Byg en billedbog

Faktaboks: Samarbejde mellem Blågårdens Bibliotek og skolen. Workshop hvor børns egne fortællinger bliver til bøger illustreret i mixed media.

Forløbsbeskrivelse: Fire uger med fire besøg på biblioteket. Første besøg på biblioteket var efter at børnene havde valgt emne og skrevet en indholdsfortegnelse over deres historie. Alle eleverne arbejdede med et fagligt emne. I to på hinanden følgende dage arbejdede de på biblioteket med storyboards, layout og fik en introduktion/inspiration til hvordan bøger kan se ud og kan være illustreret. Eleverne arbejdede den efterfølgende uge på skolen, hvor de skrev deres historier færdige. Forløbet blev afsluttet med to dage på biblioteket hvor de færdiggjorde deres illustrationer.

Formål: Slutprodukt for forløbet var at eleverne havde produceret indholdet til en rigtig bog. Når elevernes historier var færdige og den sidste Ninja var limet fast blev det hele samlet i en bog. Her indgår hver af børnenes historier som kapitler. Bogen bliver trykt med tilskud fra skolen og med forældrebetaling, sådan at alle eleverne får den bog, de har været bidragydere til.

Indledning: I samarbejde med Ansgar Skole og Blågårdens Bibliotek har eleverne i 2Y skrevet og illustreret deres egne bøger. Eleverne havde selv valgt emne ud fra interesse og disse var mangfoldige. Der blev blandt andet skrevet om Queen, Japan, katte og Pokemon. Det var tydeligt at de alle skrev om et emne, der var en del af deres nære livsverden eller interesse. Når man valgte at skrive om et land var det fordi man havde en familierelation eller fordi man havde været og boet der, og når der blev skrevet om Pokemon, Fortnite eller basketball var det fordi man de selv var ivrige spillere.

Under hele forløbet har biblioteket summet af koncentreret liv mens eleverne fordybede sig i deres arbejde.

Bibliotekets rolle:

Det var en enestående mulighed for biblioteket at indgå i forløb som dette. Her har vi som institution og faggruppe mulighed for at åbne bibliotekets samling op som det videnscenter og kreative frirum som det er.

Omgivet af bøger har eleverne fået tilgang til både viden og inspiration. Alle fagbøgerne står på hylderne når eleverne skulle finde viden og information om deres emne. Om det var øgler eller Mercedes. Ligeledes kom samlingen i brug når man skulle tegne en kanin, for hvordan så de egentlig ud? Som bibliotekar var en del af forberedelsen at finde bøger der grafisk og illustrativt inspirerede eleverne kunstnerisk og kreativt. Her kom blandt andet bibliotekets store samling af flotte billedbøger i spil. I dem kunne eleverne se en mangfoldighed af forskellige udtryk fra illustratorer, der arbejder i mixed media. Derudover havde vi udvalgt fagbøger der kunne vise eksempler på hvordan de forskellige var opbygget. Hvordan mængden af tekst og illustrationer var i forhold til hinanden.

Biblioteket har via samarbejdet også fået unik indsigt i hvad børn i anden klasse interesserer sig for og syntes er spændende at fordybe sig i. Hvilket i et formidlingsaspekt er en gave for enhver børnebibliotekar.

Biblioteket har været et kreative frirum for læring. Det har skabt nye relationer til børn i lokalområdet og har skabt trivsel og tryghed eleverne imellem.

Der mangler i den grad gode, flotte og interessante fagbøger for netop til denne aldersgruppe der afspejler deres interesser, hvilket vi som bibliotekarer har efterlyst i årevis fra forlagene.

Skolens rolle:

Her i slutningen af 2. klasse har alle elever i 2.Y rigtig godt fat i læsningen, og en lyst til at skrive er begyndt at spire frem. Desværre mister rigtig mange elever lysten til at skrive op gennem skoletiden, bl.a. fordi der er så meget fokus på stavning og grammatik, og ikke så meget på selve fortællingen.

