Milan Nielsen er præst og en del af Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved, og hun er med i projektet, fordi hun synes det er vigtigt at vise og dele kirkerummet med eleverne.

"Kirken og kirkerummet betyder meget for mig selv, og jeg vil gerne give det videre, og så er det ikke svært at leve sig ind i rollerne. Eleverne lærer på en anden måde, end hvis de bare skulle læse. Det at opleve og høre gør noget andet", siger Rikke Milan Nielsen.

"Kirken er et religiøst, kulturelt og historisk sted. Jeg er ikke den forkyndende præst her, jeg udfordrer børnene. Jeg skal ikke give min udlægning af, at der er mere mellem himmel og jord, men de må gerne fornemme det", siger præsten. Hendes håb er, at eleverne får lyst til at stoppe op, og spørge om tingene bare er her, fordi det har de altid har været det.

Det er blevet tid til at få afgjort Roskilde Domkirkes skæbne. Én efter én går repræsentanter fra de enkelte klasser op mod alteret og smider små plastikbolde, som de har fået undervejs på opgaverne, i enten biskop Absalons eller Laura Van Fits beholder. Denne dag var en god dag for kirken - eleverne valgte Domkirken frem for fitnesscenter.

Blog: Inviter verden indenfor i religionsundervisningen