Vi har i klassen igennem et stykke tid arbejdet med Kim Fupz´s forfatterskab - og vi har mødt ham og hørt ham læse op af egne bøger. Eleverne var meget optaget af dette forløb, og specielt var de optaget af, hvordan og hvornår Kim Fupz begyndte at skrive bøger, samt hvor mange bøger han havde skrevet.

Det var mit indtryk, at eleverne oplevede, at det at skrive bøger var noget meget stort, og måske kun forbeholdt de få. Mit overordnede mål med at lade eleverne skrive deres egen bog har derfor været, at de fik en oplevelse af, at alle kan skrive en bog, samt at det ikke er grammatik og stavefejl men fortællerglæden, der er i fokus.

Eleverne gik meget op i, at bogen skulle trykkes som en rigtig bog, og at andre elever på skolen kunne låne den med hjem. Dette smittede også af på arbejdsindsatsen – alle tog det meget alvorligt - for det var jo en rigtig bog, vi var ved at skrive.

En del af bogfremstillingen foregik på Biblioteket - dels for at få en faglig sparring med bibliotekaren samt adgang til bøger, som eleverne kunne finde inspiration i. Men en væsentlig grund var også, at give eleverne en oplevelse af, at biblioteket kan andet end at være et sted, hvor man låner bøger. Det er et rart og inspirerende sted at være, og dette vil måske få eleverne til at bruge biblioteket mere - også når de bliver lidt ældre, der hvor flere børn desværre ofte mister interessen for at låne og læse bøger.

Jeg har oplevet, at dette projekt har givet klassen en mulighed for fordybelse, hvilket oftest ikke er muligt i et almindeligt skoleskema. Hver elev har skrevet, hvad og hvor meget de har haft lyst til. Dette har givet mulighed for en differentieret undervisning, hvor de faglige dygtige elever har kunnet skrive der ud af, og de fagligt svage elever har kunnet skrive i deres eget tempo, uden at føle sig presset.

Men det allervigtigste har dog været, at denne bog har givet klassen en stolthed over at havde fremstillet noget sammen, hvilket har styrket klassefællesskabet.

Mål:

Børnene har oplevet selv at være vidensproducenter og ikke bare konsumenter af viden. Eleverne er blevet udfordret kreativ og kunstnerisk gennem processen. Det har givet eleverne en forståelse for, hvordan det er at lave en rigtig bog.

Gennem arbejdet med tekst, billedforståelse samt den kreative proces har det også givet en forståelse for materialer, teknik og udtryk. Eleverne har fået en sanselig oplevelse med bogmediet, mens de udvikler og eksperimenterer med tekst og illustrationer. I en vekselvirkning mellem leg og fordybelse. Fantasien og forestillingsevnen blev sluppet helt fri. Det har også været med til at styrke børne fællesskab. Eleverne har under forløbet aktivt støttet deres klassekammerater med idéer. En pizza får vinger og her er lige det glimmerpapir som Alvin mangler. Forløbet gav også de elever der har andre udfordringer end midtergruppen, mulighed for at shine, både dem der har det svært og dem der har det nemt.

En vigtig pointe var også at eleverne har deltaget i en proces fra idé, til at hands-on producere indhold til det endelige resultat, til de står med bogen i hånden. Det gav glæde og selvtillid.

Bibliotekets samling har været i spil, og bibliotekaren har løftet forløbet både den faglige med informationssøgning og i dette tilfælde den kreative proces. Endelig er den meget givende sparring af viden og inspiration mellem to faggrupper, læreren og bibliotekaren.

Nu er det praktisk at en bibliotekar besidder evner ud i billedkunst, men absolut ikke et krav til stillingen. Hvad gør man så hvis der skal gennemføres et sådant litteratur-og kunst-forløb? Engagerer en dygtig kunstner og søger Huskunstnerordningen? Blågården er sammenlagt bibliotek og kulturhus, og her kunne en mulighed også være at samarbejde med en dygtig kulturmedarbejder, der har samme evner. En mulighed i de sammenlagte enheder i København, hvor bibliotek og kultur er under et fælles hus.

Fra Ansgar skole: Charlotte Larsen, Dansk og billedkunstlærer.

Fra Blågårdens Bibliotek: Helle Laursen børnebibliotekar og designer, www.hellesworkspace.dk.